vald                                                           589                                                             val

spjalda, Skt Peder, Pet 20. — 3) forårsager, v. vigs ÓTranon 4, v. viga Sltifr 2, v. hildar Drv (XI) 6, v. rómu Hl 16 a, v. skjaldar vinds EQils 3, 9, v. holða morðs Vell 21, v. vígstorma ólhv l) v. golls ótta, gavmild mand, ÞSœr 2, 3. — ffr all-, blakk-, dóm-, ein-, får-, folk-, geir-, glæ-, láð-, rnót-, ná-, ógn-, reiði-, skoll-, vægi-, þrif-, þrúð-.

valdreyri, m, faldne mænds blod (jfr valblóð), svelta v-a (dat.), sulte ved (ikke at give) blod, Harkv 13, i v-a Orott 20.

valdreyrugr, adj, besudlet, vædet i en dræbt mands blod, vppn v-ug Grott 18.

valdrós, /, 'val-kvinde\ valkyrje, blóm v-ar, skjold, Sturl 5, 4.

valdýr, n, 'val-dyr\ ulv, Fenrir, Vsp 55.

valdpgg, /, 'val-dugg', blod, v. sleginn Hfiund II 44; Hást 3.

valfall, n, 1) 'val-fald\ fald i kamp, mandefald, né kømr meira v. of her Am 6, 9, verðung þótti (j; vesa) v. Ótt 3, 8; v-i náir (ved rettelse) Anon (XIII) B 44, vitni v-s, vidnesbyrd om, Vell 15, fyr v-i Darr 1, at v-i, / (under) kampen, GDropl 4, v. má nú kalla Rv 25. — 2) selve de faldne, prn gall of v-i Ragn VIII 2, (orn) spornaði of v-i Grant 2, vargr rann at vitja v-s Valg 7, hlaða vollu v-um Vell 32; Gráf 14 er teksten ufuldstændig.

valfallinn, adj, falden, dræbt i slaget, v. nágrundar óss Þmáfil 3.

valfasti, m/l) 'val-, de faldnes, -ild\ sværd, v-a veðr (jfr veðrorr), kamp, Ótt 2, 13. — 2) ild, djúps v., guld, Qisl 1, 16.

val-Freyja, /, 'valens Freyja\ valkyrje, kamp, v-u stafr, kriger, Nj (XII) 1.

valfugl, m, 'valens fugl\ ravn, Ragn X 1.

Valfpðr, m, (-rs), Valfader, Odin, Qri 48, Vsp 1, Pul IV jj 5.

valgagl, n, 'val-, de faldnes, -gæsling", ravn, Tindr 1, 3; i pi. Hæng VII 1.

valgaldr, m, tryllesang til at opvække en død, Bdr 4.

valgammr, m, 'val-grib', örn, Am 2, 15, Sturl 3, 9. 5, 18.

Val-Gautr, m, 'valens GauV, Odin, Pul IV jj 8, Refr 2, 3.

valgjarn, adj, valgrisk, v-gjorn Viðris grey Hhund I 13.

valgjóðr, m, 'val-fugl', ravn, Hl 25 b.

valglaumr, m, af usikker betydning, kunde være navn på en hest (jfr Glaumr), men er vel snarere 'den muntre skare af faldne', j: Einherjerne, áar straumr bykkir of mikill v-i at vaða (jfr Þund) G ri 21.

valglitnir, m, galt, Pul IV dd.

valgrennir, m, 'falke-mætter'', vápnboða valr, ravn, det hele, kriger, ESk 3, 2.

Valgrind, /, 1) 'de dødes dör', dören, (tremmedören) ind til Valhals gård, Gri 22. — 2) også som kenning for 'skjold', v-ar Gefn, valkyrje, hendes veðr, kamp, Eyv Lv 4.

valgrund, /, 'falke-lancT, arm, v-ar tróða, kvinde, Vigl 11.

valgpltr, m, vistnok hjælm (jfr hildi-goltr), v-ar þornar, krigere, Graf 6, veltir v-ar, som lader hjælmen (med hovedet i) vælte, kriger, PTref l.

valhrimnir, m, hjælm (jfr foregående), Pul IV s l.

Valhøll, f, 'de faldnes hal\ Odins hal, hvor Einherjeme samles, vó V-ar, Valhals tab (Balders død), Vsp 33; beskrives Qri 8—10. 23; Hyndl 1, Hák 1. 9, Eirm 1. — Om en fyrstes hal, drekka vin i v-u Akv 2. 14.

Valin, /, elv, Pul IV v 4.

Valir, m. pi, 1) Galler, Vælskmænd, om indbyggerne især i Frankrig, Vplum (réð) Kíarr Herv Vi; om Cornwalls"indbyggere, en V. skjalfa Merl I 23. — 2) træl (egl. 'hærtagen vælsk mand), v-a mengi Sigsk 66.

valjprð, /, 'valens, de faldnes, jord\(p^ valplads, v-ar veljandi, kriger, Eyv Lv 11.

valk, n, ilde medfart, v. veraldar Gd 71 (her vistnok válk = senisl. volk).

valka, (-aða, -aðr), valke, gnide (med hænderne), vride, fljótt v-aðr, hurtig behandlet, i overilelse besluttet (forklares ved skjótráðinn), Ht 17 (jfr Arkiv XV, 219, XVIII, 77); i obskön betydning, sem v-i (konu) Bbreidv 2.

Valkerar, m. pi, vistnok beboerne af det nuværende Walcheren i Holland, bregða V-a liki, forvandle deres udseende, slå dem ihjæl, Hfr 2, 7.

valkjósandi, m, 'val-kårer\ Odin, v-a vin, digterdrikken, digt, dets beiðir, skjald, Korm Lv 21.

valklif, n, falke-klippe, falke-land'', arm, v-s band, armring, dens bjprk, kvinde, Ólhelg 4; v-a furr, guld (ring), EQils 1, 16.

valkyrja, /, valkyrje (egl 'val-kårerske\ som udvælger dem, der skal falde, og som sådan Odins tjænerinde; oprindelig dødsgudinde; jfr Pul h 4), så v-ur vitt of komnar Vsp 30, v. ptul ámátlig Hhund I 38; Harkv 2, Hák 11, Hiisdr 9, Eirm 1, Darr 6.

valkpstr, m, 'val-dynge\ dynge af lig (dræbte mænd), Merl II 68, víðr v. Lids 3, varmr, heitr, v. PKolb 3, 4, Mark 1, 19, hlaða vang v-um Eg Lv 11, hlaða hóva, þunga v-u Hfr 2, 3, Olt 2, 9, draga v-t, slæbe ligene bort, om ulvene, Am 3, 15, v. lå bar hæri Am 2, 13, v. syndi at landi Kolli 5; v-ar bára, blod, Haustl 3, Pfiyn, v-ar blik, sværd, Sturl 2, 2.

1.  Valland, n, Vælskland, Gallien, Heil 26; ubestemt er vistnok HÃ¥rb 24, hvis ikke ordet her er en symbolsk betegnelse for 'drabenes land\ verden, hvor der kæmpes, jfr sammenhængen; denne betydning har ordet utvivlsomt Helr 2.

2.  valland, se Valland.

3.  valland, n, 'falke-land', arm, brandar v-s, guldringe, Ht 44.

vallangr, m, sværd (det förste led er