sýsl

557

sær

girnð, pleje, fyldestgøre, Eg Lv 16, npkkut varð hon s. of sik, følge sit lune (eller sörge for sig selv), Mhkv 3. — 2) intrans, (jfr nenna), begive sig, sýstuð suðr Halli 3.

sýsliga, adv (for sýsl-liga), raskt, hurtigt, sveinn s. sveif til skógar Hym 18; ganga s. (v. 1. til greiðliga) Herv II 1; snart, slótrum s. Am 20. Jfr all-.

sýslufullr, adj, arbejdsom, flittig, Mey 51.

sýta, (-tta, -tt), nære bekymring (sut), være bekymret, sorge, s. mun ek Mgr 3, fégjarn s-ir Hsv 109, né sýlik GSúrs 20; med prœp. við, s. við gjpíum, være bekymret for, bange for afgive, Hávm 48, s. við dauða Krm 25, — trans, med acc. s. ævi, sörge over sit liv, Krm 22, s. sik, sörge over sig, SnE II 230, vætki sýtik Hfr Lv 28, esat s-andi dauði, man skal ikke nære bekymring, frygt, for døden, Krm 28.

Sæbjorn, m, sagnperson, Qrv IV fJ 5.

sæði, n, sæd, korn (på marken), Pul IV ddd 1, fara þeir (foglar) í s. Merl I 25, s-is jorð, kornmark, Qd 1, trúar-s. Gdp 15.

sæðingr, m, mågeart (af sáð, fordi den gærne opholder sig i kornmarker), Pul IV xx 3, s-s slóð, havet, ÞSœr 4, 1. Jfr dyn-.

sædauðr, adj, død på havet, druknet, Sigrdr 33.

sædeilandi, m, s. solar (rettelse for saldeil.) — sæ-sólar, guldets, 'uddeler¹, gavmild mand, QSúrs 12.

sædrif, n, søsprojt, s. létti, bølgegangen holdt op, Valg 5 (v. 1. sjá-, sjó-).

sædrif inn, adj, 'sø-bestænkV, over-spröjtet med søskum, s-in segl Gisl 1, 14.

sædýr, n, 'sø-dyf, skib, Hjálmþ I 2.

sæfang, n, 'sø-redskab", åre, sortuð sæfong ÞjÓdA 4, 20.

Sæfari, m, sagnperson, Hyndl 12.

sæfarinn, adj, som har passeret søen, søvant, om skibet, Grettis 5 (sæ rimbestemt).

sæfuni, m, 'sø-ild', guld, rauðr s. Ht 46.

sæfor, f, sørejse, trauðr sæfara Korm Lv 39.

sægrimnir, m, v. 1. til sek(s9k-)mimir Pul IV b 6.

sægrund, v. /. for snægrund, s. d.

Sæheimr, m, Sem (i Nordhordland), Nkt 17.

Sæhrimnir, m, Valhals galt, Pul IV dd, Gri 18.

sæing, /, sæng, leje, Bjhit 2, 12, kold s. Brot 16, blaut s. GSúrs 23, i s-u Sigsk 24, Helr 12, i sessi ok i s-u Gudr I 20, fara s. sina Am 10, koma i s. Brot 12, ganga i eina s. Korm Lv 40, farlig s. Tindr 1, 1, sandi orpin s., graven, Sól 49, ganga i s. meyjar Refr 5,1; borðveggs s., (Olafs) skrin, Ploft 3, 6.

Sækarlsmúli, m, jættenavn, Pul IV b 4.

sækonutigr, m, søkonge (fyrstelig person, der færdes på havet som viking), Hyndl 17, Pul IV a 5.

1.  sæla, /, 1) lykke, lykkeligt liv, rigdom, hljóta s-u VGl 9, séa til s-u, vænte lykke (j: at blive beriget, ved gaver), Graf 11, syni þínum verðrat s. skopuð Reg 6, njóta s-u Sigsk 16, hnekkja s-u HÃ¥lfs II 2, týna s-u Sigsk 60, vas mér ekki vant til s-u Qrv IX 2, sitja at s-u Qrv IX 70. — 2) om den evige salighed, halda goðs log sér til s-u Mark 1, 8, s. paradisar Has 24, i s-u Likn 29, piggja alla s-u Rst 33, bíða œðri s-u ESk 6, 62, með sigri ok s-u LU 26. — 3) navn pÃ¥ en norsk ø, Pul IV bbb 6. — Jfr far-, fé-, full-, himna-.

2.  sæla, (-ða, -ðr), göre lykkelig, rig, s-ask á svikum, blive rig ved svig, Hsv 70. Jfr sæla.

sælborinn, adj, født af rige (højtstående) forældre, Am 49.

sælð, /, lykke, velstand, s-ar gramr Gautr II i. 6, s-ar sprakki Mv I 7.

sælingr, m, lykkelig mand, rig mand, konr s-a, fyrste, Steinn 1, 7; IngE 1; — Hildar gptva siks (sværdets) s., en som er heldig ved sværdet (eller rig på sværd, en enestående kenning), Pmåhl 8.

sælkeri, m, rig mand (nu til dags på Island = gourmand), Pul IV j 1.

sæll, adj, 1) lykkelig, rig, Sigsk 18, sitka svá sæl, her mÃ¥ske 'rig\ Hhund II 36, s. es HÃ¥vm 8. 9, Am 105, Refr 3, 4, ESk 6, 66, værak s. ef Ã