styrr

543

stpð

styrremðr, adj, kraftig i kamp, Rst 26. styrsnjallr, adj, modig i kamp, ESk

6,  48.

styrstraumr, m, kampström, kamptummel, Anon (XIII) B 55.

styrviðr, m, 'kamp-træ¹, kriger, Qrettis 53.

styrvindr, m, 'kamp-storm', vældig kamp, Ht 59.

styrþollr, m, 'kamp-træ', kriger, Hav 11 (ved rettelse).

stytta, (-ta, -tr), korte, afkorte, hond skal í hófi s. Sigv 11, 13.

stýfa, (-ða, -ðr), afhugge, afskære (af stúfr), stýfð tunga ESk 6, 61, s. hendr þjófa Mark 1, 8, stýfðr fótr ÞormÓl 1, 4, s. e-n af lifi Eg Lv 30, — afkorte, forhindre, s. þýfðir Sigv 12, 5.

stýfir, m, som afhugger, ødelægger, randa s., kriger, mand, Sturl 8, 4. ffr log-.

stýra, (-ða, -ðr), 1) styre, styre et skib, Bós 5, s. skipi Am 98, s. skipum Hhund II 19, s. eikju hingat Hårb 7, s. á e-n, styre til sammenstød med, Korm Lv 57, s. Ormi, som dens besidder, Hfr 3, 13, s. hlýrs gota Hfr 3, 18, s. folkum Húsdr

7,  s. liði (v. 1. flota) Hhund 132, s. reiðum Sól 74; — abs., Loki s-ir Vsp 51, hilmir s-ði Rst 15, s. rétt til jarðar Sturl 3, 16. — 2) styre, herske, rÃ¥de, s. rikjum LU 36, s. írlandi Krm 16, s. logum Nkt 22, Am Am 3, s. fletjurn Helr 11, s. ollu við goð Sturl 7, 2; — stilla ok s. LU 51. — 3) styre, lede, goð s. ættrýri jofra Vell 32, goð s-ðu þeim Qráf 12, Vell 15, dýrð englanna slíku s-ði Lil 22. — 4) styre, vende i en bestemt retning (ved brugen), s. hjorvi(?) Arbj 4, s. byttu, lange bøtten op, Þórh l. — 5) styre, være i besiddelse af, s. auði Sigsk 16, s. hróðrbarni Hornar, om øksen som kostbarhed, ESk 11, 3, s. barðsólar garmi ESk 12, 6, s. geði Hávm 18, s. hug Phred 11, s. mildi Mdr 30, s. veg Hbreidm, s. mætti Od 1, s. fremð ok tiri Ólhv 3, 2. — 6) intrans. s. undan, undgÃ¥, slippe ud af, EQils 2, 14, s. til váða, handle sÃ¥ledes at man kan vænte fare og tab, Am 6, 7. — Part. s-andi, styrer, ejer, landa s., konge, Sturl 5, 5; s-andi heirns, om Adam, Lil 12; s. lifs, gud, Gd p 1, s. heims hallar Leid 21, s. himna Od p 59, alls s. Mark

1,  31, Leid 41; — s. víðis bÃ¥ls EQils 1, 12; stála s-endr, mænd, Qd p 14.

stýri, n, ror, Pul IV z 5, Bós 5 (v. L), Ótt 2, 20, Þór, Am 2, 10, Steinn 3, 6, s. mól Hfr 2, 1; (?rr s-is, mand, søfarer, PI 25, — s. måls, tungen, Leid 37.

stýrilátr, adj, som let kan styres, EQils

2,  8.

stýrilundr, m, 'styrende træ\ en del af en kenning, men verset er ufuldstændigt, Bjhit 2, 15.

stýrimeiðr, m, 'styrende trœ\ stafnstóðs s-ar, søfarere, Brúsi.

