veg

601

veig

blive uheldig, Akv 8 (andre steder kan v. også gengives ved rejse); eiga veg til lundar Qrett 2, 7, eiga v-a til Valhallar Hak 9; om elve, þaðan eiga vptn pil v-a Ori 26; hvaðan v-ir standa, hvorfra vejene fører, o: hvorfra sagen stammer, hvorledes det hænger sammen, Sigsk 19; upp at eins er ungum v-ar, vejene fører kun opad for den unge, han har fremtiden Jor sig, Mhkv 23, — v-ir, vanernes navn på jorden, j; handelsveje, Alv 10.

—  I kenninger, for sø: Haka v. Ht 76, Geitis v. Þjód 4, 2, breiðr v. stikleiðar, om elven, Þdr 5, v. Ránar Anon (X) III C 1, stafnkvlgs v. Eg Lv 23, v. flausta Pfagr 8, v. varrelgs Leid 10, — for himmel: mána v. Haustl 14, byrjar v. ESk 6, 64, engla v. PI 2, — for guld: eitrpvengs v. GOalt 1,

— for skjold: v. Leifa ÞKolb Lv 6, — for fjæld: j'ptna v-ir tiÃ¥vm 105, v. jotna Vell 15 men sammenhængen er her uklar; — giptu v. LU 89. — 2) side, retning, mÃ¥de, til vinstra v-s HÃ¥rb 56, standa á þría v-a Ori 31, á v-a alla Herv V 13, á annan veg Sigsk 23. 48, á hverjan veg, pÃ¥ hver led, Vafþr 18, Kolb 1, 5, hvern veg Sigdr 37, annan veg, anderledes, Háv 9, Sól 17, pann veg, sÃ¥ledes, LU 36, á margan veg, pÃ¥ mange mÃ¥der, Ohv 9, ollum megum (for vegum), pÃ¥ alle sider, Gróg 7. — hvern veg at vegi Sigrdr 37, her kan vegi ikke være rigtigt, vistnok fejl for vini. — Jfr austr-, far-, fold-, gagn-, galg-, gang-, goð-, hel-, her-, hor-, il-, kvala-, Ijóð-, ljós-, mold-, mun-, nifl-, norðr-, suðr-.

2. vegr, m, (-s, uden pi), hæder, ære, vilja veg e-s Eyv Lv 1, sannr v. fsldr 22, v. mikill ESk 13, 1, v-s andvani Hjprtr 3, þrifnuðr með veg PI 5, v. ok lof SnE II 142, með mestum veg Sturl 6, 9, hrósa veg visa ESk 6, 70, fyrri v. PI 36, v-s hlutr, = vegr alene, Briisi; om guds hæder og herlighed, vlsi v-s Likn 7; gætir holða v-s, d. s., Likn 13; elska veg visa vagnræfrs ESk 6, 71. — Jfr 6-.

vegrunnr, m, 'vej-træ', varrelgs (skibets) elds v-ar, varrelgs veg-elds runnar, sø-ildens, guldets, træer, mænd, Leid 10.

vegrækinn, adj, som lægger vind på hæder, hæderlysten, Jorns 34.

vegsama, (-aða, -aðr), prise, lovprise, Alpost 11.

vegsamligr, adj, herlig, LU 68.

vegsamr, adj, fuld af hæder, hæderrig, prægtig, v. hringa gætir Od 12, v. geirs gnýstœrir Þstf l, 5.

vegsemð, /, hæderfuldhed, pragt, hrósa v., om den hoje byrds hæder, Herv I l, með v. hæstri, om guds hæder, Has 30, i v. hæstri LU 7.

vegsemi, /, hæder, Bjhit 2, 8.

vegskjótr, adj, hurtig til at give hæder, om jomfru Maria, Has 61.

vegskorða, /, kun i varrskíðs funa v., =■ varrskíðs veg-funa skorða, sø-ildens, guldets, bærerske, kvinde, Kprm Lv 23.

vegskrin Likn 48 er vist fejl for veðr-skrín.

vegskrýðandi se viggskrýðandi.

vegsmaðr, m, mand som besidder hæder, anset mand, QSvert 8.

vegsmunir, m. pi, hæder, (jfr vegs hlutr), æxla v-i Merl I 52.

vegssæll, (= vegsæll), adj, rig på hæder, pris, om gud, Likn 7 (adskilt ved tmes is).

vegstórr, adj, stor ved sin hæder, anseelse, Sturl 4, 16. 5, 18; nedsættende, stolt, overmodig, HolmgB 13.

vegstýrir, m, 'hæder-styrer'', gud, móðir v-is, jomfru Maria, Has 59.

Vegsvinn, /, elv (egl 'vej-klog'), Ori 28, Pul IV v 5.

vegsætr, n, 'hæder-sæde', kongestol, gætir v-ra, konge, Sturl 5, 6 (v. 1. norð-).

Vegtamr, m, 'Vejvanf, Odin, Bdr 6. 13.

vegtaug, /, 'vej-snor⁷, v-ar jótr = taugar vegjótr (s. d.), snorens (fiskesnorens) vej-(kind)tand, søens tand, klippe (jfr prjotr), Pdr 18.

vegpverrir, m, 'hæder-forringer', v. varra hjalts Non nu, som forringer jættekvindens hæder, Tor (der slår hende ihjæl), Pdr 5.

vei, interj, ve, v. verði þér Bós 8.

veiða, (-dda, -ddr), fange (dyr, fisk), sás á fjalli fiska v-ir Vsp 59, v. í borgum Merl II 55; ætlask virðar v. Gizur Anon (XIII) B 43.

veiðarfœri, n. pi, fangstmidler, fiskesnore, EVald 1.

veiðifpng, n. pi, fangst (ved fiskeri), Pét 17.

veiðimatr, m, mad, erhværvet ved fiskeri, fisk, (jfr fiskmeti), Hym 16.

veiðiviti, m, kun i v-jar vals, de som besøger valen for der at få fangst (føde, hvis ordet er rigtigt), ravne, Ragnsþ.

1.  veiðr Haustl 11 er enten fejl for vreiðr 'vred' eller navn pÃ¥ Tor (afvéidv?, jfr véuðr, véurr).

2.  veiðr, /, fangst, jagt, koma heim af v-um Vpl 4. 8, nema v-ar, fange dyr, Hym 1; — fiskeri, heim af v-um Hym 10.

veifa, (-ða, -t), svinge, v. vængjum Hæng VII 2, v. Mjollni framm Hym 36, v. rœði veðrs annars til, svinge, bevæge, åren i modsat retning, ro tilbage, Hym 25, v. lausum (hala), føle sig fri, Sturl 8, 2; v. frœðum of her, svinge sine vers over, ringeagtende udtryk, Pstf 2, 3; v. vilmplum, udtale lutter ord, man ønsker at høre, urigtig v. /., Hsv 112.

veifan, /, svingen, v-ar orð, ord, rygte, der udbredes uden fast grundlag, upålideligt rygte, Hfr 3, 24.

1.  Veig, /, 0 (i det nordligste Norge), Vegenø, Pul III 3, frá V-u PKolb 3, 6. Nom. Veiga er uhjemlet.

2.  veig, /, stærk drik, bera v-ar Akv 35, drekka v., om øllet, Eg Lv 3, val v-a Ht 25, dýrar v-ar Hyndl 50, Hhund II 46;