svip

554

sv pin

svipun, /, 1) = i. svipr, hurtig bevægelse, sverða s., kamp, Reg 19. 20, StjO II 7. — 2) kamp, sammenstød, s. peira frák snarpa Drv (XI) 3.

svipvisi, /, falskhed (egl færdighed i at ændre sit sind"), sýn vas s. Am 7. 74 (her sveip-, hds).

svipviss, adj, falsk (egl 'som forstår at ændre sit sind, være falsk), s-ar konur Sól 57.

Sviar, m. pi, Svear, Yt 23. 28. 29, Sigv 12, 8, S-a kind Yt 5, spmnuðr S-a Gisl 1, 18, S-a dróttinn Qtsl 1, 17.

Sviasker, n. pi, Sveaskær, skær ved østkysten af Svitjod, prv VII 15. IX 43.

svíða, (sveið og (intr.) svídda, sviðinn), 1) transitivt, svide, brænde, afsvide, logi svíðr bý Anon (XI) Lv 15, s. hás Bkrepp 1, jpfurr svíðr byggðir Anon SnE I 506, eldr svíðr of búðir PjódA 4, 6, stillir sveið hræ Am 3, 8, s. ulf Brot 4, sviðit land Sturl 3, 10, sviðin mprk Hetv VII 2, sviðnir foglar Sól 53. — 2) intransitivt, svide, smærte, láta undir s. e-m Hást 1, (s£r)' s. Porm 2, 24, fpk 2, láta ben s. Rst 21, hríð es þeim s-i Nef, augu s. Gunnl Lv 12, brjóst svíðr af synda saurgan LU 76, samvizkunnar byggð mun s. sárt LU 84; benjar sviddu /v 39, armar sviddu LU 56.

svifa, (sveif, svifinn), 1) svæve, bevæge sig jævnt, glidende, om skibe, snekkju brandr knátti s. austr Sturl 4, 15, þelli svífr framm mót lagar glam mi Ht 20 (her kunde þelli også være dativ), hilmir lét huf s. i Qriksalti ESk 1, 3, láta skeiðr s. á vatn Sturl 3, 13, om pile, hagl tvíviðar svífr af strengjum Merl II 65, om sværd, dynbrími hræs svífr geðveggjar glugga, igennem brysterne, Ht 50; om andet, svira vin sveif of hjarna kleifar, randt henover, Krm 7; sjóðmjoll knátti svífa of gaglfárs andra, sølvet (sølvringen) faldt (som gave) på armene, Sturl 4, 36; skól svifr at gjpf Ht 23; láta mildi s. at hondum manna Likn 11; — bevæge sig rask, sveinn sýsliga sveif til skógar Hym 18, svlri sveif af bol, hovedet røg, Od 17, — upersonl, eldi sveif of ótal hplða Mark 1, 22, mér svífr frá vífi Pul III 2 a, (mpnnum) sveif undir (skip), førtes af strömmen ind under, Od 23. — Medium med gen., afholde sig fra, s-ask einskis, ikke vige tilbage for noget, Mey 33.

svifr, m, hav (egl 'den bølgende'), Pul IV u l. — Jfr(?) Ó-.

svíkva, sýkva, svíkja (sveik, svikvinn — sykvinn), svige, bedrage, þás mik sára svikna hofðuð Sigsk 57, mik hefr máli Gramr of sykvinn Olhelg 8 jfr Eg Lv 42, s. stilli ESk 8, 2, s. e-n í tryggð, tryggð-um Hál 12, Merl I 42, illa hefr sås annan sýkr Mhkv 18, s. konung ór landi, ved svig at føre kongen ud af landet, Stefnir 1, s. ósu leikum Haustl 12, féi opt svikvinn, ved svig berøvet, Am 56, ofdrykkja svikr mengi Merl I 56, láta Suttung svikvinn frá sumbli, ved svig be-

røve S. mjöden, Hávm 110; øx sveik lýða lif, berøvede, Snjólfr 1, s. e-n i myrkr ok dauða, ved svig at bringe en i, LU 43.

svin, n, svin, Am 62, Hhard 17, Merl I 41, rýtanda s. Håvm 85, gefa s-um (soð) Hhund I 34. II 39, vinna at s-um Rp 12, s. gerask samhlaupa SnSt 4, 5, s-s lifr soðin Qudr II 23; Viðblinda s., hval, Anon (XIII) B 62; s-a hirðir Herv I 1, Hålfs IX 2. — Jfr brim-, unn-.

Svinadalr, m, i det vestlige Island, Korm Lv 56.

Svinafell, n, i det sydøstlige Island, Porm Ol 2, 2.

Svínagrímr, m, nordmand i 12. årh., ív 30.

svintarr, m, galt, Pul IV dd.

sviri, m, nakke, halsen med nakken, saurstokkinn s. PjóðA 1, 18, s. Þorns Pdr 7, s-a hringar (= hals-baugr), Rdr 10 (urigtig v. 1. svika), spngr vigra of s-um Gldr 7, s. sveif af bol Ód 17, s-a vin, blod, Krm 7; om skibes dragehoved, bunir s-ar PjódA 4, 18, buinn s. Qtsl

1,  16.

Sviurr, m, dværgenavn, Vsp 13.

Svivpr, /, jættekvindenavn, Pdt's 1,2; jfr Sivpr.

Svíþjóð, /, Sverrig (nuværende Mellem-Sverrig), PHjalt 2, Sigv 3, 1, Hókr 1, PjódA 1, 3, Am 3, 3, S-ar nes Ött 2, 5; kolgu S., det kolde Sverrig, — Nord-Rusland, Pdr 12.

svæfa, (-ða, -ðr), dysse i sovn, bilægge, göre ende på, s. allar sakar Gri 15, s. sæ, stille havet, Håvm 154, s. hjaldr (v. 1. til svefja), Pfagr 9. Jfr sæfa.

svæfir, m, som dysser i sövn, bringer til ro, tugter, s. hlenna, v. 1. til sæfir (s.d.), Am 6, 15.

svænskr se sænskr.

sværa, /, svigermoder (jfr SnE I 538: s. heitir vers móðir), ae er frilla grpm s-u Pul III 2 b, s-u þína lézt sitja grátna Am 96.

Svpl, /, elv (egl f. af svalr, 'den svale"), Qri 27.

Svplð eller Svplðr, /, (vokalen er vel snarere 9 end o), øen Svolder, hvor Olaf Tiygvasons sidste kamp fandt sted, fyr S., foran, udenfor, S. (hds. svartð, svolð, svplðr), Skúli 1, 4, fyr S-rar mynni (hds svolðr-, svölðr-. svailðr-, svólðar, sualldrar), udenfor Svolders munding, hermed menes vistnok en lille bugts munding (bugten af samme navn som øen), Skúli l,

2,  Rst 15 (jfr Saxos portus Sualdensis). Svplnir, m, Odin, Pul IV jj 6. — I ken-

ninger, for Valhal: S-is salr (se salpenn-ingr) Rdr 12, Harkv 11 (som v. 1. til Sváfnis), — for Jorden: S-is beðja EQils

3,   20, S-is vára Eyv Lv 12, S-is ekkja Haustl 15, — for kamp: S-is dómr Rst 3, S-is él Rst 16, — for brynje: S-is skyrta Krm 12, — for sværd: S-is slíðr-vpndr Rv 13, — for skjold: S-is garðr Hást 3, S-is veggr Sturl 4, 23, — for digt: S-is full Korm Lv 22.