val

591

vand

Valshamarr, m, gård på Snæfellsnæs (vestl. Island), Ólhv 3, 1, ÞormÓl 1, 6.

valsinni, n, 'val-følge\ følge som består af de faldne, Einherjerne i Valhal, deres forsamling, es kveðr ver minn i v., siger at min mand er blandt Einherjerne, Hyndl 6. 7.

Valsktølf, /, elv, Pul IV v /.

valskóð, n, 'våben der bevirker mande-faiæ (jfr hræskóð), GOdds 4.

valskr, adj, vælsk, egl. gallisk (fransk), spansk, riddarinn v-i Mberf 2, Anon (XII) B 2, v-ir jarlar Gtsl 1, 10 (normanniske jarler), v-t vif, sprund, Ermin-gerd i Narbonne, Rv 19. 22, v-ar þjóðir Hl 37 b, men Spaniere, Sturl 3, 19; derimod er ordet Merl II 26 oversættelse af Gallicani (saltus); — især om sværd og våben, hvor det er muligt at v. undertiden blot betyder fremmed, v-t sverð Oddrgr 18, vplsk sverð Harkv 8, Sigv 1, 6, v. brandr, brandar Þham 1, 4, Am 3, 9, v. hjalmr Sigv 13, 5.

valsløngva, /, et slags kastemaskine (i krig), måske egl 'vælsk slynge' (lat. ball-ista), v-ur tóku ríða hvast ESk 1, 5, v-u brik, skjold, dettes rymr, kamp, Sturl 2, 3 (jfr rymgœðir).

Valsnes, n, på Nordmöre, Iv 30.

valstaðr, m, 'falke-sted¹, arm, vitar v-a, armringe, Ht 86.

valstafn, m, 'falke-stavn (-land/, arm, Gyd 6 (sammenhængen er mangelfuld); som urigtig læsemåde Rst 26.

valstefna, /, 'val-stævne\ kamp, visa til v-u, udæske en til kamp på et bestemt sted, Hhund I 19.

valstpð, /, 'falke-opholdssted', arm, á v-var Pfagr 12.

valsæfandi, m, 'som dræber så at der fremkommer valr', kriger, Yt 13. ffr Aarbb. 1881 s. 222 f.

valt, adv, — ávalt (jfr 4. valr), altid, Jorns 38, Mhkv 26, Likn 41.

valtafn, n, bytte der består i valr, lig, geta v. í mun hrafni GSúrs 29, gefa, veita v. hrafni Krm 16, Porm 2, 20, hrafn hreyfðisk of hJ9rkluíðu v-i Sturl 5, 10, hrafnar V9nðusk v-i (som v. 1.) Okik 1, 1.

Valtamr, m, 'DrabsvanV, fingeret navn på Odins fader (i virkeligheden epitet til ham selv), Bdr 6.

valteigr, m, 'falke-land\ arm, v-s Hildr, kvinde, Hhard 19.

valteinn, m, 'val-tén', sværd (jfr hræ-teinn), v-s spakfrpmuðr, kriger, Yt 8.

valtívi, m, 'val-gud', kriger, betegnelse for Surt som hovedmanden i Ragnaroks-kampen, sverð v-a, krigerens (Surts) sværd, Vsp 52 (anderledes BMÓlsen, Arkiv XXX 152 f).

valtr, adj, 'vœltelig', som ikke står fast, kan vælte, upålidelig, v. karfi, om en båd, der let kunde kæntre, Sigv 3, 2; auðr .... v-astr vina Håvm 78. — ffr fj9r-.

valtún, n, 'falke-tun, arm, v-s linnr,

armring, dens Lofn, kvinde, EGils 1, 33.

val-Týr, m, 'val-Ty\ Odin, bruðr v-s, jorden, Hal 15; —pi. valtivar, valguderne, aserne, bua .... vel v-ar Vsp 62, v-ar veiðar npmu Hym 1.

valþiðurr, m, 'val-tiur', ravn, Drv (XI) 8.

Valþjófr, m, sagnperson, Krm 11; — hövding i England (11. årh), PSkall 2, Harst.

valbpgn, /, valkyrje, (egl 'val-modtagerske', þ9gn til þiggja?), v-ar (v. 1. baugnar, þaugnir m. m.) hlymr (jfr hlymmildingr), kamp, Sindr 6.

valppgnir, m, Odin, (egl 'val-modta-gef?), v-is V9"r, valkyrje, hendes skíð, sværd, dettes bendir, kriger, VGl 8.

vamm, n, fejl, brøst, især af moralsk art, v. þat es væri Sigsk 5, v-a vanr, varr Håvm 22, Hsv 21, esa þér v-a vant Lok 30, telja V9mm Lok 52, leita e-m v-s, vanære, beskæmme en (ved forførelse), Oddrgr 5, auðsénna er annars v. Mhkv 23, v-a varr St 20, v-a full, om en heks, Sigrdr 26; Tannr, v-s striðkviðjandi, som kraftig fornægter lyde, lydefri person, om Tor, Pdr 10; — v-i firð íþrótt, fri for fejl, om digtningen, St 24; kgsungr fær v^mm í vási, får beskadigelser, bliver medtagen, Anon (XI) Lv 8.

vammalauss, adj, fri for fejl, gótt es v-um vesa Sól 30, jfr Hsv 3, láta e-a vesa v-a, lade være med at bebrejde en hendes fejl, Lok 53, vesa v-t við e-n, opføre sig brødefrit, udadlelig over for, Sigrdr 22.

vammlauss, adj, s. s. foregående, vesa v. (v. 1.) Hsv 3; — láta e-a fara v-a, ukrænket, Ragn II 3 (jfr vamm / Oddrgr).

vana, (-aða, -aðr), forminske, forringe, knáat sú veig v-ask Qri 25.

vanbundinn, adj, ikke bunden, som ikke lader sig binde, e-m esa v. pvengr, en er ikke længe om at binde sin skotvinge, er hurtig i vendingen (jfr Orkney. s. 298 l 2 f n.), Hav 12.

vanbúinn, adj, mangelfuldt forberedt, v. við dauða Has 44.

vanði, m, vane, sædvane, så v., måde (at synde på), Has 15, týna vænstum v-a i f9grum h^ttum, aflægge, miste den smukkeste måde at opføre sig på, Gd 29.

vanda, (-aða, -aðr), 1) udføre med omhu, v. messur Gd 11, v. málalykðir GOdds 6, v-at smíði EGils 2, 7; især om digte, v. brag Ód 1, PBrún 3, v. há-leitan mJ9ð Anon (X) III A 2, v. verka LU 97, v. hótt Rst 8, v. stef ESk 6, 18, LU 26, v. orð, vælge, udsøge, Has 35, Merl I 3, bragar greinir v-az Heilv 13; erindi v-at allri list Gd 52. — 2) udvælge med omhu, goð v-ar e-n Mey 1.

vandbaugr, m, 'vånd-ring', v-s sendir = baugs vandar, skjold-våndens (sværdets) bevæger, kriger, Ht 28, v-s skaði = baugs