und                                                            581                                                            unn

Máni 3, u. láta þat Bergb 5, u. es nema, om ikke, ÞjódA 1, 18, u. es ef eigi Steinn 1, 5, Bjhit 2, 22; hvat es u-a Heidr 26 o. s. v., merki u-a Has 53, af hverju vastu u-i alinn, af hvilket mærkeligt væsen, Fåfn 3, bella u-i, göre noget mærkeligt, uhyrligt, HRannv, — dat. pi. u-um, adverbielt, i forbavsende grad, meget, u. þykkir gagnsætt gier Mhkv 27, svellr u. (sær) ESk 13, 13, furask u. Ht 4.

undradjarir, adj, meget djærv, dristig, Hrólfs 5.

undrask, (-aðisk), undres over, med acc, ek slikt undrumk Eg Lv 43, u. ára burð sem furðu ÞjÓdA 4, 20, eitt ek mest u-umk Am 12, opt u-umk pat Oddrgr 33, jungfrú u. orðin LU 29, u. fæddan mann LU 39, u. hof Katr 8; absolut, u. (kona) hví Þorm 2, 25, legir stóðu ok u. Lil 31.

undreyr, n, 'sår-rør', sværd, u. bitu ESk 6, 31.

undrgjarn, adj, som higer efter mærkelige, uhyrlige ting, u. girnðar andi EOils 3, 2.

undrlauss, adj, uden under, som man ikke undres over, u-t var, er, þat Gdfi 37. 56; u-t, adv, EQils 1, 14.

undrligr, adj, mærkelig, u-t er þat Qd p 63.

undrsamliga, adv, underligt, mærkeligt, Anon (XIII) B 38.

undrsamligr, adj, vidunderlig, u-ar tpflur Vsp 61.

undrsión, /, syn som man undres over, mærkelighed (i negativ retning), verða at u-um Ski 28.

undskid, n, ^lsår-ski', sværd, u-s óðstefnir, kriger, Háv 1.

undskornir, m, høg (egl 'sár-skœrer'), Pul IV ss 2.

undurn, (-arn), n, 1) tiden ved kl 9 om formiddagen (således i angels. og old-saks.; vist også i nordisk, jfr um morgun-inn at u-i Ólhelg (1849) s. 65 og fyrr en hringi u., næst efter miðr morgunn, NgL I 308; jfr Hertzbergs glossar), morgin hétu ok miðjan dag, u. ok aptan Vsp 6, her står u. / samme forhold til morginn som aptan til miðr dagr, så at u. bliver midt imellem morginn og miðr dagr. — 2) morgenmåltid (= dogurðr), skífa frekum vargi u. Krm 2, om føde bestående af blod, fáa u. Ótt 1, 4.

undvargr, m, 'sår-ulv', økse, Skall 3.

undvigg se unnvigg.

Ungarar, m. pi, Ungarere, Qrv IX 64.

ungi, m, unge, fugleunge, klekja u-a Merl I 27.

ungimaðr, m, yngling, Vitn 4.

ungUgr, adj, ungdommelig, barnagtig, i dadlende sammenhæng, u-t var pat Gd (3 39.

ungr, adj, (æri og yngri, yngstr), ung (om folk i alderen 15—30 år omtrent), u. vask forðum Hávm 47, til u. afi Gróg 5, u. bengill Sigv 11, 6, om Olaf den hellige, ESk 6, 63, u. sonr TorfE 3, Sigrdr 35, om en fyrste, QGnæv 2

(bis), Hyndl 6, Konr u. (fejlagtig etymologisk opløsning af konungr) Rþ 41. 43. 46. 47 (jfr Konr vas enn yngsti Rþ 41), u. ulfr Sigsk 12, alvitr u-ar Vpl 1. 3, jfr 10, drengr u. Korm Lv 58, jfr 1, 7, yngri bróðir Sigsk 20, es vprum yngri Gunnl Lv 7, mangi æri Arn 2, 8, æri Einars hlýra Arn 5, 5, fórat fylkir æri Ótt 3, 1, þás vprum æri HolmgB 6, seggr enn æri Akv 6, enn æri erfivorðr Akv 12; om en kvinde, Eg Lv 14 (ved rettelse). I Eddadigtene bruges u. om Balder, Ski 21. 22, om Skirnir, Ski 4, om Gerd, Ski 11, om Tors datter, Alv 6, om jættekvinderne Fenja og Menja, Grott 23, om Óttar, her er u-i næsten epitet, Hyndl 6. 9, om Sigurd, Vplsungr u-i Re g 18, Sigsk 1. 3, jfr 2, om Sörle og Hamde, Hamd 2. 11, om Brynhild, ung at aldri Sigsk 51, om Gudrun, Gudr I 12, Sigsk 2, Am 100. — Jfr barn-, frum-, jóð-, man-.

Uni, m, dværg, Fj 34.

unna, (unna, unnat), 1) unde, med dat. pers. og gen. rei, Bjhit 2, 17, u. e-m gamans Ski 39. 41, u. e-m góðra ráða Grip 45, u. per grundar sinnar Ploft 3, 9, jfr Steinn 3, 10, u. e-m Heljar eplis, unde, finde sig med lethed i (at en dør), ÞBrún 1, u. lifs Has 27, — u. sér sleitu, unde sig strid, lægge sig efter strid og uret, Sturl 8, 4, — med acc. rei, per ank serk enn síða Ragn VI 3. Tvivlsomt er det, hvorvidt unnu (sem jafnendr unnu) Hårb 42 kommer af dette u. og om ikke det snarere hører til vinna. — 2) elske, med dativ, Hhund II 15, Håvm 99, Grip 32, o. s. v., Korm Lv 10. 17. 21. 52, Hfr Lv 3, o. s. v., om kærlighed til kvinder; om venskab med mænd, Sigv 11, 4, Háv 11; — u-andi Krists Mark 1, 14, u-andi guði LU 25.

Unnardys, /, havn på Lister (Norge), Mani l.

unnari, m, ynder, elsker, u-ar (guðs), hellige mænd, Katr 37.

Unnarr, m, fingeret navn (egl 'som elsker'), Sól 9.

unnasti, m, elsker, brudgom, Mey 24.

unnblakkr, m, 'bølge-hest', skib, u-s prr, søfarer, PI 13, ýtir u-s, d. s., Grettis 54.

unndýr, n, 'bølge-dyr', skib, u-s runnr, søfarer, Hfr 1, 8, Kolb 2, 2.

unneldr, m, 'bølge-ild', guld, Rst 23.

unnflóð, EGils 1, 40, vistnok fejl for unnstóð, s. d.

unnfress, m, 'bølge-bjorn'', skib, u-s £rr, søfarer, PI 54.

unnfúrr, m, 'bølge-ild', guld, fold u-s, kvinde, GStirs 13, Eir u-s, d. s., Korm Lv 10, u-s viðr, mand, Nj (XII) 2 (v. 1. undfurr, 'sværd').

unnglóð, /, 'bølge-ild', guld, eyðir u-a, gavmild mand, ÞGísl 12 (v. 1.' undglóð 'sværd¹).

unnheimr, m, 'bølge-verden', hav, brjóta u-m Anon (XI) Lv 4.