u*g

577

ulf

ugga, (-ða, -at), 1) frygte, være angst (oftest for noget, der kande væntes), med acc, kpllumk u. Svia alllitt ÞjóóA 4, 8, flestir uggðu Måv^rQ_rMark 1,32, u. ræsi MerlII26, u. lið tv 36, u. ísungs bana Hhund 120, u. hotvetna Håvm 48, u. ofrgang Styrr, u. dauða Korm Lv 35, u. eld Þskakk 2, u. lítit Háv 10, u. bana ÞKplb 3, 3, u. for e-s Ploft 2, 3, u. sér konungs reiði Sigv 1, 1; absolut, uggik enn Dry (XI) 11; med ai-sœtn., ugði hann at Éva stygðiz Lil 18; u. við kvpmu e-s Bergb 7, uggik hvergi at hpggva HolmgB 4; med dativ, u. lifi, med hensyn til sit liv, Anon (XII) B 4. — 2) nære angst, o: tvivl, skalat u. bat TorfE 5, u. ótta seggja Mgód 2.

Uggi, m, mandsnavn, Ulfs fader (egl. tilnavn, finne"), U-a sonr Pveil.

ugglauss, adj, uden angst, ek skyida bo aldri u. Has 46, Lil 78; ntr u-t, uden frygt, Rst 6, hpggva u. Þskakk 1.

uggligr, adj, ængstelig, vas u-t at, man kunde frygte at, Þmáhl 13.

uggr, m, angst, frygt, vakna við ugg Has 31, u. es mér Gmlkan 1, 4, u. ok ótti Lil 20, u. ok hræzla Has 32, bera ugg Hårf 1, ala ugg of e-t Ormr 1, 2, fyllask u-s Likn 27, u. grœtir ýta Has 38, vætr u-s Arn 5, 17, u. er á e-m EGils 1, 24.

1.  ugla, /, ugle, Pul IV xx 2, (rúnar) á nefi u-u Sigrdr 17.

2.  ugla, /, blandt skibsnavne. Pul IV z 3.

Ulfasund, n. pi, Ulvsund, i Nordfjord (Norge), Sigv 11, 8.

ulfbrynnandi, m, som giver ulven (blod) at drikke, kriger, Rv 33.

Ulfdalar, m. pi, sagnlokalitet, Vpl 5.

6.  13.

ulfgi, se ulfr (= ulfr-gi, ikke ulv, Lok 39).

ulfgrár, adj, ulvegrå, grå som ulvens hår, u-tt hattar staup Arbj 7.

ulígrennír, m, 'ulve-føder', kriger, Eg Lv 32, ESk 9, 2 (v. 1).

ulfgrgðr, m, 'ulvens suW, v. 1. til ulfs grpðr, ÞjóðA 3, 4.

ulfgœðandi, m, 'ulve-føder', kriger, PI 47.

ulfheðinn, m, 'ulveskind', i pi. om Harald hårfagres bersærker, Harkv 8. 21. Jfr Arkiv XI, 23 f

ulfhugaðr, adj, ulvesindet, med ulvesind, grum, vild, Re g 11.

ulfíð, n, ulve-bolig, skov (af híð), ór u-i, / skoven, Hhund I 16 (jfr ulvhide Aasen).

Ulfkell, m, (-s), Angelsakser i 11. årh., PKolb 3, 11, Sigv 1, 7, Ólhelg 3.

ulfliðr, m, 'ulve-led', håndled (jfr SnE I 112), Pul IV ÖÖ, milli u-s ok axla Arn

7,  3, i pi Gautr II 7.

ulfnestir, m, 'ulve-føder', som forsyner ulven med nest (vb nesta), kriger, ESk 1, 3.

ulfnistandi, m, s. s. foregående, ESk 2, 1. 6, 25 (som v. I. til ulfs nistandi).

