tún                                                              574                                                            tyrf

— for guld: snáka t. GSúrs 5, — for bryst: mælsku t. Likn 4, hyggju t. Líkn 40; — dristig er kenningen bragar t., digtningens mark, j: digtningen som helhed, (jfr hele sammenhængen), Arbj 25. Jfr dorg-, fpður-, grjót-, hug-, hval-, hp-, il-, mun-, Nóa-, rauð-, Sig-, val-,

túnhlið, n, indgangen til tunet, Hhund I 48.

túnriða, /, 'tun-rytterske', troldvæsen der i morke rider i luften over gårde og bygninger (jfr myrkriða, kveldriða), Hávm 155.

Túnsberg, n, Tønsberg i Norge, Þskakk 2, Játg.

túnvpllr, m, = tún, / isl. betydning 'den gødede græsmark' omkring gården, teðja t-u Korm Lv 13; reyðar t., havet, Steinn 3, 11.

túsi se tusi.

Túskaland, n, 'Tuskernes land', Tou-raine i Frankrig, Ótt 2, 12.

Túta, m, navn på en frisisk dværg (11. årh.), SnH 2, 1.

Tvedda, /, elven Tweed i England, Pul IV v 5.

Tveggi, m, navn på Odin, Pul IV jj 8; brœðr T-ja Vsp 63, T-ja bági, Fenrisulven, St 25, nesja takhreins T., sømand, mand, Qrettis 12.

tveir, tvær, tvau, talo., to (acc tváa Korm Lv 29, Hfr 3, 3, Ótt 2, 13, Refr 2,

1,   Hym 21, Akv 37, men tvá PTref 4, Hym 9. 15, Am 50, jfr Skjspr 85—86), Bragi Lv 1, Yt 13, Eg Lv 46, Anon (X) I B 7, Korm Lv 16. 47, Oldr 4, Bbreidv

2,  fór 4. 5, Ski 5, Lok 19. 25, Sigsk 1; i tvau GSúrs 31, Korm Lv 27, Hfr 3, 29, Sigv 13, 10, Bjhit 2, 16, Hym 12, Grott 23, t. menn einir Hamd 22, leika tveim skjpldum Am 74, Eyv Lv 10, þótt tvær geitr eigi HÃ¥vm 36, fáa tvær leiðir (se leið) Am 21, til hluta tveggja Sigsk 23, rjóða tvær eggjar, bægge ægge, Am 6, 2.

tvenni, n. pi, =. tvenn Rst 10, her står i hds tvenna, hvilket må rettes enten til tvenni eller tvennin (hørende til þjóð-lpnd). Jfr brenni(nn). Rigtigere er det måske at læse tvinn-.

tvennr, tal-adj, 1) dobbelt (jfr Skjspr 86) t. ávpxtr, frugt to gange om året, Ólhv 2, 1, seljask t-a gisla, gensidige gisler, Olhv 2, 5, tvenn pst, kærlighed til to parter (til gud og mennesker), Likn 34. — 2) iøvrigt ofte i samme betydning som 'to', t. tregi Ski 29, tvenn ok brenn mærðar efni Arbj 15 (jfr prosaens forklaring, der synes at forudsætte ordet med ét n), tvenn lpg Gisl 1, 2; således også Has 36, Leid 27, LU 67. 72, Heil 13. 25, Katr 41. Jfr tvenni og tvinnr.

tvéfaldr, adj, dobbelt, t. sigr Heil 3.

tvévetr, adj, to år gammel, Anon (XI) Lv 13, Herv VI 2, Håvm 90.

tvinni, m, tråd (egl 'noget dobbelt sammensnot),, i kenninger for kvinde,

Syn t-a GSúrs 34, t-a Rpskva EGils 3, 1, Bil t-a Vigl 20, t-a skorð Hard 4.

tvinnr, tal-adj, = tvennr, dobbelt, t. blómi Sturl 4, 4.

tvistr, tystr, adj, 1) egl 'tvedeW, delt i partier, hvé lengi skal grund tyst Sigv 11, 9, (menn) vpru t-ir, opfattelsen her er ikke sikker, uenige eller nedslåede(P), PKolb Lv 6. — 2) nedslået, bedrøvet, mist hefk fljóðs ens tvista, som bliver sorgfuld ved adskillelsen, Korm Lv 21, t-t hjarta Heilv 9, t-t mundar Hrist EGils 1, 10, jfr Mv II 16. — Jfr harm-, ó-, ógn-.

tvis var, ty svar, tal-adv, to gange, Hym 33, ESk 6, 60, LU 67, Eg Lv 40, Sturl 4, 4; nefna t. Tý Sigrdr 6.

Tviblindi, m, Odins navn (egl 'blind på bægge öjne'), Pul IV jj 4.

tvíbyrðingr, m, skjold (egl 'sammensat af to borð, træplader¹), Pul IV r 2.

tvískelfðr, adj, 'dobbelt-rystef, navn på et versemål, hvis ejendommelighed består i, at der i de ulige linjer følger 3 vægtige betonede stavelser ovenpå hinanden i linjens begyndelse (f. eks. Hers gnótt hplð-), t-ð drápa (som Rekstefja) Rst 35.

tviskipta, (-ta, -tr), tvedele, dele itu, t. toptum Qrettis 22.

tvitøgr, adj, 20 år gammel, es t-ir (skr -tugir) tplðumk Krm 3.

tvivetri, n, to vintre, oversættelse af lat. biennium, Merl I 24.

tvíviðr, m, bue (egl 'dobbelt-trœ', j: noget der er sammensat af to træstykker), Pul IV p, t-ar tollurr, kriger, Pdr 19; hagl t-ar, pile. Merl II 65.

tyggh m, fyrste, konge (i hds. skrives næsten altid tiggi, selv om rimet fordrer y> ^iggi findes derimod i rim kun Ht 74; denne udtale mÃ¥ være bleven almindelig ved 1200; at der skulde foreligge 2 forskellige ord er næppe troligt), Pul IV hh 1, Hfr 2, 6. 9; 3, 24, Eyv Lv 10, Am 3, 17; 6, 1, PjóðA 3, 8, Valg 7, H hund t 48, Reg 15 o. s. v.; t. Svia Sigv 12, 1, t. grundar Ht 52. — / kenninger, for gud: t. solar ESk 6, 65, t. solar hjalms Am 7, 1, t. vagnbryggju Nik 1, 3, t. tungl-bryggju Leid 19, — for træl: t. grefja, ironisk, GnódÃ