svik

553

svip

svikaráð, n. pi, svigfulde planer, svig, séa við s-ura Merl I 64; Qrv IX 68 v. 1.

svikari, m, bedrager, forræder, Heil 21. 23.

svikbannandi, m, 'svig-forbyder', svigløs oerson, Kolb 1, 2.

svikdómr, m, forræderi, s-s menn, om Venderne, Mark 1, 15.

svikfoik, n, svigefulde, forræderske mænd (jfr foreg.), s-s eyðir, Erik ejegod som Vendernes bekæmper, Mark 1, 5.

svikmaðr, m, bedrager, forræder, i pi StjO I 3.

svikull se svikall.

svimma, (svam, summinn?), svömme, s. (hds svima) í móðu marir Fáfn 15, sem mór s-i á bpru trpð Hfr Lv 16, s. við ský, drive langs skyerne, Svarf 13, svómu jprn í blóði, flød af blod, Am 5, 7.

svimul, /, ulvinde, Pul IV ee 2.

svinna, /, klogskab, hvad der er klogt og rigtigt, þat fœrir aldir frá s-u Has 10, við enga s-u PviðJ, sanni firðr ok s-u PKplb Lv 8, eflir s-u, om en biskop, EQtls 1, 8.

svinneygr, adj, med kloge ójne, s-g drós Mhkv 3.

svinngeðr, adj, klog t sind, Porm 1,11.

svinnhugaðr, adj, s. s. foreg., snót s-uð Hhund II 11, Qrv IV « /.

svinnr, sviðr, adj, grundbetydningen er vist 'stærk", denne synes at foreligge i Rin . . svinn, 'den stride', Akv 27, samt i Alsvinnr, men l øvrigt har ordet fået bet. 'klog', det bruges om jætte, Vafpr 24. 30 o. s. v., om Odin, Húsdr 9, om fyrster og mænd, Eyv Lv 4, Ött 2, 2, Vell 15. 26, Porm 2, 15, QSvert 1 (sviðr / rim), om sig selv Sigv 13, 29, s. i róðum Od 27, jfr 40; hyppigt om kvinder, om Brynhtld, Helr 5, Am 6, Håvm 161, Fj 40 (ved rettelse), Korm Lv 8. 63, QSúrs 23, Rv 15, svinn systrunga Am 57, svinn móðir guðs Qd 33; s. of sik Håvm 103, hafa s-a hyggju Hamd 9, elsku s. EGils 1, 6. Jfr al-, elsku-, fjol-, frægðar-, full-, ged-, glap-, hug-, kapp-, marg-, ó-, ráð-, veg-.

/. svipa, /, svøbe, pisk, Likn 27.

2. svipa (-aða, -at), bevæge rask eller rykvis, sýjur s. skipa prpmum Ht 38; — intransttivt, skip s-ar und segli h 26.

svipaljótr, m, sværd (egl 'styg, farlig, i sine bevægelser"), Pul IV l 4.

Svipali, m, Odin (egl foranderlig med hensyn til udseende'), Qrt 47, Pul IV jj 3.

Svipdagr, m, mytisk person, Fj 42. 43. 44; — sagnperson, Hl 12 a.

svipgárr se svipkárr.

sviphnugginn, adj, bedrøvet, nedböjet af udseende, s-nir seggir Nj 13.

svipkárr, adj, voldsom i sin bevægelse, om ilden, s. selju rakki Sturl 4, 9; v. 1. er svipgár(r), der vistnok er urigtig, uagtet -går kunde sættes i forbindelse med geyja og således give god mening.

svipkennir, m, 'som kender, prøver, bevægelse', en del af en kenning, som beror på urigtig v. /., Eyv Lv 4.

svipknýjandi, m, 'som kraftig udfører en bevægelse", hildar garðs s., kriger (af skjoldets bevægelse = kamp), Ingj i, 4.

sviplekja (eller -lækja?), /, en art fugl (jfr lœkjaduðra?), Pul IV xx 1.

svip - Njprðr, m, ' bevægelses - Njord', sverða s., kriger (sverða svipr, kamp), Hfr Lv 11.

svipnjprðungar, m. pi, 'væsner der frembringer en bevægelse', sverða s., krigere (jfr foreg.), Hast 1.

1.  svipr, m, 1) hurtig bevægelse, stødvis eller rykvis, s. einn vas pat, det var et ojebllks storm, Hhund I 53. — I ken-nlnger for kamp: sverða s. Hl 22 b. 33 a, Hhard 6. — 2) pludseligt tab og den smærte man føler derved, baugs erum s. at sveigi Hfr Lv 13, Friggjar þótti s. at syni, om Balderfs død), Mhkv 9.

2.  svipr, m, mine, udseende (mÃ¥ske egl 'det bevægelige minespir, — l. s.), yppa s-um, vise sit ansigt, Qri 45.

sviprunnr, m, 'bevægelses-træ\ Gunnar s., kriger (Gunnar svipr, kamp), Porm 1, 6, sverðs s., d. s., Porm 1, 14.

svipskorðandi, m, 'som istandbrtnger (fæstner) en bevægelse', fieina skúrar seiðs (sværdets) s., kriger, Ingj 2, 4 (jfr élfestir).

svipstund, /, stund, der er svipr, et öje-bltk, á s. einni PjódA 3, 16, Rst 30.

svipta, (-ta, -tr), 1) bevæge rask, især fjærne med rask bevægelse, s. blæju af Sigurði Gudr I 13, s. spðli af jó Oddrgr 3, s. holdi manna, rykke i, göre hurtige, kraftige, bid i, flænge, Drv (XI) 10, s. vinda ript, tage sejlet hurtig ned, Ólhv 2, 9; s-andi Sváfnis látrs, som bortkaster guld, gavmild mand, Grett 2, 9, s-endr jpru skriptar, som rask bevæger skjoldet, Has 44. — 2) berøve, med acc. pers. og dat. ret, s. e-n aldri ísldr 6, s. e-n sigri Hskv 2, 12, sviptr auði ok giptu Bjhtt 2, 9.

sviptilundr, m, 'rykkende, stærkt bevægende, træ", Rinar logs s., som rask uddeler guld, Sturl 3, 14.

svipting, /, eller sviptingr, m, tov til at rebe sejlet, Pul IV z 6 (her findes de to ord som varianter til hinanden).

sviptir, m, 1) 'som hurtig rykker, bevæger", s. sagna, om en anfører, Pdr 3 (jfr hrærir), s. branda, kriger, Hard 4, s. auðar, gavmild mand, Qd [i 37; s. tjalda, om en sømand, Fóstbr (XIV). — 2) som fjær-ner, s. sorga Qd fl 17. Jfr goll-, hodd-.

sviptuðr, m, 'som fjœrner', siða s., om en usædelig munk, Mv III 18.

svipuðr, m, 1) sværd (egl 'den rask trukne'), Pul IV l 4. — 2) navn på en hest, Hhund I 47.

Svipul, /, valkyrje (jfr sverða svipr), Pul IV aaa 2, Darr 3, blandt kampnavne, Pul IV k 1.