tak

563

targ

tage imod noget, láta segl t. vindi, fyldes af vinden, ESk 12, 4, t. sátta mplum Sigv 3, 20; i forbindelse med det forste udtryk står sikkert, mun ek t. þangat í dag, vil jeg nå derhen i dag, Hårb 57. 58, jfr horn t. til himins Sól 55. — 9) medium, t-ask, begynde, tóksk morð Sigv 8, tóksk senna Am 5, 10. — 10) med præpp., med af, upersonl. t-i af mål (acc), talen svigte, LU 75, — med at, t. at máli, tage fat på en sag, omtale en sag(?), Sigv 5, 4, — á, taka á e-u, berøre noget, t. á funa, stanse denfPJ, Gri 42, t. á mpndli, tage om håndtaget, o: for at dreje det kraftigere, Qrott 20, t. hondum á snótu, omfavne, Ragn II 2, t. á eggjum Herv III 21, t. á (manni) óskornum noglum Qrettis 8; t. á rós, give sig i løb, Steinn 3, 4, — med i, t. i ketil (underforstået: hendi), putte hånden ned i kedlen, Qudr III 7, t. i tjorn EQils 2, 14, — med til, t. til gors, egl. strække hånden ud efter, tage til brug, Hak 17, láta jó t. til jarðar (j: munni), græsse, Ski 15; t. til vigs, begynde kampen, Hak 4, t. til morðs mærðar, begynde digtet om drabene, Vell 4, t. til orðs Leid 6; — medium, svá teksk til, således går det, falder det ud, OOdds 8, — med við, t. við, modtage, við þvl tókk, Årbj 8, jorð tekr við flóði, við olðri Hávm 137, t. við hrímkálki Skí 37, Lok 53, t. við Grana, for at føre den på græs, Grip 5, t. við svarra, modtage, overtage, Hfr Lv 21, t. við naðri, om Ormen lange, Hókr 8, t. við hleypiskarfi Ulfr Lv, t. við synðum, belæsse sig med synder, Sól 6, t. við illu ráði PKolb Lv 8, t. við gjpldum Ótt 2, 11, t. við jpfurs nafni Sturl 4, 5, t. við sigri Arn 2, 15, t. við tryggðum Sigsk 1; t. við e-m, modtage en som konge, Úd 9, t. við skrúði Mark 1, 30, t. við dóttur e-s Sturl 3, 18, t. við brúðfor Sturl 3, 2; abs. Bersi 2, Bjark 5, — med igogn, d. s., t. i gogn hornum ÓTr 2. — t. upp, begynde, upp tekin sýsla Hsv 117. Med infin. (med eller uden at), begynde, t. mæla Grip 16, tók at rœða Am 54, es hrøoask tekr Fåfn 6, tekk hefja Rekstefju Rst 1, herr tók hringja Mark 1, 29, brúðr tók leita ESk 6, 35, svorð tekr at herða Hfr Lv 4, tekr (v. 1. verðr) at risa Skall 2.

takhreinn, m, kun i t. tveggja nesja, rén, der kan nå fra det ene næs til det andet, skib, Grettis 12.

takmark, n, grænse, i pi, Merl II 42.

1.  tal, n, talen, tale, gera ætlak mér létt of tal Mhkv 4, t. seggja Nj 15, venjask t-i e-s Rv 19, óbreytiligt t., simpel, ligefrem tale, LU 98.

2.  tal, n, tal, tællen, t. ára Merl II 42, at t-i fyrða Nkt 28, langniðja t., opregning af slægtregister, Vsp 16, fætta t. Ingj 2, 3. — Jfr ár-, Ó-.

1. tala, /, tale, vill þú t-u lengri Hhund I 43, t. minst es pat telja, eller her Hæl-Ung'?, Sigv 1, 11, greiðri tolur Sigv 3, 17,

greiða t-ur ESk 5, i t-u pessi, o: i dette digt, Merl II 100; — t-u rœði, tungen, Ht 81. — Jfr hróð-,

2. tala, (-aða, -at), tale, t-ask við Herv II 6, t. með snilli LU 23, t. lengra LU 29.

talkn, n, (fiske)gœlle, sák á telgðu t-i Eg Lv 38.

tamr, adj, vant, vænnet til, t. valdi, vant til, j: i besiddelse af, Refr 2, 3, unnar t., vant til bølgen, om skib, Sturl 3, 18; om en hest, illa t., dårlig tæmmet, Håvm 90, vel t. Herv V 2; t. við gunni, færdig i kamp, Hl 17 b, t. við tróðu, fortrolig med, Vigl 21; emka t. at samna skrokvi, jeg er ikke vant til, det ligger ikke for mig, BjH 3. — Jfr gang-, gunn-, hjalm-, hlunn-, ó-, val-, veðr-, vig-.

tamsvpndr, m, tæmmende (j: forheksende) vånd, ten, Ski 26.

tandr, m, (-rs), Ud, Skoglar t., sværd, Rst 20.

tandraudr, adj, ildrød, t-tt ormtorg, det ildrøde guld, ÞjódA 3, 2, t-ir Nilsandar Hard 15, t. vala strætis fasti ESk 6, 25.

tandri, m, = tandr, ild, Þul IV pp 4.

tangi, m, 1) tange, landtunge, eyrar t. Hav 3, så smal spids, ende, hryggjar t., ryggens ende, nederste del, Porm 2, 14 (jfr hryggjar nes). — 2) en del af sværdet, Pul IV l 12 (den øverste forholdsvis smalle del, som bladet ender i, og som går, kunde gå, ind i håndtaget).

tanna, (-aða, -aðr), sætte mærke i noget med tænderne, tygge på, hinn es tin t-ar, han som bider tin (hentydning til tilnavnet tinteinn), Korm Lv 39.

tannfé, n, gave ved den förste tands gennembrud, Gri 5.

tannfjplð, /, tænders mængde, de mange tænder, Arbj 9.

tanngarðr, m, tandgærde, tandrække, t-s toptir, munden, Grettis 22.

Tanngnjóstr, m, den ene af Tors bukke, (egl 'som skærer tænder¹), Pul IV bb l. — Som tilnavn, HolmgB 9.

Tanngrisnir, m, den ene af Tors bukke (egl 'med fra hinanden stående, utætte, tænder", grisinn = gisinn, jfr gristentr „qui dentes vel dentium ordinem håbet hiulcum et non bene compactum" JOL (mscr.)), Pul IV bb 1.

tannlitudr, m, tand-rødfarver, ulfs t., kriger, Eg Lv 6.

tapa, (-aða, -aðr), l) tilintetgöre, med dat., t-ar henni sá týnir sauða Merl I 28, ægir t-ar oss Frþ I 14; herr t-aðisk, omkom, Gautr II 2, vald t-ask Alpost 3. — 2) miste, t. sóma LU 18.

tara, /, kamp, Pul IV k 2; mulig er det dette ord, der foreligger i det uægte vers, Hfl 21.

tarfr, m, tyr (ungtyr), Pul IV ö 3, Anon (XI) Lv 3.

targa, /, (rundt) skjold, Pul IV r 1, breið t. Sigv 13, 21; PGisl 3, Drv (XI) 3, Hl 38 b, troddusk torgur Hak 6, t-u morð HolmgB 5, t-u meiðar, krigere, Hard

36*