v                                                                586                                                          vÃ¥gn

V

Denne lyd var oprindelig bilabial, men blev vist allerede omkr. 1200, hvad den nu er på Island, labiodental. Mellem vokaler er f falden sammen med v, jfr hyppige skrivemåder i de ældste håndskrifter som hava. Yderst sjælden findes v dog rimet på et sådant f, /. eks. Svívpr : lífi; hvis dette er et fuldt rim, hvad det næppe er, er sammenfaldet tneget gammelt. Foran 1 er v altid bortfaldet, og foran r som oftest; det findes i vrpngu (Egill) og Vrpskva (Eilifr) og i de bekendte konstante forbindelser i Eddadigte, særlig i ordet vreiðr (vreiði én gang) og vreka; det må betegnes som meget tvivlsomt, hvorvidt det er berettiget at indsætte v /. eks. i begyndelsen af Trymskvadet eller andre steder, hvor det ikke ligefrem kræves. Forst i 14. årh. findes v (analogt) foran o, u (y) — vorðinn, vurðum (vyrði).

vað, n, vad, vadested, Vimrar v., dets víðgymnir (s. d.), Tor, Húsdr 6. — Som ønavn (eller skal der læses vóð?) Þul III 3.

vaða, (óð, vaðinn), gá, vade, styrte af sted, 1) vade, i elv, over strom, v. strauma Vsp 39, jfr Qri 21. 29, SnE I 286, v. Sæmorn HHj 5, v. Vaðgelmi Reg 4; óðu fast Þdr 8; óðum mjpll Sigv 13, 13, v. leirur Rv 2, v. of, á vág HÃ¥rb 13. 47; om skibe, þars brimslóðir óðu Anon (X) II B 2, bprð óðu Pstf 1, 3, (skip) óð fjarðlinna fannir Mark 4, 1; færdes vadende, v. i vatni, leve i vand, Reg 2; hrafn óð i valblóði Krm 2, (ulfr) óð Ã