tók

570

íresk

Tóki, m, sagnperson, Qrv III 1, Ormsþ IV 6; — v. 1. for Jaki, dværgenavn, Pul IV ii 6.

tól, n, (oftest l pi), redskab, gerva t. Vsp 7; bragar t., digtningens redskaber, bryst, mund, ESk 6, 50, mælsku t., d. s., Od 23, raddar t., d. s., LU 3. Jfr mål-, raddar-, sig-.

tom, n, ledig stund, lejlighed, tid (til at göre noget), t. lézk at eiga (teðja garða) Am 63; i t-i Nj 14, af góðu t-i Katr 24.

Tómás, m, erkebisp T. Decket, Kolb 2, 6, GSvert 2, Ólhv 4, 2. Jfr Tumi.

tómr, adj, tom, torn holl, mennesketom hal, Hl 23; — tóm trúa^ indholds/øs tro, Heilv 3; unnir t-ar, tomme bølger, ufrugtbare bølger (modsat den frugtrige skov), SnE II 202.

tópi, m, raseri, galskab(P, især om elskovssyge?), Ski 29.

Tósti, m, tjænestekarl (10. årh.), Korm Lv 9.

trafr, m, skulde betyde 'stav' eller lign., Hlakkar t, sværd, men mulig er ordet fejl for þrafni (s. d.), Korm Lv 63.

trami, m, ond ånd, uvætte, trold, t-ar gneypa pik skulu Ski 30 (at rette ordet til gramar, OVigf, eller gramir, HQering Zs. f d. Phil. XLIII 134, er næppe nødvendigt).

trana, /, trane, Þul IV xx 4, i en uklar sammenhæng, Hamd 17, se trýta. — Navn på et krigsskib, men her er mase. Trani rettere, s. d. ~ Jfr hjaldr-.

Trandill, m, sagnperson, Qrv IV (3 2; — mandsnavn Isldr 19.

trani, m, trane {— trana), hjaldrs t., ravn, Hfl 11, sikkert urigtigt (rómu t. = ravn) Hl 7 a; — slangenavn, Pul IV qq 2; — sværdnavn, Pul IV l 6; — navn på et af Olaf Tryggvasons krigsskibe, Hfr 3, 16; — sagnperson, Orv IV p 1. — Jfr blóð-.

trauðla, adv, næppe, med nød og næppe, t. es gengt á ís of vår Mhkv 12, t. mák of tæja Korm Lv 32, týnik t. run-um Ry 1. Jfr Ó-.

trauðr, adj, uvillig (til noget), t. emk at segja Hhund II 30, Am 5, 19, t. at láta, sinna Hfr 1, 4, Hl 22 b, herr vasa t. at særa Rst 19, t. at rjóða tenn Pskakk 2, trautt erumk at láta Eþver 2, t. (maðr), (mand) mod hans vilje, Sigsk 51, Hfr Lv 7, Bjhit 2, 16; med gen., t. flótta Hl 28 b, Hhund II 20, t. flugar Ótt 3, 2, t. góðs hugar Gudr II 10, t. vægðar Hl 37 b, Qgm 2, ísldr 24, t. ljóðs, til at digte, Nj 14, t. vásfara Korm Lv 38, t. sæfara Korm Lv 39, t. hapts, uvillig til at lade sig stanse, fange, Bersi 1,1, t. tryggra ráða Nj 13; t. af venju, uvillig til at forlade sin sædvane, Has 42, t. á sættir, uvillig til, Hard 16; trauð mól, ord, som næppe vil frem eller som man næppe kan udsige, Qhv 1. — Ntr. trautt, adv, næppe, Gullásþ 2, Oddi 2, Mhkv 19. 28, LU 98. — Jfr als bil-, flug-, flugar-, full-, grun-, hlif-, hungr-, læ-, Ó-.

traust, n, 1) tillid, støtte, af t-i ESk 6, 54, stand a at t-i, således at man har tillid til en, Hfr 1, 1, vesa at t-i Has 59, Giz 2, með t-i Has 23, með fullu t-i LU 50, með t. ok iðran Od 65, ollu t-i Likn 50, t. seggja PI 20, t. ísfirð-ínga Háv 8, t. Eyfirðings SigvSt 1. — 2) kraft, tennr t-i numnar Merl II 52. — Jfr vin-.

Trausti, m, opdigtet sagnperson, Vigl 12.

traustr, adj, pålidelig, stærk, t-t lið Tindr Lv 2, t-ir hirðmenn Sturl 3, 10, t-t fylking Skáldh 4; t. turn Merl II 6, t-t brynja Od 34, t-ar hlifar Ht 4, t-ir geirar Skåldh 3. — Jfr boð-.

*treðja, (treð, tradda, traddr), betræde, træde under fødder, torgur troddusk fyr fótum Hák 6, jóum of traddi Ghv 2, Hamd 3, auri tröddu und jóa fótum Ghv 16, fyr mótkum monnum hafið ér mey of tradda Hamd 19, láta tradda grund á jó Hskv 3, 2; jfr troða; præs. hed ens af bægge verber.

trega, (-ða, -at), bibringe sorg, smærte, bedrøve, med acc, fjplð es þat es fira tfegr Sigrdr 30, grams fall tregr (menn) Eyv Lv 6, tregr mik pat Gudr III 2, hvi tregrat ykr teiti at mæla Ghv 2, es mik meir t-i Vpl 37, munaðar ríki hefr margan t-at Sól 10, — være bedrøvet over (med acc.), t-ði for friðils ok foður reiði Vpl 29; part. perf, (stærkt),' tregnar íðir, handlinger man føler smærte ved, over, Hamd 1.

tregafullr, adj, sorgfuld, Mv II 7.

tregbjóðr, m, 'træg bebuder, forkynder', t. truar, om en usædelig munk, Mv

III 9.

tregi, m, 1) sorg, især over noget man har mistet eller savner, hugfastr t. Qrv

IV 6, vaxi þér tór með t-a Ski 29, af t-a stórum Gudr II 10, Oddrgr 13, Ghv 1, segja e-m tvinnan t-a, to slags sorg, stof til sorg, Ski 29, leiða með tórum t-a Ski 30, trauðr at segja e-m t-a, fortælle sorgelige tidender, Hhund II 30; minka t-a PI 9, ljósir aurar verða at lpngum t-a Sol 34, kasta t-a (ved rettelse) Leid 10; lægir t-a, om biskop Gudmund, EG ils 1, 6; — orms t., vinter, Ã…Ket. — 2) høg (jfr harmr), Pul IV ss 1. — 3) fjord i Norge, Pul IV ccc. — Jfr aldr-, hug-, mein-, móð-, of-.

tregliga, adv, med sorg i sind, ganga t. Ghv 9.

tregr, adj, 1) træg, uvillig, t. at gjalda, uvillig, langsom til, SnSt 4, 2, treg otrs gjpld, som man nødig har villet betale, Bjark 5, t-t es bér nu at bita, om et sværd, Hæng VII 4, lofa t-t (rettelse for t-s, der ikke giver mening) SnE II198. — 2) vanskelig, mjpk erum t-t St 1.

tregróf, n, opregning af sorger, række af sorger, telja t. Ghv 21.

tresk, tór flugu t. i gpgnum Gudr 116, er et ukendt ord, synes at måtte betyde et klædningsstykke (ordet styret af det følgende i g.).