tígn                                                            568                                                           tjald

tígnarmaðr, m, höjtstáende mand, om en gejstlig, Od f3 //.

tígnarmeyja, /, höj kvinde, Vitn 6.

tignarmær, /, 5. s. foreg., i pi, Mey 54.

tígnarsæti, n, höjhedssæde, om bolig i himlen, LU 62.

tígnarveldi, n, höjhedsmagt, Likn 24.

tiguligr, adj, stolt, prægtig af udseende, Heil 3.

tik, /, (-r; pi -r), hunhund, tæve, teygja tikr at solli Hhund I 34. 44; hafa tikr ørendi, få en behandling som en tæve, blive ilde behandlet, Korm Lv 13; benja t, ulvinde, bræðir benja tikr, kriger, Hskv 2, 11. Jfr sår-, sæki-.

timi, m, 1) tid, um langan t-a LU 20, á settum t-a LU 22, teygja t-a, give tiden sin udstrækning, LU 6, vesa allra t-a, være færdig med sin (leve)tid, skulle dø, St 8; sára ára t., 'sværd-tid', kamp, Ht 61; — flærðar t. = flærð, Loki bar flærðar t-a, besad falskhed, Run 26. — 2) lykke, farar t., held med (på) rejse, Hav 3. Jfr gleði-.

tína, (-da, -dr), samle, plukke, fremføre i rækkefølke, svát 9II muni (huske) orð at t., rigtig gengive, fremføre, Hyndl 45, t. sin lýti, opregne, Has 5, langt es at t. bat Merl I 50, t-ik svá Rv 34, t. hróðr VQl 1, t. harm, opregne sine sorger, Am 57, t. harmsakar Nj (XII) 6; — t-andi seims, samler af guld, (rig)mand, Katr 27, t-endr auðs EOils 2, 11.

tinir, m, plukker, samler, bauga t., (rig) mand, Has 23, t. Rinar logs, d. s., Porm ol 1, 5; t. friðar, fredsherre, gud, Has 55, i. skepnu, d. s., Mgr 46; fremsiger, t. bragar Orett 2, 4, som samler, er-hvœrver, t. mærðar Sturl 3, 21.

tir, Krm 3, hvis ordet er rigtigt, må det betyde 'våben, sværd', men rimeligvis er det en fejl for tjpr, s. d.

tírarfpr, /, berömmelig rejse, tog. Tindr 1, 5.

tirargjarn, adj, begærlig efter berømmelse, ry-lysten, Nkt 14, Mgr 6, Katr 9.

tirarlauss, adj, uden berømmelse, om bersærker, Qrv III 4, Lod II 1; t-t, adv, uden hæder, Nkt 61.

tírbráðr, adj, ivrig efter berømmelse, ESk 6, 14.

tíreggjaðr, adj, ægget af begærlighed efter ry, Sigv 8, Stufr 7.

tirfylgjandi, m, som forfølger, stræber efter, ry, Sigv l, 12.

tirgjarn, adj, begærlig efter ry, StjO I 2.

tirgofugr, adj, ædel, hój ved sit ry, Merl II 37.

tirkunnr, adj, bekendt ved ry o: den ros, som uddeles, t-nn tunga, den tunge, som gör sig bekendt ved lovprisning, ESk 6, 60.

tirmildr, adj, som gærne yder (andre) hæder, hædersbevisninger, PI 58.

tirprúðr, adj, herlig ved sit ry, Od $ 15. 29. 1. tírr, m (-ar; uden pi), egl pryd, ry,

berømmelse, með t-i Ht 12, Bjhit 2, 13, með ollum t-i Le id 11, með oflgum t-i Sturl 6, 9, með tryggðar t-i, med soliditetens ry, Mark 1, 25, t-i gofgaðr Merl II 43, gæddr t-i Od 9, Nkt 82, t-ar gjarn Hfr 2, 9, Sturl 4, 5, t-ar sterkr ESk 6, 40, t-ar fróðr PI 15, fáa góðs t-ar Hamd 30, bat fær þjóðar snytri t-ar Vell 12, fáa sér langs t-ar ÞjódA 3, 18, grams t. varð hæstr Ód 17, vinna nýztan tir ESk 6, 55, stýra fremð ok t-i Ólhv 3, 2, bella t-i, vise ærefuld adfærd, Sigv 3, 6, sæta sætum tir EOils 2, 11; stýrir alls t-ar, gud, Leid 24, ræsir ens sanna t-ar, d. s., Has 62; — t-ar ping, berömmelige møder, Am 2, 5, t-ar ætt, berømmelig slægt (snarere så end t-ar hofuð), Sturl 4, 1. Jfr megin-, orðs-.

2. tírr, m, glans, fakkel(P), sára t., sværd, sára t-a sækir, kriger, Dagst. Foreligger det samme ord hos Þorv tréf?

tirrækr, adj, som plejer ry, stræber efter ry, rylysten, PI 52.

tirsamr, adj, rylysten, t. tyggi Gautr II * 2.

tirsæll, adj, rig på ry, om gud, Od p 54.

tírœðr, adj, indeholdende et antal af 10 tiere (100), t-tt hundrað Ht 100, Ingj 2, 3, Merl II 43.

tita, (-tta, -tt), titte, se, Gunnl Lv 12 (ved rettelse af lita).

tin, talo., ti, t. (menn) Eg Lv 18, t. launstafir Eg Lv 38, t. hundruð Gotna Hamd 22, t. orð laga Leid 19, t. sinnum LU 67.

tiund, /, 1) tiende del, tiende, gjalda rétta t. Leid 10. — 2) bøde (jfr afráð, skattr), gjalda mikla t. GOdds 8.

tíunda, (-aða, -aðr), betale tiende, tage den tiende del af noget, forminske i antal, decimere, t-at lið Merl II 48.

tiundi, ordenst, tiende, HÃ¥vm 155, Ori 15, Vaffir 38, Sigrdr 35.

tivar se týr.

tivurr, m, gud, Baldri blóðgum tívur Vsp 31.

tjald, n, tjæld, tæppe, (især til at dække væggene med og lign.), tjalda borg (brændingsstabel) t-um ok skjoldum Sigsk 66, á t-i Rv 13, Oddi 1, t-a tróða, kvinde, Vtgl 18, — til at dække og udspænde over skibene, tjold drifin Harkv 5, Am 2, 16, slíta blóu t-i Am 5, 19, skaka hrim af t-i Korm Lv 34, slyngva t-i af PjodA 4, 19, hlanna t-i Qullás 2; t-a hásleipnir, skib, Porm 1, 2, t-a drasill Sigv 13, 2; — telt, i t-i Bjhit 2, 1. — I kenninger, for skjold (jfr SnE I 420): Yggjar t. Ingj 1, 1, Sigars tjold Ingj 1, 1, Hlakkar tjold Krm 13, Orett 2, 9, Merl I 34, Skoglar t. Hl 34 a, Hpgna meyjar t. Ht 49, — for himmel; roðuls t. Herv III 11, heiðs hyrjar t. Has 14; mána t. Has 31; skýja t. Has 20, skýranna t. Ód 28; fróns t. Likn 24, heiðar t. Mgr 35, hlíðar t Merl I 65, heiða t. Likn 12; veðra t. Likn 50, brumu t. Has 41, — for bryst: móðsefa