stýrir, m, 1) styrer, af et skib, om Helge, Hhund 126, Vpls 12; i kenninger, for kriger, mand: s. rómu ÚlBryn, hildar

s. Eþver 2, rómu s. Sturl 4, 18, s. hjaldrs Ht 39 men urigtigt for stærir; s. stála ÞormÓl 3, Hard 13, Þveil, Raudsk; s. lagdýrs Bjarni 4, s. brimdýra Sturl 5, 8, s. strengmara Korm Lv 61, s. flóðs œsidýrs Þorm 1, 4, s. hranna hádýra Refr

3,  4; — om konge og hövding, s. gumna EdÃ¥d 5, flotna s. GSverl 5, lofða s. Sturl

4,  21, Mlag 1, om gud, s. aldar Leid 3, s. himins Leid 27, s. himna Qd /9 21, s. tungla Gd p 54, s. merkja Mgr 33, s. þjóðar Mdr 14; jfr hjarðar s., om Kristus, SnE II 248, — om gejstlige, kristni s. Sturl 3, 1, s. klerka Qd 55, s. holða E Qils 1, 31, s. imna songs Katr 44. — 2) behersker, besidder, indehaver, s. fremðar Gd p 33, s. alls tlrar Leid 24, s. mitra Mgr 10; s. hafnar fýris (guld) EGils 2, 8, s. hlifar peys støkkvifura stalls Ód 12, s. bragar, skjald, ESk 11, 6. — Urigtig er v. /. s. Hfr 3, 23. — Blandt slangenavne, Pul IV qq 3. — ffr flein-, folk-, heim-, himin-, hring-, lif-, sigr-, sol-, veg-.

stækr, adj, voldsom, s-ar pislir Katr 42.

stæla, (-ta, -tr), indsætte stål (stålstykke) i noget, og så overhovedet 'at indsætte, indfælde', stefjum verðr at s. brag Mhkv

11,  s. nýjan verka, indsætte et nyt stykke, Gd p 31.

stœðilátr, adj, brunstig, s-t i stóði (rettelse for stæri-), Anon (X) I B 3.

stœðingr, m, det tov der fra mastetoppen gik til rælingen, særlig på luvsiden, Pul IV 2 6; jfr Falk, Seew. 60 (i pi).

stœra, (-ða, -ðr), l) forstörre, forøge, göre kraftig, s. stór verk, udføre, Ht 53, s. meginundir Ht 63, s. e-m hpgg, uddele vældige hug, Jorns 26, s.' orðfœri e-s Gyd 1, s. svik Gd 51, hjaldr s-ðisk Ingj 1, 2; hefring haflauðr s-ir ESk

12,  17, sterkar bórur s-ir GrHj 1; — afli stÅ“rðr, forøget med kraft, meget kraftig, Ólhv 2, 12. — 2) udføre, Især om digte, s. brag Hfr Lv 1, s. mærð ESk 6, 46, s. óð Ht 31, s. stef Ht 81, s. dr£pu hróðri Rst 35.

stoeriaska Rst 22 bör læses stærri aska.

stœrilátr se stœðilátr.

stærir, m, som forstörrer, forøger, s. hjaldrs, kriger, Ht 39 (v. 1. stýrir), styrs s. Ht 68; friðar s., Kristus, Mdr 2; Edåd 5 er s. uden tvivl urigtigt for stýrir; — s. verka, digter, Korm Lv 35, s. bragar, d. s., Mdr 28. — ffr él-, flug-, glym-, gný-, gunn-, hregg-, leik-, megn-, morð-, ógn-, sókn-, vell-, vig-, þrek-.

stpð, /, (-var), sted hvor noget befinder sig, opholdssted, glamma s., ulves ophold, f/ælde, Pdr 10, s. steina, af stene dannet opholdssted, om en gravhoj, Anon (X) II B 9; særlig om skibes landingsplads, kenna e-m s. Hårb 7, s-var Hrafn, skib, Hfr 1, 6. Jfr heim-, ógn-, Sævar-, val-, vig-.

stpðugr, adj, støt, som står fast og sikkert, s. grundvollr Heilv 9; standhaftig, Gd 9.