strang

540

strid

Rst 27. J/r all-, dolg-, full-, ged-, hug-, hugum-, óða-, sókn-, sóknar-, þrek-, þróttar-.

strangvaxinn, adj, kraftig bygget, om en kvinde, Vígl 19.

Strauma, /, elvenavn, Pul IV v 4 (egl. 'den strömrige'¹).

Straumeyrarnes, n, sagnlokalitet, Hál 7.

straumfylginn, adj, følgende med ström-men, s-in bylgja Pul III 4.

straumlogi, m, 'strom-lue\ guld, s-a stpkkvir, (gavmild) mand, Gyd 3.

straumr, m, ström, om en elvs vandmasse, kar s. Gri 21, Vpðlu s. Yt 31, stríðr s. Pdr 9, þungir s-ar Vsp 39, --om havets stróm, Pul IV u 3, Ótt 2, 13, s. dró andat folk ut of eyjar Jorns 33, stórr s. Steinn 3, 6, s. ferr of hol knerri Anon (X) I B 8, s. unnar Pjód A 4, 21, kaldr s. Ht 101; — mækis s., 'sværd-stram', Hák 8, kan ikke være 'blod', men må være 'sværdenes gang, bevægelse' (i bogstavelig forstand eller som kenning for 'kamp); s-s sól, guld, ESk 6, 28; — s-a dalsteypir = dal-strauma steypir, 'som sætter bue-strömmene, pilene, i gang\ kriger, Refr2,1; Mims vinar glaumbergs (Odins) s-ar, digter drikken, digtet, VSt 1. Jfr år-, flug-, fluga-, gran-, haf-, horn-, ker-, óða-, stór-, styr-.

straumtungl, n, 'ström-máne\ guld, Steinarr.

strå, n, strå, halm (kollektivt), s-in stangi pik Bós 8, flets s., halm på bænke, Lok 46, — halm som lig blev lagte på, liggja stirðr á s-um Sól 47, falla i s., dø, omkomme, gå til grunde, fremð es fallin i s. Porm 2, 5, vig falli i s., bortfalde, blive ubødede, Hav 10.

stráa, (-aða, -aðr), bestrø med strå, halm, bekki at s. Eirm 1, s-ið bekki Pry 22, golf vas s-at Rfi 27, brynjum of bekki s-at, lagte, bredte ud, Gri 9.

strádauði, adj, død på strå (j: i sæn-gen af sygdom eller alderdom), Korm Lv 64.

strenda, (-da, -dr), lande (ved 'en strand'), buendr saman s-u, samledes, mødtes (jfr lenda saman), Skåldh 1.

Strendir, m. pi, beboerne af Strandir (Islands nordvestlige del), EilSn l.

strenghamla, /, 'strængfj: bues træng-)-stok\ pil, Krm 8.

strenghreinn, m, 'tov-rén', skib, Porm 1, 12.

1.  strengja, (-ða, -ðr), göre stærk, kraf-Hg (of strangr), s. efli (hds elvi), göre sig stærk, opbyde sin kraft, Gudr I 27, s. kapp við e-n, kappes med en, Mark 1, 32, s. heit, göre et løfte stærkt, aflægge et stærkt løfte, Jorns 43, s. heit til meyjar, om at ville ægte, Jorns 14, s. e-s heit Porm 2, 7.

2.  strengja, (-ða, -ðr), egl. 'omstrænge' (af strengr), omspænde, brjóst s-t af stríði Mey 5.

strengløg, /, stræng-fordybning, den fordybning (snit) i pileskaftets ende,

hvori buestrængen under skydningen hviler, s-ar palmr, pilen, Krm 15 (v. 1. er -flaug).

strengmarr, m, 'tov-hest, skib, s-a stýrir, søfarer, Korm Lv 61.

strengr, m, (-s og -jar), 1) stræng, tov, skibstov, Pul IV z 5, meðan s. ok lina brestr eigi Rv 21, neyta s-ja PjódA 4, 23, jór s-jar, skib, Sigv 2, 6; — ankertov, ÓTr 1. — 2) bues træng, P Gisl 6, boga s-ir Hamd 21, snua s-g Rþ 28, leggja s-i Rp 35, s-ir gullu Arn 5, 7; hagl s-s, s-jar, pile, Pham 1, 3, Hfr 1, 2, s-jar regn, d. s., ESk 7, 8. — 3) harpestræng, s-ir mæltu Odd-rgr 30, s-ir glumðu Akv 31; det er disse der menes LU 94. — 4) bånd (hørende til kvindedragten), stoð s-s Bbreidv 1, — alnar s., 'arm-bånd\ guldring, EQils 1, 39. Jfr hor-.

strengvplr, m, '(bue)stræng-stok', pil, mæta s-um Qrv IX 38.

strind, /, 1) land, jord, i kenninger, for sø: svana s. ESk 12, 9, — for guld: s. lyngs leynisika Sveinn 4, — for kvinde: jfr Pul IV yy 2, s. strandar aurriða stalls ESk 13, 10. — 2) norsk(?) ønavn, Pul IV bbb 2. — 3) elvenavn, Pul IV v 3 (således 748—757, medens R har strpnd, hvilket rimeligvis er urigtigt, da dette findes atter i v. 5). — Jfr regg-.

Strindir, m. pi, beboerne af Strind (i Trondhjem), S-a vi si Sigv 3, 9.

stríð, n, kummer, kval (åndelig), munar s. Sigsk 37, hyggju s. Korm Lv 4 (ved rettelse), Anon (XII) C 36, vitt s. PKolb 3, 1, mikit s. PKolb Lv 12, Sturl 6, 11, hpfug s. Merl II 36, stór s. PI 14, sterklig s. Hsv 79, stórþung s. Sturl 6, 3, aldar s. Mark 1, 31, niðja s. Re g 8, létta s-um ESk 6, 18, léttir (upers.) s-a Arn 5, 4, bera, bíða s. Kolb 2, 5, Mv II 9, s. þéa drótt Leid 10, æxla e-m s. Am 104, s. hafa staddan Odd Okik 2, prent s. Gd 32, heili-vágr s-a Sturl 4, 32, mæla af s-um, fortælle om, Oddrgr 30, koma s-i at e-m Jorns 15, bíða meira s. HJr 3, 21, mitt s. es svá Sigv 13, 26, s. lá á (konu) EGils 1, 29, s-a sipðvir, sagtmodig mand, PI 16. — strid, kamp (i denne betydning efter-klassisk), s. stendr af (manni) Nj 29; Porm Ol 1, 2, Gd |3 20. — Snáka s., slangers kummer, vinter, Nkt 36. Jfr aldr-, hel-, of-.

stríða, (-dda, -tt), egl. betyder ordet 'at göre noget stridt, besværligt for én\ (af stríðr), og denne betydning skimtes flere steder; den træder klart frem i pas harrar stríddu stála hregg, gjorde kampen strid, voldsom, Ölhv 2, 6, men i alm. betyder ordet påføre en kummer, volde en kval, med dat. pers., s. e-m Ghv 11, Am 2. 76, Hamd 8, Grett 1, 3, s. sjplfum sér Hsv 145, at sér né striddit Hamd 8, munat at s. mér, det vil ikke være at volde mig kummer, fortræd, stille sig imod mig, Bbreidv 2; s. lýðum Gd27; — s. við e-n Gd 59; kæmpe, Heil 20; — part. s-andi, bestrider, bekæmper, bpls s.