um

579

und

umsjý (egl umséa, umsjá), /, omhu, forsorg, LU 3.

umsniðning, /, omskærelse, LU 35, SnE II 234.

umsnuðrandi, m, som lusker (sulten og snyltende, som en hund), u-nn borða (borð = spisebord), ironisk-nedsættende betegnelse, QÅsb.

uinstilling, (ældre umb-), /, handlingen at Have noget især af underfundig arf, underfundighed, svigfuld plan, gjalda u-ar allar Ött 2, 16.

umsót, /, 'sidden om\ sidden på lur, svigfuldt baghold, u-ir ýta Qrettis 51.

una, (-ða, -at), være tilfreds med, leve rolig og tilfreds, absolut, u. í flóði Qrí 21, u. úti né inni, føle tilfredshed, Oudr

I  17, ok u-andi auði stýra Sigsk 16 (her kunde auði ogsÃ¥ høre til u-andi), ok uni dóttir Gudr II 33 (her er vel því underforstÃ¥et), svófum ok unðum Helr 12, unðak vel Rv 19, bjoggu ok (ok sér) unðu Rþ 12. 40; sér fójes ogsÃ¥ til i hvártki sér unði Am 88, at sér né ynðit Am 58 (jfr følg.), u. sér hvergi PKolb Lv 12; med dativ, for at betegne, hvad man er tilfreds med, u. aldri Sigsk 10, u. aldri ok eign Oddrgr 14, u. lifi Hhund I 55,

II 36, Gudr II 27, u. ø3li Fj 5, u. sinu Refr 3, 4, Hsv 44, u. slíku ÞKolb 3, 7, (haukr) unir hjorleiki Þmáhl 15, u. lpnd-um, sidde og herske i ro, Sigv 13, 21, u. gamni HÃ¥rb 30; u. gáti Ólsv 5, ogsÃ¥ her kan sér fójes til, u. sér engu HÃ¥vm 95; abs Mberf 6; — u. vani, være tilfreds med den vaneættede, ønske at leve med ham, PSær 4, 3, — u. snoru hjarta, besidde raskt hjærte, Ht 4. Med infinitiv, eik mÃ¥ u. bruna, være glad ved at, Ht 72, u. at fella Vinða PjódA l, 6. — Med prÅ“p. við, u. við e-t LU 15, u. við fé Merl I 52.

unað, n, fryd, litit u. Grip 46, et æzta u. Sol 71, bezt u. Mv III 2, u-s gnótt Has 37. 65, u-s vist Likn 52, ráða e-m u. Ormr 2, 1, njóta u-s Nkt 83.

Unavágar, m. pi, sagnlokalitet, Hhund I 31.

1. und, undir, præp og adv (forholdet er det som ved ept, eptir o. s. v.; den længste form bruges postpositivt og som adv; i hds skrives i reglen undir, men metrum viser som oftest det rette; i cod. re g. (Edd.) skrives und omtr 27 gange; jfr Skjspr 123. Jfr Falk, Arkiv V, 116 f), A) med acc, under, ind under, med verber, der betegner bevægelse af en eller anden art, setja u. hvera Hym 9, (fló) u. iljar Haustl 17, (falla) u. greipar Yi 19, (falla) u. kló hrafni Am 3, 5, Blakkr 2, 1, u. hramma Vell 25, (sláask) u. sesspiljur Harkv 10, (sækja) u. lok, lade en dø, Hfr 3, 25, Kyeld, koma u. (himin), fødes på jorden, Gldr 9, jfr Grip 52, festa u. m ánasal Hhund I 3, standa (stille sig) u. randir Porm 2, 22, Porv 2, koma u. gunn-fana, under mærket, på sin plads i fylk-ingen, Hák 2, (ganga) u. Hjarranda hurðir,

med skjoldene foran sig (egl 'höjt løftede til værn'), Rdr 11, gala u. randir, ind under skjoldene, ind i deres hvælvede side, Håvm 156, (skjótask) u. fyrir-skyrtu Hyndl 47, (bera) u. eik Helr 6, (lúta) u. línu, ind under, Pry 27, (leggja) u. fen Vol 24, (fara) u. e-n, / ens magt, ind under ens herredomme, Hfr l, 4, (koma) e-u u. sik Vell 14, spenja u. sik Hfr 1, 3, pryngva e-u u. sik Gldr 6, H hund II 20, jfr (koma) hpfði u. fótlegg Pdr 18; sækja ráð u. e-n, hos en, Pmåhl 16. — B) Med dativ, 1) for at betegne, at noget er under (lige under) noget, som befinder sig ovenpå, u. bolli Vsp 20, u. baðmi Vsp 27, u. (v. 1. undan) aski, om rødderne, Gri 31, búa u. einni (rót) Gri 31, liggja u. aski Gri 34, u. asklimum Reg 22, u. kvernum Lok 44, eiga u. steini stað Alv 3, u. skprum Vpl 24. 35, u. Fåfni Fåfn 34, Helr 10, jafnrúmt u. oss pllum Sigsk 65, þann (kpst) u. hiltni, den hvorpå fyrsten skulde hvile, Ghv 20, upp u. skipi, midt under skibet, HHj 23, hvél u. reið Sigrdr 15, liggja u. lagar beinum Yt 31, u. jóa fótum Ghv 16, u. fossum, hanga Jorns 2, u. tjaldi Am 2, 16, u. baki Gudr III 2; u. merkjum Sturl 3, 9, u. véum Hfl 5, u. Sprla ranni, under, bagved, skjoldet, Vell 31; u. himni, på jorden, Hak 8, u. himnum Sigv 10, 3. 7, u. himinskautum Grip 10, u. sólu HHj 39. 43, Grip 7, Reg 14; u. hendi, under armen (i rummet mellem armen og siden), Vafþr 33, Rst 28, u. bógum Gri 37, u. bjarnar barði HolmgB 3; u. hjalmi HHj 28 o. s. v., u. árhjalmi, gollhjalmi, med

.....hjælm på hovedet, Hak 3. 4; u.

líni Rp 40, u. ripti Rp 23, skinn u. goð-vef, skind, hvormed goðvefr var fodret, Rst 30; gnýr u. goðvefjum, under, bagved, kapperne (om mændenes og kvindernes suk og gråd bagved kapperne, hvormed de tildækkede deres åsyn), Akv 38; (luklar) hrynja u. e-m (e-rri), klirrer under en, falder klirrende ned fra ens bælte, Pry 16. — 2) under, d. v. s. ved foden, det nederste, af noget, der rager hojt op over det, der siges at være under det, u. Himinfjpllum Yt 26, stóðu vér u. víðum (garði) Audun 2, u. Miðgarði Hårb 23, Hyndl 11. 16 (idet der særlig tænkes på gærdet), standa u. stoð Gudr I 27, liggja u. stoðum (rettelse for stpð-um) Hhund I 41, sitja u. gafli Hym 'l2, u. arasteini Hhund I 14, u. Fjpturlundi Hhund II 30, u. Hveralundi Vsp 35. — 3) om det, der er en underkastet, i ens vold, indenfor ens magtområde, liggja u. e-m Vell 17, Mark 1, 23, ESk 6, 53, jfr liggja u. bægi (udtrykket i overensstemmelse med ordvalget) Hal 15, halfr es auðr u. hvptum Håvm 59, hodd es u. einum mér Akv 26, hplf eru vpld u. Kalfi Kolgr, þótt smátt sé u. einum, uagtet en enkelt har lidet at sige, Hfr 3, 27, eiga litinn kost u. sér Mhkv 25, þótt__yón min váfi u. hlut þínum, beror på din afgörelse,

37*