sund

546

sút

sundvargr, m, 'sund-ulv", skib, s-s boði, skib-giver (eller -styrer?), Ód 17.

sundvigg, n, 'sund-hest", skib, s. Ullar, skjold, Hallv 3.

sundvprðr, m, 'sund-vogter'', sÃ¥ledes kaldes Sinfjotle som den der med sin flÃ¥de kunde bevogte og beherske 'sundet¹, bugten, hvor han befandt sig, Hhund I 33.

sundvprpuðr, m, 'sund-kaster', som sætter havet i (kastende) bevægelse, vinden, sæta s-i, benytte (den gunstige) vind, Ótt 2, 4.

sunna, /, sol, Pul IV gg, gudernes navn på solen, Alv 16; s-u skeið, himmel, Od 66, s-u hjjalmr, d. s., Has 33; — mårs s., guld, Bjhit 2, 10, s. (ved rettelse) bekks, d. s., Hav 6, s. silmarkar, d. s., Anon (XII) C 33; s. Gauts bekju, skjoldsol, sværd, Þmáhl 17; Sigv 2, 10 er sammenhængen uklar; — réttlætis s., retfærdighedens sol, Kristus, ESk 6, 4. — Jfr kaf-.

sunnan, adv, 1) sydfra, Haustl 10, Sindr 2, Hál 14, Tindr 1, 10, Hfr 3, 18. 24, Har-ntd, Evids 1, PSær 2, 3, Sigv 1, 14. 13, 14, Rv 16, Jorns 16. 18, Dagst, Sol 55, Vsp 4. 5. 52, Vpl 1; s. of Sátíri Sturl 5, 9. — 2) sydfra, j; i syden, Danir s. Sturl 3, 3, pávi s. Mark 1, 14. — 3) præp, med gen., s. Rinar Brot 5, s. hafs Steinn 3, 9, s. lands, i de sydlige egne, Qudr I 6, — fyr s. med acc (subst kan sættes ind imellem de to ord), fyr ó s. VOl 3, fyr haf s. Isldr 21, Oldr 6, Eskål Lv 3, fyr sæ s. Steinn 1, 7, fyr Heiðabœ s. Hfr 2, 5.

sunnanverðr, adj, berørende sydsiden, på sydsiden, of sal minn s-an Helr 10, í Sámsey s-ri Herv I 2, Ragn XI 2, at s-um kastala bartni Rv 18.

sunnarla, adv, sydpå, i syden, Sigv 1, 13.

Sunnifa, /, helgeninde, Nkt 71, Mey 53.

sunnlpnd, n. pi, sydlige lande, om Sicilien og Afrika, III 1, 4.

sunnmaðr, m, mand fra syden, j: Tyskland, s-manna gramr Qudr III 7.

Sunnmœrr, /, Söndmör, Snœk.

sunnrænn, adj, blæsende fra syd, s. vindr Máni 1. Jfr suðrœnn.

sunnudagr, m, söndag, Sveinsfl, Leid 7. 11. 14 o. s. v„ LU 67; gen., absolut, s-s, om söndagen, PjódA 1, 14. — Jfr palm-.

Surti, m, biform til Surtr og kun i forbindelsen S-a logi Vafþr 50. 51.

Surtr, m, (-s og -ar), 1) jætten som hersker i den sydlige ildverden og som er gudernes hovedmodstander i den sidste kamp (egl. 'den sorte"), S. ferr sunnan Vsp 52, bani Belja (ferr) bjartr at S-i Vsp 53, finnask vigi at S. ok en svósu goð Vafþr 17. 18, blanda h'jprlegi S. ok æsir saman Fåfn 14. — 2) jætte, i alm., Pul IV b 4, S. enn svarti Bergb 10, S-s sokk-dalir, bjærghuler eller Hnitbjprg, Hal 2, S-s kv£n, jættekvinde, Hfr Lv 2, S-s ætt,

jætter, S-s ættar sylgr, digterdrikken, Hfr 3, 15; S-ar sefi, uvist hvad der menes, Vsp 47; en jætte menes uden tvivl Fj 24, hvor S. og Sinmara sættes i forbindelse. — Jfr Surti.

Suttungi, m, biform til Suttungr, synir S-a, jætter, Ski 34 (hvis ikke S-a her er gen. pi. af S-ungr).

Suttungr, m, Suttung, Qunnlods fader og ejer af skjaldedrikken, S-s salir Hávm 104, láta S-g svikvinn frá sumbli, ved svig berøve S. mjöden, Hávm 110, S-s synir, jætter, Alv 34 (hos dem kaldes øllet sumbl); Pul IV f 2. — Jfr foreg.

súð, /, planke-sammenföjning (i skibets sider), de sammenføjede planker, skibsside og deraf, som pars pro toto, skib, Pul IV z 5, skera (haf) s-um Bbreidv 5, en bleika s. vas reynd Ht 27, long s. PjÓdA 4, 18, langar s-ir Ploft 2, 6, nýjar s-ir Sturl 3, 5, of s-ir Steinn 3, 5, brot s-a Anon (XII) C 27, feld s. gekk framm Hhard 16, s. sneið fyr víða Sikiley Hhard 4, s. rfstr glymvollu HSn

2,  1. — I kenninger for skib: s-a vigg Has 3.

Súðavík, /, / det nordvestlige Island, Anon (XIII) B 5.

súðfrí Hfl 13 er v. /., forvansket af sverðfrey.

súðlangr, adj, med lange planker, om skibe, PKolb 3, 1, Hallv l.

súðmarr, m, 'planke-hest, skib, Rv 21.

súðvigg, n, d. s. som foreg., tv 4.

Súðvirki, n, Southwark ved London, Sigv 1, 6.

súga, (só, yngre saug, soginn), suge, Níðhpggr só nái Vsp 39, s. spr svplum munni Hhund I 36, s. benjar Sol 80, ormar s. mik Ragn VII 2, s. sylg ór spltum ægi PjódA 4, 8; s-andi bára Vigl 2; — tilnavn til Hallvardr Sugandi (fordi han trak vejret gennem næsen?), Orettis 4.

súgr, m, hav (egl. 'den der suges"), Pul IV u 1, brast s. of lið drjúgan EQils

3,  18. Jfr arn-, auð-.

súl, /, söjle, støtte (i et hus), stendr s. fyrir Hym 12.

1.  súla, /, s. s. foreg., sundr stpkk s. Hym 12, sló sitjandi s-ur i gpgnum Hym 29, hengja á s-u (vistnok dativ) Am 5, s-ur þoka Ã