Svan                                                           548                                                             svá

— Mandsnavn, S. enn rauði, sagnperson, fiyndl 12.

svanteigr, m, (-s og -ar) 'svane-land', hav, s-s eldar, guld, Nj 13, s-ar furr (j/r fúrþollr), guld, Sturl 5, 11.

svanvangr, m, 'svane-land¹, hav, s-s 9ndurr, skib, Sigv 3, 1, s-s skíð Sindr 5.

svanvengi, n, 'svane-land', hav, snótir s-is, bølgerne, Hl 27 b.

svar, n, svar, Ã…non (XIII) B 32; pi, Sigv 3, 20, Lil 17. Jfr and-.

svara, (-aða, -at), svare, s. einu sinni Gudr II 10, sås s. kunni Hhund I 33, s. skjótt Lil 16, s. skætingu, med skældsord, Hárb 59, vér unnum s-at (manni) sliku Bersi 1, 1.

svarðakr, m, 'hovedhudens agef, hoved, leysa s., rede sit hår, SnSt 4, 7.

svarðfestr, /, 'hovedhudens bånd, tråd\ hår, Sifjar s-ar, Sivs hår, guld, Bjark 5.

svarðmerðlingar se sverðmerðlingar.

svarðristinn, adj, ristet op af jorden (gronsværet), s-it ben jarðar, egl. 'jordens sår fremkommet ved risten i gronsværet j: grav, Ånon (XI) Lv 2.

svarðrunninn, adj, strammende over gronsværet, om en elv (hds har sverð-), Þdr 8.

1.  svarf, n, strabaser med skumspröjt, s. of siglu Frþ I 10.

2.  svarf, n, filspÃ¥n, rauð svorf rekninga éls þélar (sværdets), blodet, Bjarni 2.

svarfa, (-aða, -at), ødelægge, s. arfi fyr e-m, berøve en ens arv, Eg Lv 17; part. som egennavn, S-andi Qrv IV p 5.

Svarfaðardalr, m, dal ved Øf jord (nordlige Island), adskilt ved tmesis (dal S-ar), Svarf 11.

svarflauss, adj, uden möje, uden tumult, sumar muna þetta s-t vesa Anon (XIII) B 31.

Svarinshaugr, m, sagnlokalitet, Hhund I 31.

svarkr, m, kvinde (især om en overmodig men trættekær og grov kvinde), Pul IV i (jfr SnE I 536).

svarmr, m, 1) 'sværm', tumult, mikill s. Ã