várr

595

vá

uard-), v-s vegr, sø (jfr vegrunnr), Leid 10.

varrlaut, /, sø, (af vprr, egl 'åretagets land'), v-ar (adskilt ved tmesis) vigg, skib, Hkr Lv 19.

varrláð, n, s. s. foreg., v-s dyr, skib, P Kolb 3, 10.

varrsími, m, den stribe, fure, der viser sig på vandets overflade bagved et sejlende skib, kølvand, (af vprr og sima, 'tråd'), v. bar fjarri, viste sig i det fjærne (udtryk for skibets hurtige sejlas), Ht 35 jfr Hkr I 399.

varrskíð, n, 'sø-ski', skib, vegr v-s, hav (jfr vegskorða), Korm Lv 23.

varrviðr, m, 'sø-træ\ skib (adskilt ved tmesis), Sigv 10, 7.

varia, /, blandt skibets dele, Falk (Seew: 45) mener, at ordet er identisk med brandr, Pul IV z 8; det er mulig dette ord, der skjuler sig bag ved det ellers ukendte verða Am 2, 4. — Om v. / berum prt rpnd á úrga vprtu Akrsborgar, Þsvart, er samme ord, dog vel med en anden betydning (bolværk?, eller lign.), er ikke sikkert.

vartari, m, et slags fisk, Pul IV x 4. Vartari kaldtes også den rem, hvormed Lokes mund blev sammensyt; — i ken-ningen holtvartari kunde bægge betydninger passe. — Jfr holtvartarir.

varzla, f, bevogtning, vagt, síðans þeim vas v. vituð Fj 16.

vaska, (-aða, -aðr), vaske, flóðs v-ar brim síóðum ESk 12, 15, v. e-m, to ens hoved, Vigl 9.

vaskliga, adv, tappert, Isldr 8.

vastrpdd, /, kun i forbindelsen Ã