va!

590

val

vel valr, jfr(?) shetl. ollek 'lille (og tynd) lange', af et val-langa Jakobsen, no. val-longa), Pul IV t 4 (v. 1. val-).

vallar Pklypp er uforstået.

vallátr, n, falke-ieje\ klippe (adskilt ved tmesis, jfr Listi), Þdr 20.

vallbaugr, m, 'jord-ring', slange (vollr vel = jprð), v-s vengi, guld, Bkrepp 3.

vallbingr, m, eller vallbiugr (-bjugr), usikkert i form og betydning, Bergb 8.

vallfinnandi, m, 'mark-givef, linna v., slange-markens, guldets, giver, Anon (XIII) B 62.

vallófr, m, m vis fugl, Pul IV xx 7.

vallrauf, /, egl. 'rift i marken', og dernæst et af marken løsrevet stykke", víð v. vineyjar, 'det af marken (sletten) store afrevne (bortplójede) stykke, bestående af græsvangsøen\ om Sælland, Rdr 13.

vallrjóðandi, m, 'mark-rødfarver', som farver marken rød i blod, kriger, raun allra v-a dugir ESk 6, 10.

vallroð, n, rødfarvning af jorden (med blod), lið verðr at v-i, mandskabet, krigerne, bliver til v., d. v. s. deres blod udøses så at jorden farves deraf, Merl I 33.

vallræfr, n, 'markens, jordens, tag, himmel, vorðr v-rs, gud, Leid 10.

vallskor, /, (v. 1. valskor s. d.), 'mark-, jord-ridse\ kunde måske betyde 'grav', vif lukt ok læst i v-um (i gravene), Hel, Qrett 1, 1.

valmar, Qrott 20, er vist forskrevet; i hds findes et kommalignende tegn forneden mellem 1 og m, hvorved en rettelse antydes, men det er ikke klart, hvad der skulde være ment; man kunde tænke på et vabnar (1 og förste streg i m plus kommaet kunde tænkes som b), j: vaðnar af vaðinn (hds T har valnar se udg. s. 99); eruma vaðnar i valdreyra, vi er endnu ikke kommet ud i blod-strömmen (derfor må vi male kraftigere?), er dog ikke et ret naturligt udtryk.

valmeiðr, m, 'hest-træ', víðis Valr, skib, dets meiðr, mand, PjódA 4, 9.

valmær, /, 'val-mø', = valkyrja, val-kyrje, kamp (i prosa SnE I 420); heyja v-mey, kæmpe, Vell 21, alfr v-meyjar, kriger, Ragnarsþ.

valnaðr, m, 'valens, de faldnes, slange', sværd, v-rs hælir, kriger, Pmåhl 1.

valneskr, adj, vælsk, fremmed, vif v-sk Gudr II 35.

valnir, m, sværd (af valr), Pul IV l 4.

valnistandi, m, 'falke-føder', vigra seiðs (kampens) valr, ravn, dens føder, kriger, Quthkprt.

valnærar QSúrs 33 er vist fejl for váss mærar.

1. valr, m, falk, Pul IV ss 2, i kenninger for ravn: holunda v. Tor/E 3, unda v. Ragn V 4 men urigtig (f. unnvalr), brimis sunda v. ESk 6, 55, hræva v. (v. 1. nagr) TorfE 3, hanga v. Tindr 1, 7, jfr Hast 5, gunnar v. ESk 1, 5 (jfr munnlituðr), vigs

v. Hskv 3, 3, viga v. Hl 31 a, fleingaldr-v. Isldr 7, blóðs v. QOdds 7, gallópnis víðis v. Skúli 1, 1, heiðar v. Ragn VIII 1, — for arm: v-a grund Sturl 4, 35, v-a leið Ht 48, v-s reitir Ht 42, v-a stræti ESk 6, 25, v-a slóð Ólhelg 10, v-a hreifi-slóð QSúrs 27; — alene som rovfugl, v. slitr kilju Anon (XIII) B 44. — Som mandsnavn, Hålfs IX 15. — Jfr blóð-, døkk-, hanga-, morð-, unn-.

2.  Valr, m, hest (egl opkaldt efter valr =.- falk, jfr Hrafn), Pul lal, II 2 (her som Vésteins hest), IV rr 2. — I kenninger for skib: V. Virfils EdÃ¥d 4, V. vika PQisl 1, Ingj 1, 2, V. geima Arn 2, 19, V. víðis QrHj 4, V-ar svalheims Ploft 2, 6, Strandar V. Steinunn 2, V. Vimrar E Sk 1, 1, V. byrjar Pfagr 7, V. stinga Ólhv 2, 8, V. krapta HÃ¥rekr 2, stafna V. (hds stafn-Valr) Anon (X) I B 8; helsis V., töjret hest(P), Eg Lv 44. — Jfr borð-, hrann-, kenni-, skraut-, stafn-, bram-.

3.  valr, m, val, de faldne (som de ligger pÃ¥ jorden efter slaget), v. — egg-dauðir menn Gat 1, kjósa val, bestemme hvem der skal falde, fælde hinanden, Vaffir 41, jfr Finng, men vælge (en del af) de faldne (som sit eje), om Freyja, Gri 14, eiga v-s kosti Darr 6, v. fellr P Gisl 9, falla i val HÃ¥rb 24, Gudr I 6, fella val, fælde mænd sÃ¥ at de bliver v., HÃ¥rb 16, Rp 37, Sigsk 37, Óðinn hlaut val Vell 32, vita val Hhund II 43, v. lÃ¥ Hfi 3, Sigv 7, 2, v. lá á sandi Harkv 12, val rak of strandir Krm 9, nýfeldr v. HÃ¥vm 87, hoggvinn v. PjódA 1, 7, gefa val vargi Sigv II, 1, fáa vargi val Eg Lv 40, standa á val Gotna, pÃ¥ de faldne Goter, Hamd 30, om en enkelt person, eggmóðr v. Gri 53. — I kenninger, for ravn: v-s vákar Pfagr 1, v-s veiðiviti (s. d.) Ragnsþ, — for sværd: ormr v-s Ht 6.

4.  valr, adj, rund, cylinderformet, v. vinferill, det runde bæger (kar), Hym 31; ofvalt, der kunde synes sammensat af of præp. og ntr af v., forekommer ofte i prosa, men ikke i digte, sÃ¥vidt dette kan kontrolleres; der stÃ¥r i hds altid ávalt, s. d.

valrauðr, adj, blodrød, rød af blod, serki v-a Akv 4, men ordet er, især i den sammenhæng, meget urimeligt; i hds står valropa; rettelsen valræna, fremmed-agtig, fremmed (j: kostbar), træffer måske det rigtige. Jfr Bugge, Beitr. XXV, 242.

valrúnar, /. pi, 'runer angående valr, mandefald', forblommet meddelelse om kamp og fald, Hhund II 12.

val-Rpgnir, urigtig v. 1. til valbpgn.

valsendir, m, kun i forbindelsen v. vandar = val-vandar sendir, som sætter 'valens vånd', sværdet, i bevægelse, kriger, Sindr 2.

valserkr, m, kun i forbindelsen v-jar veðrhirðir = vals veðrs (kampens) serkr, brynje, dens hirðir, kriger, Vell 27.