targ

564

teinn

15, t-u eldr, sværd, Korm Lv 54. — Jfr himin-.

targaðr, adj, udrustet med skjolde, hóla torguð snekkju borð Rst 4.

taug, /, trævl, nerve, ragr i hverja t., gennemfej, Hjálmþ VI 2; t-ar vegjótr se vegtaug. — Jfr alm-, veg-.

taugreptr, adj, (hus) hvis raptar er taugar, hvor man i stedet for trærafter har tove, altså meget simpelt og usolidt hus, bort tvær geitr eigi ok t-an sal Hávm 36.

Taumar, f(?) pi, øgruppe, fjoturr T-a (rettere T-u?), havet, ESk 13, 14.

taumr, m, tömme, töjle, t-ar Grettis 37, raskiz t-ar Bos 6; taka harðan t-m við e-n, holde en i stramme töjler, afstraffe hårdt, ÞjódA 3, 20; barðhjarls t-ar, fjæl-dets töjler> orme, snoge, Ragn IV 3; i en dristig sammenligning. Eg Skj: skalat mér verða misfengnir t-ar Gylfa (rettelse for gilja) grundar glaums (hests) erðgró-ins, jeg skal komme til at holde jævnt om dværgens (erðgróins) skibstöjler (således at de er lige stramme til bægge sider; hentydning til aktaumar), jeg vil digte et smukt harmonisk digt. — Jfr ak-.

taurar, m? eller f?, skat, guld, taura Týr, mand, Korm Lv 47.

taurarr, m, sværd, Pul IV l 6.

Taurr, m, Tóren (i nærheden af Stockholm), hinn's við T-r temja skyldi Yt 10.

tå, n, vej, sti, (s. s. ta / oldda. fodta, jfr Arkiv XIV, 267 f), især mellem to bygninger, stensat forhöjning (foran huset), = isl. hlað?, tvá þú lítr á tái standa hróðrfúsa hali Reg 21, gekk (Goðrún) á tái sitja Qhv 9; mindre forståeligt er ordet i spruttu á tái tregnar íðir Hamd 1; hvis teksten er rigtig (tái er her ikke ganske metrisk rigtigt), må udtrykket være at opfatte, 'sorgelige gærninger grode på stien ved hjemmef, grode i hjemmet (íðir sammenlignes da med urter der grode eller tænktes at gro på eller ved stien). Tå i betydning 'tö (SnE I 532) har intet hermed at göre.

Tabita, /, bibelsk kvinde, Pét 53.

tákn, n, tegn, især jærtegn, t. llknar Mv II 16, dýr tpkn Le id 27, engi fær tpid tókn Líkn 41; Leið 6, ESk 6, 19. 46. 51, ód 14. 41.

tákna, (-aða, -aðr), betegne, varsle, Merl II 19. 21. 97. 98.

tál se tpl.

tálaukinn, adj, forøget med svig, svigfuld, t-it kyn Merl II 48.

tálauss, adj, utvivlsom, sikker (af tå = to, SnE I 532; jfr ótvinn og ótála), ntr. t-t, adv, sikkert, uden betænkning, hindring, Sigv 12, 1, Sturl 4, 4 (skr tal-), Qrv IX 25 (skr tal-), Nkt 38 (skr tal-).

tálgjarn, adj, tilbojelig til svig, i superl, Katr 38.

tálgrímr, m, kun i forbindelsen f$lu vinar t.; fplu vinr, jætte, dennes tål, ødelægger er Tor, fplu vinar tål-, = Þór-,

det hele = Þórgrímr, o: Torgrim Tor-steinsson (10. årh.), GSúrs 8.

talguøx, /, tømmerøkse, Heil 12.

tálhreinn, adj, fri for svig, ærlig, meðal t., lidet fri for svig, listig, underfundig, om jætten Tjaze, Haustl 3.

táll, adj, svigfuld, t-ar di sir, svigfulde norner, Reg 24; andre opfatter talar her som gen. sing. af tpl.

tállauss, adj, svigløs, t-s tunga hilmis Merl II 81. Jfr tálauss.

tálráð, n, svigråd, svigfuld plan, svig, t. es samit e-m Merl I 24.

tálsamr, adj, svigfuld, t. dreki Merl II 45.

tår, n, tåre, t-a flóð LU 54, fella tór Okik 1, 2, leiða með t-um trega Ski 30, grata grimmum t-um Hhund II 45, grata þurrum t-um, lade være med at græde, SnE I 180, varna við t-um, holde sig fra at græde, Akv 29, tor lagaz af kinnum LU 35, vaxi tór meo trega Ski 29, tor flugu Gudr I 16, t-um rigni LU 75, klpkk tpr LU 91; — benja tpr, blod, se tár-mutarir, laufa t., d. s., ÞKolb Lv 6; — Freyju \qr, guld, Skiili 1, 5, tgr Mardallar Bjark 5. Jfr gleði-, vig-.

tárfeldr, adj, tilbojelig til gråd (o: i følelse af synden), t-d þjóð Pét 5.

tármútarir, m, Hår-høg', varmra benja tår, blod, dets ^lhøg\ ravn, v. b. tármútaris teitir, kriger, Sigv 11, 13; jfr valderir og holtvartarir.

teðja, (tadda, taddr), gøde (af tað), t. garða, o: de indhegnede hjemmemarker, Am 63, t. tunvpllu Korm Lv 13, t. akra Rp 12.

tefill, m, forsinker (en, noget, som sinker), orða t., øllet, Heidr 1.

tefla, (-ða, -t), spille tavl (af tafl), t-ðu i tiini Vsp 8.

tega, (-aða, -aðr), vise, kun i medium, vise sig rede til, (maðr) tegask sækja mik Hfr Lv 22, K. ok H. tegask gerva Ã