sukk

545

sund

en læsemåde, der ikke findes i noget godt håndskrift, der findes sikkuð, men dette er en forvanskning af sikkað /. sitkað (sitka eller sitkak).

sullat, (bréf gullstofum), Leid 6 er en urigtig læsemåde for sollit, se svella.

sullr, m, egl. 'noget der svulmer', byld, sår, reiðigall með sprum s-um LU 77. — Jfr hregg-, hreysti-.

Sult, (eller Sultr), /, Sylte i Valsdalén, jQk 1.

sultr, m, sult, hunger, Merl I 25, II 31, þverra ylgjar s-t Sigv 12, 27, þverrir ulfa s-ar, kriger, Hfr 3, 27.

sumar, n, (én gang sumarr, m, Arn 6, 6), sommer, varmt s. Vafþr 26, jfr 27, of sumur eptir Vsp 41; á sumri, / sommer, Hav 12, pndurt s. Sigv 3, 10, i s-s broddi Mark 1, 5.

sumbl, suml, n, 1) drikkelag, sitja at s-i Lok 7. 8. 10, Hsv 10, á þat s. at séa Lok 3. 4, segja frá s-i Korm Lv 20, gerva s. Hym 2, Lok 65, bekkir búnir at s-um Krm 25. — 2) drik, øllets navn hos Sut-tungs sönner, Alv 34, jfr Hávm 110, jólna s., gudernes drik, skjaldedrikken, kvad, Hal 16, — simblir s-s, om en jætte, Bragi 2, 1. Jfr gamban-.

sumblekla, /, mangel på drik, segja s-u Eg Lv 2.

sumblhús, n, drikkesal, Frþ I 29.

sumblsamr, adj, tilbøjelig til, ønskende, drikkelag, om guderne, Hym 1.

1.  sumr, m, hav, Pul IV u 1.

2.  sumr, adj-pron, somme, nogen, en-del, s. seggr, en og anden, Hfr 3, 24, s-t, endel, noget, Griss, s-t lið, endel af mandskabet, Sigv 1, 6, nu verðr s-t, nu sker der endel, Mhkv 25, s-t vas ólagat, endel (det der ikke var drukket) var endnu ikke brygget, HÃ¥vm 66, s-s est sjalfskapa Am 68, valda s-u FÃ¥fn 25, jfr Am 91, s. Rums vegr, endel af vejen til Rom, Sigv 10, 10; s. — s. — (s.), nogen — andre, HÃ¥vm 69; i pi, en (komk) síð i s-a HÃ¥vm 66, ek reist sjalfr s-ar HÃ¥vm 143, s-ir einir, kun nogle fÃ¥, Mhkv 24; — s-ir — s-ir — (s-ir), nogle — andre, Hyndl 3, Brot 4, FÃ¥fn 13, Sigrdr 6. 18. 30. — Urigtigt er s-ir (for stafar) HolmgB 8.

sund, n, 1) sund (egl. 'smal vandstrækning, man kan svomme over'), Pul IV u 2, HÃ¥rb 1. 3 o. s. v. (= vágr v. 2), eyja s. EdÃ¥d 7, Sólundar s., ved Sulend, Korm Lv 38, s. Holms Hfr 3, 17, s. skpr-usk Sigv 2, 1, láta fljóta far s. yfir Oddrgr 31, muna far alt i s-i, talemÃ¥de, skibet er ikke helt sunket (gÃ¥et tilbunds), ens lykke er ikke helt forbi, Sigsk 53, stika s. Steinn 3, 7; at s-i, over havet, i alm., Sigv 1, 1. 3, 9, ESk 13, 7, Jorns 35. — 2) flyden, á s-i = á fíoti, bjarga segl-mprum á s-i Sigrdr 10, skopta uppi á s-i Porm 2, 9, sem alpt á s-i Hfr Lv 15; her kunde dog s. betyde 3) 'svömning', som følgende steder, nema s. Rfr 41, Hhard 5, fremja s. Rþ 35, kosta s-s Ã