tyrf

575

tøng

vel på folkelig etymologiseren), Orv IX 9.&7&fø*<-M*'3M.

Tyrfingr, m, det berömte sværd i Her-vorsagnet (af torf, fordi den gemtes så længe i jorden, eller = 'jordfunden'? har sikkert intet at gore med Teriingi), Herv III 6, Þul IV l 7; sværd i alm., t-s eggjar Am 6, 2. — Mandsnavn, en af Arngrimssonnerne, Qrv III 1, Hyndl 23.

Tyrvist, /, øen Tyrve blandt Syder-øerne, Bkrepp 6.

tý, n, et sådant ord må vistnok antages at foreligge i forbindelsen þursa t-s

(skr tys, tøs, tøs, tols o. s. v.) Eyv Lv 11; tý betyder måske 'hjælperske', o: ægte-kvinde; þursa týs (jættekvindens) byrr, sind, sindelag. — Om det er det samme ord som foreligger i Arbj 19: vinr Vé-borms veklinga tos (sål. hds.), er usikkert. Jfr BMÓlsen, Arkiv XVIII, 199 f.

týframr, adj, 'gudedygtig', dygtig som en gud, meget dygtig, Naustl 1.

týgiligr, adj, (da týgi og skýja danner rim, var det muligt, at ordet rettere burde opfattes og skrives týi-, men etymologien er usikker), truende, vredagtig, ef t-g mpl biti (mann) MÞórd 2 (eller /or týju- af det følgende ord; tvivlsomme ord, ord der kan forstås på to måder?).

1.  týja, /, tvivl, ey vas mér t. Akv 27.

2.  týja, (-ða, -ðr?), hjælpe, t. e-m HolmgB 5; intr. nytte, eyvit týr þótt skyndi seinn Mhkv 12.

týmargr, adj, overmåde talrig, t. flótti ÞjóðA l, 17.

lýna, (-da, -dr), 1) tilintetgöre (af tjón), med dativ, t. Birkibeinum Nefari, eggjar t-du Hfi seggja Mark 1, 19; med., rekkar t-dusk, omkom, Hl 21 a, ból t-dusk Am 5, 11, gleði t-isk ESk 6, 63, allir t-umk, fortabes, Likn 3, týndir frá trú, fortabte fra troen, ESk 6,40, vægð er t-dum nægðiz LU 82. — 2) miste, t. lífi Guðr JI 12, t. aldri Sigsk 51, t. ævi Krm 3, t. ondu Sigsk 60, HHj 37, /oms 41, t. frelsi si nu Sturl 3, 7, himnar t-du ljósi Lil 59, t. pst Hsv 107, t. meiðmum, gå glip af, Sigsk 15. — 3) glemme, lítt t-ik því GSúrs 23, t-ik trauðla rúnum Rv 1. — 4) med acc, tilintetgore, t. fjor Gauta Vell 30.

týnir, m, tilintetgörer, t. sauða, ræv, Merl I 28, t. randa, kriger, Sturl 6, 8, t. tjorreinar, d. s., PTref 4. — I kenninger for 'gavmild mand\ uddeler, t. vala strætis fasta ESk 6, 25, t. máskeiðs fúra Krók 1. — jfr blik-, seim-.

týr, m, 1) gud, guddom, fló með fróðg-um tívi (v. 1. tiva) Haustl 8, især i pi, tivar (jfr Bugge, Home of the Eddas XXXIX f) Ort 5, tivar ok ginnregin Hym 4, týframir tivar Haustl 1, tormiðl-uðr tivum Haustl 3, rikir tivar Pry 14, Bdr 1, tiva rok Vafpr 38. 42, telja tiva fyrir Håvm 159. — 2) som egennavn på guden Ty (her kunde ý også findes i dativ, ligeledes trængte r sig ind i dativ Tyri og gen. Týrs, men dette skete forst

meget sent), Pul IV g, ifølge Hym sön af Odin og en jættekvinde, Hym 4. 33; Lok 40; Týs pttungr, Ynglinge konge, eller en Ladejarl, Yt 17, Hal 12. — Hyppigt i kenninger, for Odin: bpðvar T., eldar bpðvar Týs, sværd, Sturl 4, 19, Gauta T., d. s., = Gautatýr (s. d.), Hak 1, — for kriger: boðvar T. EOils 1, 15, Hristar T. Merl II 14, T. Heðins meyjar Hfr 3, 17, þremja svells drífu T. Porm 2, 6; T. hjalta óns Porm 2, 16, með brands Týri Ptréf (hvis ordet er rigtigt; fejl for tivi?), T. fieina EQils 3, 1, T. teinlautar Vell 30, T. tjprva Hfr 2, 9; T. bauga Hak 6, T, b£ru leygjar Helgdýrr, T. taura Korm Lv 47, farlands fasta T. PKolb 3, 6; ára elgs (skibets) T. Isldr 8; T. topta (s. d.) Hard 16, karms (vognens) T., Tor, Pdr 19, i pi. ýs (buens) tivar, mænd, Sigv 12, 23. — GSurs 16 er noget urigtigt, da Ty her alene skulde betyde ^lmand\ — 3) Runenavn (t), nefna tysvar Tý (dog er T. her vist dobbelttydigt) Sigrdr 6, jfr T. er æinendr ása Rún 23.

—  Jfr auð-, beiði-, byrgi-, farma-, felli-, fimbul-, geir-, hanga-, her-, hirði-, hjalm-, hropta-, men-, reiði-, remmi-, sig-, sæki(-tivar), val-, vera-.

tæla, (-da, -dr), besnære, svige, pat t-ir horska hugi Håvm 91, marga hefr pat hyggna tælt Mhkv 20, t. mpg Fåfn 33, vil ok dul t-ir virða sonu Sól 34, horundar hungr t-ir hplða Sól 50, tólum tældr Alv 35; besnære, fælde, réð t. nýtan Porm 1, 11, bat t-di hildar hvptuð Sigv 12, 9;

—   overvælde, lát aldri ofsvefni t. bik Hsv 18.

tælir, /77, besnærer, ødelægger, unnar hyr-(guldets)t (disse to ord adskilte), gavmild mand, isldr 23.

tæra, (-ða, -ðr), give, yde, gjof t-isk SnE II 218.

tærir, 777, giver, t. miskunnar, Set. Peder, Pét 52.

tœja, (-ða, -t), 1) hjælpe, oss tæjandi Gd % 46, bað dróttin t. sér PI 18, tœði brœðr PjódA 3, 1,. hrafns fœði vel tœði PjódA 3, 15, Steinn 1, 7, Svíar tœðu þér PjódA 3, 8. — 2) vise, med gen., tæja tanna (jfr téa) Korm Lv 32.

tœtna, (-ða, -ðr), tömme, svá t-ir láð lýða bprnum, gör folketomt, Merl II 38; arfr t-iz, arv bliver ledig, tilfalder, Vitn 9.

tœnaðarmaðr, m, hjælper, en som går i forbön, t. í bœnum Gd 21.

tœnaðr, m, hjælp, t. bæna Likn 8, biðja t-ar Hsv 117, veita t-ð sinn Katr 48, fyr t-ð Máríu Lil 82.

tæta, (-tta, -ttr), rive, pille, fra hinanden, især om indfiltret uld (uldtot), vefa ok t. (mærk denne sammenstilling) Ægis doetr (bølgerne med deres hvide skumtoppe tænkes her som uld, der skal redes), Sveinn l.

tpiranorn, /, heks, troldkvinde, i pi., Bós 8.

t?ⁿg> /> tang, t-ir skópu Vsp 7, nema