van

593

varg

ok vápna vant es jpfri at fáa, forstand og våben er det „manglende" for fyrsten at skaffe sig (o: ifald han ikke har det i forvejen), her bliver v-t omtrent — þarft, Sigrdr 36. — Jfr and-, á-, fjor-, gagns-, handar-, kosta-, lifs-, meins-, verndar-.

vanrétti, n, uret, som tilföjes en (egl 'det at man ikke får sin ret), hafa pin né penning v-is Lok 40.

vansiy m, skam, vanære, Mas 55, LU 47. 60.

vansverðaðr, adj, kun i ntr, muna v-at verða, der vil ikke blive nogen mangel på sværd, o; ordet 'sværd' (i visen), Hfr Lv 11. Jfr Arkiv XI, 30 f

vappa, (-aða, -at), gå usikkert, v. á veg Eg Lv 37, v. viltar brautir Qautr II 21 (jfr „ægre pedes movere", BjHald).

1.  vara, (-aða, -at), vare, advare, trautt kailak pann valda er v-ar Mhkv 19, v-aði hon at hylja, advarede imod, o: frarÃ¥dede, Qudr I 12, v. við vammi Hsv 25; i medium med við, tage sig i agt for, undgÃ¥, v-ask við vig HÃ¥vm 16, kannat við víti v-ask Hsv 110, Reg 1 (her föjes sér til kannat), v-ask við vélum Drv (XI) 4.

2.  vara, (-ða, -at), upersonl., v-ar e-n, en vænter, med gen., þess mun grepp v. QunnlSig 1, lítt v-ði mik laga þeira Ã