teinn

565

teygj

10. â€” Jfr ben-, bif-, egg-, gamban-, hjpr-, hlaut-, hræ-, læva-, mistil-, morð-, sár-, tin-, val-.

teita, (-tta, -ttr), glæde, hvat mik t-ir Hfr Lv 20, sús mik t-ir (v. 1. reitir) G Súrs 37, bar er fyrða t-ir Bergb 3.

teitan, n, glæde, fryd, hrafn tók t. á ná Holmgb 7, t. gekk af Sturl 8, 2. — Jfr Ó-.

/. Teiti, m, søkonge (egl svag form af teitr, Jfr mandsnavnet Teitr), Pul IV a 4.

2. teiti, /, glæde, fryd, opt vas t. meiri Qudr I 22, drepa t. fyr e-m Jorns 15

0. s. v., meina e-m leik ok t. Mberf 3, mæla t., tale muntert, muntre ord, Qhv 2; vekja hugins t., j: ved mandefald, ESk 6, 41. Jfr ol-.

teitimgl, n. pi, muntre ord, hafa t$l t-a, få skade, tab, af (ved, for) de muntre samtaler (med kvinden), Korm Lv 55.

teitir, m, glæder, som volder ens glæde, munins t., ravnens glæder, kriger, GDropl 2, t. benja tármútaris, d. s., Sigv

11,  13. Jfr her-, ulf-, varg-, ylg-.

teitr, adj, glad, munter, vesa t. Vsp 8, Hhund I 6, t. Tómás SnE II 204, t. H£kon Ht 12; teit r£ð Vigl 18, t. vargr Bkrepp 6, plum t-an mp sveita Porf 2; — t. hestr, fyrig, Hávm 90. — Som mands-navn, Sigv 13, 5. — Jfr al-, barn-, full-, her-, marg-, megin-, morð-, ó-, ógn-, vig-.

telgja, (-ða, -ðr), glatte (med skærende redskab), skære, t. meið til rifjar, tildanne, Rþ 15, á telgðu talkni Eg Lv 38.

telja, (talða, taliðr, og yngre talðr og tal-inn), 1) tælle, t. skip Hhund 124, t. bauga Vol 10, v£ru ellifu æsir talðir Hyndl 29, grum at t., at tælle ved (med, efter) år, angive tiden ved år, Vsp 6, i. aura e-m, udbetale, Sigsk 36, fimm dœgr talið, fem talte halvdogn, lige fem halvdögn, Gudr II 13, trautt må t. LU 98, t. með tungu Gd p 52; medium, t-jask saman, samles, Akv 34. — 2) opregne, t. dverga til Lofars Vsp 14, jfr 12, t. ætt til goða Hál 1, t. til skatna margra (o: ætt) Hyndl 21, t. orrostur Sigv 1, 9, t. tolu Sigv l, 11, t. forna niðja Hyndl 11, nú eru talðar nonnur Herjans Vsp 30, t. tiva fyrir e-m, i andres påhør, Hávm 159, t. lengra framm Hyndl 20, i. foður, frænda, fall St 5. 10, t. fátt ESk 6, 67, t. (íslendinga) Isldr 2, t. hjaldr Porm 1, 9, t. vinnur Jorns 6, Rst 25; mærð telsk framm, digtningen opregnes, fremsættes (j: vers for vers), Steinn 3,

1,  t. framm leyfð Ormr 2, 2, t. brag ESk 6, 68, t. erfðír, opregne arv, o: sin slægt for derigennem at göre sit berettigede krav gældende, Mark 1, 23. — 3) opregne, meddele (i rækkefølge), fremsige, t. vomm vgr Lok 52, t. leiðstafi, mein-stafi Lok 29. 28, t. spjoll Ghv 9, t. spjoll framm (v. 1.) Vsp 1, t. trauð mq\ Ghv 1, vilmpl talið Brot 12, t. bol Oddrgr 13, t. tregróf Ghv 21; urigtig v. /. for téa,

HolmgB 9, Hiisdr 1. — 4) erklære, sige, t. vqn, vánir e-m Am 90, Gudr II 29, t. lítla fýsi Hym 20, t. e-m happ Am 89, t. e-n slœgjan, ráðspakan Hhund II 12, Grip 21, es et betra telk St 23, bat telk undr Yt 10, t. rán I e-u Sigv 11, 14, i. stefnu logna Korm Lv 24, teljum hefnt PorgHpll, hitt telk jafnt Krm 23, es telsk betri Sigv 6, hann telk yfirmann Ótt 1, 3, t. e-n ættar spilli Purídr, verða taliðr jafn-rpskr Gunnl Lv 6, t-ask í rpðum, erklære sig at have myndighed, Alv 5, t-ask samr Fj 30; heiptyrði telr þú í hvívetna, du erklærer, opfatter, Fåfn 9, t-ask tvi-tøgr, regne sig for, være, 20 år, Krm 3;

—  hann vas taldr or miklu kyni, han blev regnet, anset for at høre til, Mhkv 9, af mæðing taldri, den opregnede, meddelte, LU 79; — t. orð, sige, Halli 4; — es t. treystask at móti, som siger at de trøster sig til modstand, Merl II 55. — Jfr fyrir-.

temja, (tamða, tamiðr, yngre tamdr og taminn), 1) tæmme, t. øxn, hesta Rp 22. 42, t. mara PSær 4, 3; overført, t. hest Signýjar vers, blive hængt, Yt 10, t. Sigars jó, d. s., Hal 6; varra lands viggs (skibets) temjendr, søfarere, Háv 8; tæmme, töjle, tugte, t. (mey) at sinum munum Ski 26,_r t. brjóst LU 81. — 2) vænne til, øve, Ã