tjald

569

tóf

t. Ht 50. Jfr byr-, fagr-, folk-, gunn-, hauðr-, heið-, heim-, hier-, hregg-, hríð-, ský-, sól-, stafn-, vig-.

tjalda, (-aða, -aðr), spænde tæppe ud, over, t. of borg tjoldum ok skjpldum Sigsk 66, tjplduð skip Sigv 3, 10; skjpldum es t-at á skipum, for tjælde er der skjolde over skibene, HHj 12.

Tjaldari, m, navn på en hest, Pul I a 1, IV rr 2; jfr oht. zeltari.

tjaldr, m, en fugl (hæmatopus), Pul IV xx 4.

tjaldrann, EQils 1, 5, er uden tvivl fejl for tunglrann.

tjalga, /, 1) gren, handar tjplgur, enten fingrene eller 'de armen udgørende grene', o: arme, Sigv 12, 25. — 2) lang og uskön arm, óxu tjplgur Qautr II 5, hangar t-ur Qautr II25; — / uklar sammenhæng Audun 2.

tjargaðr urigtig v. 1. til targaðr, Rst 4.

tjá, (-ða, -t), hjælpe, engum tjáir (v. 1. tjóar) LU 95. Jfr téa.

tjossi, m, buk(P), Merl II 75.

tjóa, (-ða og -aða, -t?), hjælpe, hpnum tjóði vel móður hlýri ESk 6, 32, goð tjóði yðr Hskv 2, 6; engum tjóar at auka lengra Lil 95 (v. I. tjá).

tjón, n, tab, skade, især tab af noget, med gen. (for at betegne det tabte), t. pegna Graf 1, t. bragna Merl II 79, t. karla Merl II 91, t. Birkibeina Olhv 5, 2, t. aura Hsv 136. Jfr aldr-, fé-, fjpr-, Hf-.

fjúgari, m, røver (egl ^len som trækker noget til sig), tungis t., solulven, Vsp 40. Jfr Skirnir 1906 s. 78.

tjpgu, talo., tyve (svensk form?), Sigv 12 22.

/. fjor, /, norsk ø, Pul III 3, IV bbb 4.

2. %r, /, (-var?), spyd(?, jfr Tjpr, der kunde være et ønavn af samme art som Vigr), Týr tjprva dýrra, kriger, Hfr 2, 9; herhen skulde tir, fejl for tjpr, høre, ok t. ruðum viða Krm 3. Jfr tjprrein.

tjprga, (-aða, -aðr), tjære, bege, t-aðar (v. 1. tjprugar) árar Harkv 5.

tjprn, /, lille sø, dam, Pul IV u 3; taka i t., stikke hånden i vand, EQils 2, 14, hrosta t, øl, Eg Lv 36. Jfr hrein-.

tjprrein, /, 'spyd-land' (jfr tjpr), t-ar týnir, kriger, PTref 4.

tjosull, m, navnet på en sygdom eller sygelig sindstilstand, hysteri, brunst, t. ok óþoli Ski 29.

tog se egg-, sam-, sverð-.

toga, (-aða, -aðr), trække, sem okr foetr t., som benene kan bære os (skyndsomst), Herv II 3.

toginn, adj, dragen, om sværd, með sverð of t-in Hak 9, t. skjómi Vell 10, t-in sverð Darr 3, með tognum hjprvi Gunnl Lv 11, enn togni hjprr Merl II 67, egna tognu sverði Ht 58; t. hprr, om bue-strœngen, PjóðA 1, 10.

togningr, m, sværd (egl. 'den dragne', af toginn), t-s veðr, kamp, Balti 3.

tolf, talo., tolv, t. vetra Helr6, t. hundruð

Hhund I 25; Eg Lv 39, Hfr 2, 1, Gráf 13, Hast 2, PKolb Lv 6, Jorns 44; t. m£nuðr ESk 6, 25, t. ok priggja, femten, PjódA 3, 1.

tolla, (-da, -at), hænge (om noget der er løst eller ved at løsne sig), meðan mér tvær of t. tenn i øfra gómi Anon (X) I B 7.

tollurr, m, et slags træ, tvíviðar t., kriger, om Tor, Pdr 19.

tolpti, ordenst, tolvte, HÃ¥vm 157, Vafpr 42, Sigv 1, 12.

toppr, m, top, nedhængende hårdusk, t. i enni Ry 4, t. fyr nefi, om skægget på overlæben, Qrv V. Jfr Goll-, siglu-, Silfrin-, Silfr-, (urigtoppi).

topt, /, det stykke jord, hvorpå et hus, gård, skal opføres (er opført), óðals t-ir, = óðal, Sigv 13, 24 (eller som ét ord), byggva fornar t-ir fpður Qrí 11, t-ar npkkvi, hus, Yt 24, tanngarðs t-ir, mund, Qrettis 22, atgeirs t-ir, arme, Arbj 21; Hropts t-ir, skjolde, PKolb 3, 5; denne kenning forudsætter t. også i betydningen 'hus eller husvægge' (— senere isl. tótt om de 4 vægge); t-a Týr, bonde, Hard 16. Jfr óðals-, sig-.

torbænn, adj, utilgængelig for bönner, som ikke lader sig bevæge ved bönner, trauðr ok t. Sigsk 51.

torf, n, törv (til brændsel), grafa t. Rþ 12; EQils 1, 29; t. jarðar Gd 60.

Torfárkolla, /, et utyske, Bárð 5.

Torf-Einarr, m, Torv-Einar jarl (omkr. 900), Anon (X) I B 2, Am 5, 25.

Torfi, m, sagnperson, Ormsþ IV 7.

Torfnes, n, i Skottand(P), Am 5, 9.

torfúss, adj, uvillig, nødig, t-s þjóð Am 6, 10.

torfyndr, adj, vanskelig at finde, mjok es t. St 15.

torg, n, torv, SnE II 212, Pet 10 (i pi, víð t. borgar); orms t., orme-torv, guld, Porm 2, 4. — PI Torgar, /. pi, navnet på øen Torghatten, Pul III 3, IV bbb 6. Jfr hauk-, hug-, lung-, orm-.

torgengr, adj, vanskelig at gå over, om en bro, Likn 35.

tormiðluðr, m, som vanskelig meddeler, ikke vil give, t. beina, som vil formene mad, hindre en i at få mad, Haustl 3.

torráðinn, adj, som man vanskelig kan hitte ud af, vanskelig, t-in ól Ektil 2, skulde efter den til stedet givne forklaring være — vpnd 61 og det igen — vpndol (af vpndull), men den er sikkert et senere fabrikat, jfr ól.

torrek, n, en vanskelig erstattelig genstand, svært tab, várt t. Ifzk verra Sigv 13, 22. Jfr digtnavnet Sona-torrek.

torugætr, adj, som er vanskelig at er-hværve, sjælden, t-ir ro tryggvir vinir HolmgB 7.

torveldr, adj, vanskelig at magte, vanskelig, erumk t-t, det er vanskeligt for mig, jeg føler mig besværet, St 25.

Tófa, /, Sigvats datter, Sigv 13, 11; — som v. 1. Herv III 1.