ved

599

veg

kriger (Gondlar veðr = kamp), Sturl 6, 10.

veðreggjandi, m, 'storm-æggende¹, som ægger til storm, sævar viggja (skibenes) veggs (skjoldets) veðr, kamp; det hele 'kriger', Tindr 1, 6, víggarðs v., d. s., Þorv 2.

Veðrey, /, Hallands Vådere, Pul IV bbb 6.

vedreygr, adj, 'vejr-öjef, som har oje for vind og vejr, kan skönne om vejrets art og hvordan det vil blive, v. skyti, om Völund, Vpl 4. 8. Jfr Bugge, Home of the E. XXI.

veðrfplnir, m, høg, Pul IV ss 2 („den ved luftens påvirkning blegede").

veðrgjarn, adj, 'storm-lysten', Viðris v., begærlig efter 'Odins storm' (kamp), kamplysten, fsldr 16.

veðrglaðr, adj, 'lys, skinnende i luften', skjold, Pul IV r 1.

veðrglasir (eller -glasi?), m, af uvis betydning ('lysende i vejret, luften?'), om hanen Víðópnir, Fj 24.

veðrgœðir, m, 'storm-forøger¹, itnun-borðs (skjoldets) veðr, kamp, det hele 'kriger¹, Vell 17.

veðrhelmr, m, luft (kun i prosa), SnB I 486.

veðrheyjandi, m, 'storm-bevirker', val-grindar (skjoldets) Gefnar (valkyrjens) veðr, kamp, dens heyjandi 'holder¹, kriger, Eyv Lv 4.

veðrhirðir, m, kun i v. valserkjar = valveðrs serkjar hirðir, besidder (plejer) af 'kampens særk', brynjen, kriger, Vell 27.

vedrhøll, /, 'storm-hal', himlen, fylkir v-ar, gud, Has 4.

veðrlostinn, adj, storm-slagen, om skibet, OSvert l.

veðrmagnandi, m, 'storm-forstærker', v. Viðris, kriger (Viðris veðr — kamp), Tindr 1, 10.

veðrmegin, n, 'vind-styrke', alvernes navn på skyen, Alv 18.

veðrmildr, adj, 'storm-mild' (mildr = gavmild, villig til at udøve), geira v., som gærne kæmper, krigersk, Edåd 9.

veðrskrín, n, 'storm-skrin', himlen, jofurr, bragningr v-s, gud, Likn 8. 48 (hds veg-).

veðrsmiár, m, ' storm -smed', Viðurs veðr, kamp, dens 'smed\ kriger, Gisl 1, 10.

veðrsollinn, adj, storm - opsvulmet, v-it ver, det svulmende, oprørte hav, Olhv 5, 1.

veðrstafr, m, 'storm-stav', Viðris vandar (spydets) veðr, kamp, dens 'stav', kriger. VGl 8, jfr Vigf 2.

veðrtamr, adj, storm-vant, om skibet, Ingj 2, 6.

veðrviti, m, 'vind-viser', vejrflöj, på mastetoppen, v-ar glymja ESk 12, 15, v-a (acc. pi) skók tv 16.

veðr-Þróttr, m, 'storm-Odin', vigrar veðr, kamp, dens 'Odin¹, kriger, Has 11.

veðrorr, adj, 'storm-rask', valfasta (sværdets) veðr, kamp, det hele 'kamprask', Ótt 2, 13.

vefa, (óf, ofinn), væve, bækr ofnar vol-undum Hamd 6 (således hds, 'vævede af kunstnere', mulig er dog teksten forvansket), serk ór ofnu hársíma, af vævet hårtråd, vævet af, Ragn VI 3, hamri ofinn serkr, brynje, Ólhv 2, 11; fjallgarðs rokur tættu ok ófu ægis dætr, stormstødene rev bølgerne fra hinanden og 'vævede dem', föjede dem sammen, igen, Sveinn l; billedet er hæntet fra behandlingen af uld.

vef-Gefn, /, 'vævens Qevn', kvinde, PjódA 4, 3.

veíja, (vafða, vafiðr, vafðr) 1) vikle, omvikle, v. svein silki Rp 34, v. hattar land flikum, omvikle hovedet med iöjstykker, overført = 'kaste blår i öjnene', Ofeigr 5, golli vafiðr gjallar vpndr, meðalkafli Sigv 12, 27. 9, golli vafiðr hrotti Pfisk 1; uegl. v. e-n verndar skauti, tage en i sin varetægt, LU 86; — vafðr í glæpum, som har indviklet sig i synder, Katr 26, ek hef vafðan mik í afgøråum Has 16, uden i, hef ek vafðan mik illum afgøråum Mdr 23. — 2) sno, flette, gaf mér goll et vafða, spiralformet guld(ring), Pfisk 2 (v. 1. for rauða, der vist er mere oprindeligt), vafin braut moldar seiða, snoede ringe, Phred 8, vafðir strengir LU 45. — 3) nøle, tøve (betænke sig), (þú) vafðir lltt Am 2, 4, Ht 64. — 4) til dette ord må vefr henføres i bær of vindr bær of vefr, Sigrdr 12, hvor bær efter den nuværende tekst går på runar, men verberne passer ikke godt dertil, hele sammenhængen viser, at der her er tale om 'sager, retssager' sakar; dette har stået i et tabt vers, og hertil passer udmærket både vinda, 'dreje, sno, give en anden gang, forløb' og vefja, 'göre indviklet'.

vefnisting, /, vævet toj, om sejl, i pi, snúa v-um upp við tré Hhund I 26.

vefr, m, (-jar), 1) væv, vævet töj, v. grár fyr geirum Darr 1 (om kampvæven), v. darraðar, kamp (se darraðr), Hfl 5, Darr 4. — 2) især om sejl, v. rekr snekkjur á haf Ht 20, skeið und breiðum vef ÞjódA 3, 8, élreki blæss brutna vefi ESk 13, 7, storðar galli keyrði vefi á stag Qisl 1, 15. Jfr fjarg-, goð-, sigr-.

Vefsnir, m, Vef senfjorden i Helgeland, Pul IV ccc.

vcga, (vá, veginn), 1) løfte, bære, vegnest verra vegrat velli at Håvm 11, v. e-n á bål Bdr 10, brimr verum vegin at husi, ført, j: på en vogn (jfr hef ja i vågn), Ghv 10; løfte, svinge, (sverð) es sjalft mun vegask Ski 8.9.— 2) kæmpe, slå ihjæl, v. at e-m, løfte (j: sværdet) imod en, angribe en, Vsp 54, Brot (FJs udg) 3, Lok 27, Yt 25, jóms 42, Ragn I, Korm Lv 16, v. við e-n, løfte (sværdet) mod, overfor, en, kæmpe med, Hfr 3, 3, Vsp 53, Ori 23, Lok 58; kæmpe, absolut, ein-nættr v. Vsp 32, Bdr 11, at ykr v. tíði Ski