sœm

560

S$K

Sturl 3, 2, vátta s., bevidne (den beviste) hæder, Ht 27, firðr s-um Qrettis 34, s-ar lauf Orett 1, 5.

sœtnðardagr, m, hœdersdag, Starl 4, 30.

sœmðarfúss, adj, begærlig efter ære, Sturl 3, 19.

sœmðarhraustr, adj, stærk ved ære, ÞormÖl 2, 2.

sœmðarlauss, adj, uden hæder, s-t, adv, missa s-t Nkt 60.

sœmðarleysi, n, vanære, Ófeigr 3.

sœmðarmaðr, m, hæderfuld mand, anset mand, Od 6.

sœmðarorðalauss, adj, uden hædersord, uden hædrende omtale, Fj 3.

sœmðarsæti, n, hæderssæde, hædersplads, LU 19.

sœmðarverk, n, hædersgærntng, Od 24.

sæmiligr, adj, hæderfuld, s-g dæmi Od 27. 73, Pet 46 (i supert.), s. sómi EOils 2, 7, s. til eptirdcemis Od 48, s. sauða geymir Od 31.

sæmleitr, adj, glansfuld, s. solar geisli Ghv 15.

sæmr, adj, sömmelig, hædrende, passende, væria þat s-t Brot 9, sæm dæmi þess Stúfr 8, vas, es sœmra Ófeigr 1, HHj 34, Hhund I 45, II 23, væri sæmra fyrr Grip 5, heldr es sœmri hendi þeiri meðalkafli Hhund II 3, sæmri væri systir ykkur, det var mere passende for eders søster, Sigsk 61, hvar myni sveinn in sæmri, hvor vilde det være mere passende for drengen at være, Ptjald, hvat honum væri vinna sæmst Sigsk 13, baugr es á beru sæmstr, det er mest passende, at der er en ring på skjoldet, Anon (X) II B 5. Jfr baug-, bekk-, helsi-.

sænskr, adj, svensk, s. maðr, s-ir menn ESk 6, 44, Hókr 4, s-k þjóð, Yt 20, s. herr Sigv 10, 4, Rst 17, s. konungr P Kolb 1, 3, s-ar byggðir Am 2, 5; — s-ir menn, / gåden Gat 3, = Helsingjar = helsingjar (fuglenavn).

særi, n, ed, á gengusk eiðar orð ok s. Vsp 26, vinna bunglig s. Has 10, brjóta s. Nkt 63, ganga á s., d. s., Rv 32, halda særum, overholde, Halli 6.

sætleikr, m, sødhed, sødme, traustr s. Od [i 47, s-s andi, sød ånd, Vitn 19, s-s (v. I.) brunnar Lil 28.

sætr, adj, sød, dejlig, sœtt brjóst Lil 99, s-ast blóm Lil 16, s-ar synðir Sól 68, s. þorsti Hellv 8, orð skýr ok sæt Lil 3, sæt málagrein Od 2, sæt kenn-ing, ritning Gd 46. 78, sæt laun Od 20, s. tirr BGils 2, 11; ofte om gud og Kristus, faðir enn s-i Lil 79, jfr EQils 2, 9, Lil 60. 63. 80, om andre, s. bróðir Gd 74, s. ok góðr Gd 27; ntr. soett, adv, hlæja s. Mv II 19, unna e-m s. Gd 23; acc. sg., ligeledes, sofna s-an VGl 4, sofa s-an Sol 13. jfr tungu-.

spðla, (-aða, -aðr), sadle, s. Grana Gudr 122, s. vigg Gudr II18, s. bukk HRannv, á s-uðum (o: hestum, modsat berum) Hrólfs 1.

spðuldýr, n, ⁽sadel-dyr\ hest, Gudr II4, Ólhelg l.

soðulklæði, n. pi, sadel-klæder, tæppe til at lægge på sadlen, silfrgyld s. Akv 4.

Spðulkolla, /, navn på en hoppe, Grettis 23.

spðull, m, sadel, såvel til mænd som kvinder, leggja s-ul á Bdr 2, Oddrgr 2, sitja i s-um Akv 16, verpa s-li af mar Ski 40, (merr) und s-li, med sadel på, Hhund I 42; Oddrgr 3; stíga ór s-um Vpl 7, senna ór s-lum, tales ved siddende i sadlerne, Hyndl 8.

spðulþófi, m, saddel-filt, filtmåtte under sadlen, SturlB 1.

spfnuðr se spmnuðr.

spg, /, sav, i pi, Mey 46.

spgn, /, 1) fortælling, meddelelse, njóta sér s. Merl I 63, s. eða þogn Sigrdr 20, sagnir jptuns, jættens ord, tale, guld, Hfr Lv 20. — 2) / pi, skare, følge, Pul IV j 3. 5, sagnir siklinga, fyrsters hird, Sigv 3, 13, bragna s-ir Ht 59, skipa s-ir, skibsmandskab, Am 5, 1, Ht 24, segjendr s-a, anførere, Haustl 2, s-a hrærir, anfører, om Loke, Haustl 9, s-a sviptir, d. s., Pdr 3. Jfr ask-, bekk-, for-, frá-, fyrir-, leið-, skœða-.

spgukvæði, n, historisk digt, Jorns 5.

spguligr, adj, som fortjæner at meddeles, Hl 12 a.

spgull, adj, meget talende, Egils (XII) 2. - Jfr ill-.

spgviss, adj, fortælle-kyndig', som altid har noget at fortælle, sladderagtig, Hsv 75.

spk, /, 1) sag, strid, tingstrid, sækja s-ar Am 101, svæfa s-ar Qri 15, dæma of s-ar Hhund II 21, Grip 29, Gudr II 3, deila s-ar Sigrdr 31, fara með annars s. Mhkv 16, eiga s-ar Hårb 11. 12, eiga s. á e-u SnE II 226, gerva s-ar Sigrdr 22, muna s-ar Gudr II 21, deyfa s-ar Gudr II 23, s-ar at bæta Gudr II 18, s-ar ro engar Hårb 28, s-ar ok heiptir Sigrdr 36, valda s-um Has 17, ráða til s-a, yppe strid, Sigsk 34, yrkja á e-n til s-a Heidr 15, aptans bíðr óframs s., den tilbageholdnes sag, Sigv 11, 18, s-ar afl, kraft til at føre en sag, St 9, s-a snót, strids-kvinde, Hild, kamp, Hfl 13, ef þá s. sverði rækak St 8. — 2) skyld, vinna til s-a Brot 1, fáa e-m s. Mhkv 26, fyr sanna s. Håvm 118, Hfr 3, 11, PKolb Lv 10, of litla s. ESk 6, 37, of minni s. GSiirs 2, es v£ru s-ar minni Am 71, urðu (menn) vegnir of s. Hav 7. — 3) anledning, grund, of . . s., for . . skyld, of bróður s. Sigsk 37, of óra s. Sigsk 51. 62, of s. þína, s-ar þínar Korm Lv 24, Hhund I 38, hvaðan s-ar gerðusk, hvorledes anledning opstod, Hhund II 9, vesa s. til himna dýrðar Lil 14; dativ s-um, på grund af, s-um herfarar, på grund af ved hjælp af, uagtet de foretog krigstog, Sigv 10,