ulfr, m, 1) ulv, Pul IV ee 1, varð u. feginn Hf/ 14, u. stóð i øtu /oms 31, bjóða u-um hræ Hfl 12, annars barn er sem ulf at frjá Mhkv 5, Skoll heitir u. Qri 39, rinna fyr u-i, om geder, Hhund II 37, svíða ulf, stykker af ulv, Brot 4, u-i hæra hykk þik œpa munu Hárb 47, emjuðu u-ar Am 25, heyra ulf þjóta und asklimum, som godt varsel, Reg 22, ulfr baut of hrævi PSær 3, u-a bytr SnE I 94, ginandi u. Håvm 85, (rúnar) á u-s klóum Sigrdr 16, u-a ferð Arn 2, 5, u-a dærni, ulves „handlemåde", at efterligne, Hamd 29; sjaldan Hggjandi u. lær of getr Håvm 58, bar es mér u-s von es eyru sék Fåfn 35, es fangs vp"n atfrekum u-i Reg 13; hafa ulf gráan inni, med henblik på Helgi, Hhund II 1, således undertiden om en person for at betegne ham som fjendsk, opt es u. i ungum syni Sigrdr 35, skalat ulf ala ungan lengi Stgsk 12, u-ar munu ráða arfi Akv 11, ulf hafa órir niðjar und bægi HolmgB 3, ilt es við ulf at ylfask slikan Hildr, jfr nu es u-s hali einn á króki (jfr krókr) öfeigr 4, u-um glikir, er de som har hverfan hug, Sol 31; u-s váðir, ulvehår, Akv 8, u-a krásir, lig, blod, Hhund I 36, u-s tafn, d. s., Jsldr 10, u-s tugga Arn 5, 9; ulven som en jættekvindes hest, nú tak ulf binn einn af stalli Hyndl 5. — 2) særlig om Fenrisulven, u. enn hpsvi Eirm 7, algifris u. Rdr 9, mæta u-i Hyndl 44, við ulf vega Vsp 53, Lok 58, u. gleypa mun Aldafpðr Vafþr 53, ulf sék liggja árósi fyrir Lok 41, 61 ulf Loki Hyndl 40, u-s faðir, Loke, Lok 10, u-s hnitbróðir, mid-gårdsormen, Hym 23, jódís u-s, Hel, Yt 7; u-s bági, Odin, St 24. — 3) ofte i udtryk, hvorved mandefald betegnes, samt i kenninger for kriger, auka u-s verð sverðum Eskál Lv 2, gefa e-n u-m Qudr II 7, rjóða u-s munn Isldr 21, rjóða u-s fót Sigv 1, 1; u-a grennir HolmgB 10, u-s fœðir PI 43, u-s fœðandi Gyd 1, u-s tannlituðr Eg Lv 6, þverrir u-a sultar Hfr

3,  27, u-a fyllir Nj 10. — 4) / alm. betydning, 'skadeligt væsen, uhyre, røver', snótar u. (v. 1. ylgr), om Tjasse som I duns røver, Haus ti 2; om Uden, u. storðar Sturl 3, 11, om sværd, u. enni-bjalfa GDropl 3. — 5) som mandsnavn, — sagnpersoner, Hyndl 12, U. ginandi Hyndl 22; U. Uggason, Pveil, U. Rögn-valdsson (11. Ã¥rh.) Sigv 7, 9. — 6) som sværdsnavn, Pul IV / 4. — ffr hríð-, ver-.

Ulfrún, /, en af Heimdals mødre, Hyndl 37.

ulfseðjandi, m, 'ulve-mætter', elfar ulfr, skib, dets seðjandi, som lader det, mand (mulig er hleðjandi det rigtige), SnSt

4,  6.

Ulfsfjall, n, sagnlokalitet, Orv VII 5. ulfteitir, m, 'ulve-glæder', kriger, Edáð 1. ulfúð, /, 'ulve-sind', fjendtligt sind, ærin u. Anon (XII) B 13. ulfviðr, m, benved, Pul IV kk 2.

37