svprð

555

synj

svorðr, m, 1) hovedets hud, slíla s-ð Edúd 5, s. helzk Sigv 12, 23 (her indbefatter ordet også håret), — / kenninger, for hoved: s-ar land Ht 57, s-ar stofn Hfr 3, 6, s-ar strpnd Hl 16 b, — for hår: s-ar gron Årni 2, 1, s-ar garðar SnSt 4, 7, s-ar sefbeyr (s. d.) Korm Lv 10. — 2) hvalrossens hud og, især, de deraf dannede skibstove, s. hvínn Ry 21, svprð herðir Ht 21, svprð tekr heldr at herða Hfr Lv 4. — 3) mandsnavn, Svarðar dóttir Hálfs IV 2, men rimeligvis foreligger der her en fejl (for Hpgna?).

svprfun, /, tumult, ødelæggelse, sam-kunda vas við s. ofmikla, i forbindelse med megen ødelæggelse (hentyder til de følgende begivenheder, sonnedrabet o. s. v.J, Am 76.

svprgœðir, m, fugle-føder¹', Endils s., kriger (Endils svprr, ravn), Þstf 1, 5.

svprgælir, m, 'fugle-glæder', Sprva s., kriger (Sprva svprr, ravn), Vell 23.

svprr, m, vis fugl, Pul IV xx 3. Jfr blóð-, gunn-.

Svpsuðr, m, jætte, Pul IV b 3; Sommers fader, Vafþr 27 (egl. 'den behagelige').

Sygnir, m. pi. Sogninger, Olhelg 1, Sigv 11, 9, S-a ræsir Hfr Lv 10, S-a gramr Sigv 3, 13, S-a dróttinn ESk 6, 22, Sturl 3, 17, S-a bengill Am 3, 6, S-a harri Bkrepp 2.

sygnskr, adj, hørende til Sogn, s-ar þjóðir Hl 36 a.

sykn, adj, skyldfri, frikendt, s. emk orðin, det har vist sig, at jeg er skyldfri, Oudr III 9, vógum ór skógi þanns vildum s-an, skulde være straffri, Am 99, mann-kyn s-t af dauða Líkn 31.

sykna, /, straffrihed, likn ok s. Has 5.

sylghór, adj, höj så at (den, bølgen) slår over (skibet), s-háar bylgjur Ótt 2, 20.

sylgr, m, (-s og -jar), slurk, drik, suga s-g ór ægi PjóóA 4, 8, geta s-g Håvm 17, blóðs s. Sigv 2, 8, s. heilags tafns, af (fra) det hellige legeme, Húsdr 9 (her står s-s, gen. abs., til blodet), prn fekk s-g Hást 7, prn drekkr s-g ótt 1, 4, drekka s-g af dreyra Hl 31 b, hrapa til s-jar Merl I 36, s-g gpfum vér ylgi Påll; veita s-g (ulfi) Ormsp IV 4. — I kenninger, for blod; s. sára Hókr l; — for digter drikken: digt, Grimnis s. Rv 7, s. Surts ættar Hfr 3, 15. — Elvenavn, Ori 28, Pul IV v 6. Jfr lypti-, rauð-.

Syllingar, /. pi, Scilley-øerne, Pul IV bbb 5.

1.  Syn, /, (-jar), gudinde (jfr SnE I 116), Pul IV h 2, — i kvindekenninger, jfr Pul IV yy 3, S. mens Steinarr, plbekkjar S. Hfr Lv 21, rastakarns S. Tjprvi, geira eirar S. Eg Lv 45; S. tvinna QStirs 34; — arin-S., jættekvinde, Pdr 19.

2.  syn, f?, brynje, Pul IV t; hertil syneldr, sværd, kennir s-elds, kriger, Lids 4.

synd, /, synd, i religiøs betydning, Sól

6. 30, s. svall Sól 5, bragna s-ir Lil 90, sárar s-ir Lil 19, sætar s-ir Sol 68, s-a likn Lil 80, s-a lausn Has 25, s-a saurgan Lil 21. 76, s-ir saurllfis PI 19, blekkja e-n i s. (acc.) Lil 45, firra sik s-um ESk 6, 62, venja sik s-um ESk 6, 20, hrjóða s-um ív 2, séa við s. Merl I 64, s-ir minar Has 15, s-a auki Has 17. — Jfr hpfuð-.

synðabrjótr, m, 'synders bryder', Kristus, Lil 47.

synðafár, n, syndefare, Lil 91.

synðafullr, adj, syndefuld, Mv III 10 (her ur. for sektar-). 14.

synðagjald, n, synders Ion, straf for synder, Mey 60.

synða'ausn, /, befrielse for synd, absolution, Gd p 34, Mgr 39.

synðalauss, adj, syndefri, Ploft 3, 7, Gmlkan 1, 3, Mgr 23. Jfr synðlauss.

synðauðigr, adj, rig på synd, syndig, Anon (XIII) B 8.

synðlauss, adj, syndfri, Mv I 5. Jfr synðalauss.

synðugr, adj, syndig, s. þjónn Has 10, s-ug þjóð Mey 6, s-gir menn Has 33, vita sik s-gan Hsv 45.

synda, (-da, -t), svomme, flyde, s. (v. 1. snyðja) létk ór Sogni (j: skip) Frp I 2, valkpstr s-di at landi Kolli 5.

syndgask (-aðisk), synde, Lil 30.

syngva, (yngre syngja; spng, sunginn), synge, abs., sungu ok slungu Grott 4, sóknvarðir s. kunnu Darr 9, med acc., s. salma Pråndr, spng saltara tv 45. 46, s. lof Lil 4. 34, sunginn heiðr Lil 26, s. prima ESk 13, 6, s. messu EGils 3, 15, s. ágætan spng EGils 2, 3, abs. EGils 2, 6, jfr sungit vas Mark 1, 29; — om gigen, gigja syngr Mani 3,— om gøgen: syngrat gaukr (rettelse for sigrat) Eg Lv 27, — især hyppigt om våben, láta slíðrtungur s. Gráf 3, svaltungur rekninga sungu Bersi 1, 2, itrtungur unnar sungu HelgOl, hátungur hjalta sungu Nj (XII) 7, gyltar sungu hjalta tungur ólhv 2, 10, støl sungu Rst 19, Ht 66, hjprvar sungu PGisl 6, sverð sungu Arn 5, 9, sungu jprn Mark 1, 19, Krm 2 (við hjalma), (sverð) spng Korm Lv 63, geirar sungu Sigv 1, 14, spjpr sungu Skúli 1, 2, nema sjplfum per s-vi (sverð) of hpfði Hhund II 33, láta sóknar gifr s. Sturl 3, 8, láta slpg s. ESk 4, 1, — om selve kampen, Hrundar hjaldr spng Porm 2, 1, hp*tt spng Hpgna hregg Vig/ 1, jfr abs. sarla spng at sverða þingi, det klang smærtefuldt, Tindr 1, 2, jfr (kampens) spámeyjar s. Pmåhl 7.

synja, (-aða, -at), 1) nægte, med gen. (og dat. pers.), s. bess Herv III 17, s. sliks Oddrgr 24, Am 70. s. fars Hårb 54, s. oss Sváfnis dóttur HHj 5, s. e-m bænar Eg Lv 29, s. lýta Gudr III 8; s. gamans þinga Mberf 6, litit es at s., det er en bagatel (alt for lidt) at sige nej til, Hårb 56, s. e-m måls Ófeigr 2; s. stórra verka, fornægte, j: lade være med at udføre, ÞjódA 4, 7, s. hnøggvi sinnar,