veg

600

veg

24, v. vér knpttum Hårb 16, v. þú gakk Lok 15, v. í gpgn (sólu), mod solen, med solen i öjnene, Reg 23, v. vreiðr Fáfn 17, Sigrdr 27, J/r Lok IS. 18, Þórr einn þar vá Vsp 26, hvat fylkir vá fifl 3, es v. skyldi Hal 9, vegrat (V. 1. stendrat) fast Eg Lv 31, v. með kylfu Jorns 34, v. hógbrotningi skógar Þdr 20, v. sverði Ött 3, 8; med acc. pers., v. e-n, slå en ihjæl, Grip 11, Am 86. 89. 90, fiyndl 25, tsldr 4. 11. 18; v. e-n vápnum Fåfn 4; især i part., vegit folk Eirm 1, vegin fpr seggja VQl 6, liggja veginn Yt 12, jfr Sindr 6, Styrbj, ver veginn Qudr II 17, þás hann veginn vaknaði Sól 6, fellu vegnir Sturl 3, 8; — med acc. rei, v. vig, kæmpe, Oddrgr 18. Háv 10, v. sigr, tilkæmpe sig sejr, Fåfn 23, ÞjódA 1, 6. 15, Drv (XI) 11, v. gagn Þdr 21, v. sigr á e-m Qrv VII 1, land es lindar láð-stafr hafði vegit, havde tilkæmpet sig (her er dog vist til underforstået), PKolb 1, 2, v. jorð ór hendi sér, tilsætte landet ved drab, VQl 8, v. til landa, kæmpe for at vinde, Rp 37, v. til sigrs Gisl 1, 19, v. til menja Korm 1, 6; halda veginn arf, beholde en arv, der tilhører en dræbt mand, SnE II 198; — v. e-n ór skógi, ved kamp at befri en fra fredløshed, Am 99; — part. vegandi, kæmper, drabsmand, und v-ondum Qudr II 4, of v-ondum tv 34. — 3) veje (egl. løfte noget ved hjælp af et lod, så at tyngden erfares), v. mpl i skplum, veje, bedömme rigtig, Halli 5, Míkáll vegr þaz misgprt þykkir, vejer, vurderer, Am 7, 1, v. verð Likn 36; hagl hvert vá eyri, vejede, var lige så tungt som, ÞQísl 9; veginn bpru dagr, vejet guld (jfr vegit silfr), G Surs 12.

vegbjartr, m, blandt hestenavne (egl 'hæder-lys' eller 'vej-lys'), Pul IV rr 3.

Vegdrasill, m, dværg, Fj 34.

Vegdraupnir, m, blandt hestenavne, Pul IV rr 2.

vegfróðr, adj, 'hæder-kyndig', i besiddelse af hæder, om gud, Leid 8.

veggberg, n, klippe (opretstående) der ser ud som en væg, klippevæg, v-s visir, om dværgene, Vsp 48; v. branda, skjold, Evids 4.

veggjalestir, m, navn på sværd, Pul IV l 6, men veggja- er ikke helt sikkert, v. 1. er vægja-.

/. veggr, m, (-s og -jar), væg, á vegg Drv (XI) 5, Tjprvi, á v-jum Sigv 3, 16, at ýmsum v-jum, mod snart den ene, snart den anden væg, LU 92; v-jar fót-leggr, söjle, Pdr 18, v-jar (ved rettelse) vigg, hus, Gunnl Lv 4, Pdr 1, v-ja viðbjorn, mus, Bjark 7. — / kennin-ger, for skjold (jfr SnE I 420): v. Svolnis Sturl 4, 23, Heðins v. Vell 23, Sigars v-ir Ht 59, v-ir Gpndlar Hl 41 b, v. Hildar Grett 2, 9, veggs geirbeyir = geir-veggs þeyir, kampe, Sturl 5, 13, sævar viggja v. Tindr 1, 6 (jfr veðreggj-andi), — v, heila, hoved, Snjólfr 1, hyggju

knarrar v-ir, brystet, Hl 37 b. — Jfr borð-, eiki-, folk-, ged-, gunn-, hnit-, morð-.

2. veggr, m, sejl (jfr gådens sat ek á segli = sat ek á vegg, j: på en væg, 1. veggr), veðr blæss vegg Anon (XII) B 3, harðan vegg StjO II 1, blår v. Ht 78. Jfr Aarbb 1889 s. 341 f

veggpndr, m, 'sejl-ski', skib, GSvert 1 (skr. veggundr).

veghræsinn, adj, som har hæder at rose sig af, hæderrig, Ht 5.

vegilátr, adj, synes at være identisk med veglátr, pragtelskende, pragtudfol-dende, udmærket, men læsemåden er ikke sikker (v. 1. veg valit), vegilpt gipt, udmærket lykke, Sturl 4, 5; metrisk vilde vægi- være nok så godt; men 'skånsom' passer ikke rigtig.

veg-Jótar, m pi, kun i njótr veg-Jóta = Jóta veg-njótr, ejer af Jyders land, af Jylland, om Knud d. store, Ploft 2, 7.

vegjótr, m, 'vej-kindtand', sten, v-rs þrjótr, jætte, Pdr 18 (jfr vegtaug).

vcglauss, adj, hæderløs, om ildgær-ningsmænd, Likn 28.

vegligr, adj, prægtig, et v-a vif Am 58, v-g sæta Vitn 11; visa grein sýndisk v-g Ólhv 2, 1; v. angrstriðir, om Kristus, Has 21, v-t ljóð Nj 14, v-t orð Gd 3, v-ar skeiðr Qrv IX 15, v-g flaust Mark 1, 5, Sturl 3, 15, v-g mæti Sturl 3, 21.

vegljómi, m, 'vej-glans', brims v., guld (af brims vegr = hav), Sturl 5, 4.

veglyndr, adj, ædelsindet, om en konge, Ód 1, om gud, Has 63.

vegmikill, adj, i besiddelse af megen hæder, vegmeiri frami, större hæder, Jór 4.

vegmildr, adj, gavmild på hæder, Rst 2, Sturl 2, 1.

vegmæti, n. pi, kostbare hædersgen-stande, kostbarheder, gætir v-a, om Hakon d. gamle, Sturl 5, 9.

vegna, (-aða, -at), gå, lykkes, upers. med dat. pers., es þeim v-ar svá, har det således, Anon (XIII) B 53, vart hefir Knuti v-at, det er gået K. dårlig, Ólhv 5, 2; absolut, hversu er v-ar LU 8.

vegnbrgð, /, ukendt ord, v. 1. veng-, der ikke gor ordet mere forståeligt, Fj 18.

vegnest, n, 'vej-kosf, rejsekost, HÃ¥vm 11.

1. vegr, m, 1) vej, sti, af v-i lpngum Hym 11, of langan veg Lok 6, Vpl 8, Haustl 8, ganga langan veg Mark 1, 10, á v-um allr hykk at verða mynak Gróg 5, á v-um uti Håvm 38, villr vega Håvm 47, villask v-arins Bos 7, varða alla v-a Ski 11, leggja langa v-a fyr e-m Eg Lv 20, vindkaldir v-ar Fj 47, v. es vætki trøor Håvm 119, árna á v-um Gróg 7, drifa at v-i Fj 4, búa á v-i, ved vejen, Sigrdr 26, v-ir skiljask Am 36, her i figurlig betydning, 'deres veje skiltes', de så aldrig mere hinanden; senda á viða v-a, til alle sider, Sigrdr 18, ylfskr es v. okkarr, vor vej er farlig, vor rejse vil