sverð

552

svik

sverðauðigr, adj, rig på sværd, Hfr Lv 11.

sverðbautinn, adj, dræbt ved sværd, s. herr Glúmr l, 2.

sverðberandi, m, ''sværd-bærer', kriger (i forhold til herskeren), i pi, Yt 5.

sverðdynr, m, 'sværd-don', kamp, Pjod A 1, 23.

sverdél, n, 'sværd-storm'', kamp, Evids 3, s-s bollr, kriger, Ód 2, s-s hvptuðr Merl II 60, s-s framr Þorm 2, 14.

sverðtiskr, m, ''sværd-fisk' (xiphias), Pul IV x 3.

sverð-Freyr, m, 'sværd- Freý, kriger, Hfl 13.

sverð-Gautr, m, 'sværd-Odin', kriger, PjódA 1, 16.

sverðgustr, m, 'sværdvind', ur. v. 1. til sverðjaltnr, Hfr 3, 11.

sverðhrið, /, 'svœrd-byge', kamp, PI 33.

sverðjalmr, m, 'sværd-bragerí, kamp, Hfr 3, 11.

sverðleikr, m, 'sværd-leg¹, kamp, Hfr 2, 8, setja s-k, bestemme, holde, kamp, „Finng", s-s Reginn, kriger, Graf 3.

sverðlítill, adj, hvis avlelem er lille, kort, Grettis 46.

sverðman, n, 'sværd-kvinde', valkyrje, kamp, mpr s-s, ravn, Hallv 3.

sverðmerðlingr, m, således hds Ragn XI 2, men ordet er uklart; uden ð kunde det sidste led sættes i forbindelse med merla 'at göre lys' (s. d.J, 'som holder sværdet blank'(?), kriger. SE har mindet om et udtryk som at glitra upp sverðum. Om ordet (der også er blevet læst svarð-) se en — usikker — forklaring i M. Olsen: Stednavnestudier s. 29.

sverðóttr, adj, fuld af sværd, s-tt mun nú verða, det vil nu blive fuldt med sværd (j: i mit vers — hvor ordet sverð så ofte skulde stå), Hfr Lv 11.

sverðregn, n, 'sværd-regn', kamp, s-s prr, kriger, Húsdr 12.

sverðrjóðendr, v. 1. til sverðberendr, Yt 5.

sverðrjóðr, m, 'sværd-rødfarver', kriger, Þorm 1, 7, Mgóð 2.

sverðrunnit Þdr 8 se svarðrunninn.

sverð-Rpgnir, m, 'sværd-Odin', kriger, Drv (XI) 2.

sverðtog, n, sværds dragen, at s-i ferðar, når mændene drager deres sværd, eller i mændenes kamp, Ht 54, at s-i, / kamp, Hålfs VIII 4.

sverðþing, n, 'sværd-ting', kamp, Evids 7, Sigv 1, 7.

sverfa, (svarf, sorfinn), file; trykke, plage, selju gandr sverfr þeiri Gestils plpt, vinden piner, farer hårdt frem imod, Eg Lv 23.

sverja, (sór og svarða, svarinn), sværge, sór þá Vingi Am 33, þar réð Sveinn at s. ÞjódA 1, 5, s. eið, eiða Sigrdr 23, Nkt 30, eiða svarðak, urigtig v. 1. for seldak, Helr 6, svarnir (svarðir) eiðar Sigsk 17. 20. 28, Grip 46, Gudr I 21, Akv 30 (formen svarða er næppe den oprindelige),

sórusk í bróður stað ív 13; hér s-jum þess, på det, Eg Ad 1.

sverrifjprðr, m, brusende fjord, sverða s., blodström, Vell 8.

sverriflagð, n, 'brusende, dumpt klingende, trold', herkumla s., hjælmenes trold, økse (jfr brjótr), Eg Lv 2.

sverrigjorð, /, 'brusende bælte', s. landa, havet, ESk 12, 13.

sverrir, m, modstander, fjende, s. sægs solar, gavmild mand, Mark 4, 2. — Som egennavn, kong Sverre, Nef, Nkt 70, GrHj 4.

svertings SnSt 4, 3 er formodenlig fejl for snarpings, s. d.

svevis (kona), Hhund I 38, er vistnok fejl for sveip- eller svip-vis.

sveykr, adj, vaklende (egl 'svigtende', til svikva), s-k hus, faldefærdige huse, om de brændende bygninger, Valg 2.

svida, /, spyd, Pul IV n; se herom Falk, Waff 70 f.

svidkaldr, adj, sviende kold, uðr en s-a PGisl 2.

sviðna, (-aða, -aðr), svides, brænde, loði s-ar Gri 1, hendr s-uðu Gudr III 11, hof s-uðu Qrv VIII 1, son biðils s-ar Haustl 13.

sviðr se svinnr.

sviðra, (-aða, -at), brænde, svie, reiði-gall s-ar mér um iðrin, vel egl. om en sviende smærte, der synes at fare fra det ene sted til det andet, LU 77.

Svidrir, m, Odin, Gri 50, Pul IV jj 6. — Urigtig læsemåde Rv 22 se sviðvíss.

Sviðuðr, m, Odin, Pul IV jj 4.

sviðukveld, n, aften hvor der svides, brændes, efter en indebrænding (i en skov), PSkall 1.

Sviðurr, m, Odin, Pul IV jj 6.

sviðvíss, m, blandt skibets dele (se herom Falk, Seew. 67, der mener, at ordet betegner en stang), Pul IVz 5, Rv 22 (ved rettelse af sviðris).

svig, n, böjning (især af land, vej, eller deslige), húfr fellr í s. dúfu, styrter i(mod) bølgens böjning, i(mod) den buede bølge, HSn 2, 1, dorgar dynstrpnd (søen) drifr i s. lpndum, strömmer ind i bugtene, eller omkring landet, ESk 12, 10.

svigðir, m, okse (egl. 'den krumhornede', se K. Gisl. Aarbb. 1881, s. 189 f), s-is geirr, horn, dets vágr, øl, Yt 1.

svigi, m, gren, s-a læ, grenens men, ild, með s-a lævi Vsp 52.

svik, n, (hyppigst i pi), svig, s. telk i því Eg Lv 42, semja s. Ggnæv 1, orð fara á s., går ud på svig, drejer sig om svig, forræderi, Sigv 11, 7, rann pat s-um manna Stufr 3, s. fólusk Sigv 1, 2, vinna s. Porm 1, 4, Rv 32, hvetja s-a Sigv 3, 19, bella s-um Hfr 3, 21, eru (esa) bat s. ein Hhund II 40. 41, verða fyr s-um annars Grip 33. s-a urigtig læsemåde for svira, Rdr 10. — ffr dróttin-.

svikall, adj, svigfuld, sviklar þjóðir Gd 49, s. fjandi Mey 44, — Jfr o-.