verð                                                           606                                                           verk

verðgjafi, m, føde-give/, v. hrafns, kriger, Arn 5, 1, v. vargs ív 6.

verðlauna, (-aða, -aðr), Am 32; veitka hvárt v-ið, bör vist opfattes som to ord, 'om i lönner 'måltidet (verðr), gæstfriheden1,

verðlauss, adj, uden fortjæneste, v-t, adv, ufortjænt, Mdr 7.

verdleikr, m, fortjæneste, LU 14, Gd 19. 28, hpr v. andar Gd$ 39.

1.  verðr, adj, værd, værdig, som har fortjænt noget, med gen., bess v. Oddrgr

10  (her mangler dog ordet, men kan sikkert udfyldes), Sigsk 32, v. hps sóma ESk 6, 42, v-ir gagns frá goðum Hák 12, góðs v. ok gjafa HHj 34, v. sverða Hfr Lv 11, v-ir Ermingerðar Rv 20, Oddi 2, v-ari hæra hróðrar Ht 98, v. til sÅ“mðar Mdr 9, bana v. Korm Lv 51, ÞjóðA 1, 21; v. hlíta svágpru Eg Lv 37, v. at hefna, værdig til, følende som sin pligt, Hyndl 29; sem henni v-t þótti, som hun fandt det var værdt, Am 32; pat er v. er, hvad en har fortjænt, Mhkv 25, vejende op imod (lige sÃ¥ meget værd som), med gen., verð es Engla jarðar o. s. v. Korm Lv 8; værdig, abs, es mik létu v-an, som udmærkede mig, eller virðan, s. d., Ht 67; udmærket, verð ferð Ht 37. — jfr o-, ør-.

2.  verðr, m, (-ar), mÃ¥ltid, gørva e-m v-ð Merl I, 12, koma til v-ar HÃ¥vm 4. 7, hrósa v-i HÃ¥rb 4, launa v-ð (jfr verð-launa) Am 32, glissa of v-i HÃ¥vm 31, vátta v-ð Eg Lv 35, v. fullmikill Hym 16, ulfs v. EskÃ¥l Lv 2, ari getr v-ð Ött l, 4, fáa árliga v-ar Húvm 33, fáa vargi v-ð Krm 24 jfr 8, fáa fogli v-ar Krm 2, fáa erni v-ar Ód 6, fáa sárorra v-ar ÞTref 2, hilmir fekk hrafns v-ar Kolli 1, fáa unda gagli v-ð ísldr 10, skapa v-ð Hl 10 a; íms v., lig, Ingj 1, 6, Sleipnis v., hø, Yt 9. — Jfr dag-, nptt-.

verðugr, adj, værdig, som har fortjænt (noget), v. písla Líkn 16, sem v-t væri LU 26. — Jfr o-.

verðung, /, fyrste-skare, omtr. — drótt (yngre hirð), Pul IV j 7, Gráf 7, Hfr 3, 14, Sigv 3, 1. 11, 1. 13, 24, Arn 5, 16, Ód 21, Ht 46, Hyndl 2, Hhund I 9, Steinn 3, 16, v. jofurs Sigv 14, 1, v-ar menn Sigv 12, 18, v-ar lið /v 8, v. Dana Helr 11, gramr v-ar Sigsk 42, visi v-ar Hak 4, vprðr v-ar Sigv 1, 8, — om grisene i gåden, Heid 25. — Jfr bol-.

verdagr, m, 'hav-dag\ guld, Merl

11  10.

Verdælir, m. pi, Verdolerne (Veradalr), V-a lið Porf 2.

verfang, n, giftermål (egl 'den mand en kvinde få/), véla e-ja i v-i, med hensyn til ægtemand, Helr 13.

verfákr, m, 'hav-hesf, skib, Rst 4.

verfótr, m, 'hav-fod, skibets køl, mulig er også årerne medindbefattede, láta lpgsóta sporna v-um Eyv Lv 13. Jfr K Gisl. Aarbb 1866 s. 190.

vergjarn, adj, lysten efter ægtemand, giftelysten, Lok 17. 26, Pry 13.

verglóð, /, 'hav-ild1, guld, v-ar tróða, kvinde, Hfr Lv 20.

vergr, adj, uren, smudsig, vinna et v-asta Arn 63.

1.  verja, (varða, variðr), 1) værge, forsvare, v. grund Ploft 1, v. land Hak 4, v. fold Ótt 1, 6, v. ríki Eg Lv 8, v. diki Sigv 1, 6, v. q, forsvare elven, forhindre passagen derover, HÃ¥rb 29, v. garð Vell 29, v. virki Mark 1, 21, v. skeið Jóms 38, jfr Hfr 3, 5, v. konung Sigv 11, 9, v. fé, forsvare sit gods (mod en anden), Eg Lv 21, v. niðja fjor Am 49, v. hendr (i en forvansket sammenhæng) Akv 19, v. berserkjum birkis sjot Qrettis 47, v-jask e-m, forsvare sig mod, Akv 19, ísldr 20, v-jask vel Sigv 1, 4, v-jask vppnum Jorns 28. 36. — 2) formene en noget, pér muna verða varit pstum meyjar Alv 8. — 3) beskytte, peygi hann Baldr varði Bjark 6, v. sik viti (dat.), beskytte sig mod, undgÃ¥, Eg Lv 18, v. sik frýju, undgÃ¥ bebrejdelser, PmÃ¥hl 1; v-jask rongu Hsv 101; — v. nauð of e-m, beskytte mod, Anon (XII) Lv 8, v. Elliða, beskytte (skibet) E., styre den sÃ¥ledes, at søen ikke fylder den (fuldstændigt: v. Elliða ágjof); — part. aet., setrs verjendr, forsvarere af kongesæde, lande, som vil formene andre (anden) at beholde deres formentlige rige (jfr sammenhængen), Yt 4. — 4) part. pass., eiga varit til e-s, have, besidde, af naturen (ifølge sin fødsel) de og de egenskaber, fullvel ætta ek til pess varit Mhkv 2, vistnok af verja / bet. 'at anvende noget pÃ¥ noget', der ogsÃ¥ mÃ¥ antages i det upersonlige: litlu verr at, man anvender kun lidet pÃ¥, det er uden betydning, at (hvorvidt), Mhkv 13. — 5) anvende, v. sverði, anvende sværd, Hamd 8, v. golli at grof, skænke guld til, Pstf 1, 6.

2.  verja, (varða,, variðr), 1) omgive, iklæde, v. vpðum Ã