ves                                                             609                                                             ^ves

Hhund I 28, gnýr, hlymr, vas at heyra Qudr II 4, Oddrgr 28, litit es at synja Hárb 56, langt es at leita Akv 17, ilt es vin véla Am 92, vasat at frýja, der var ingen grand til at, Vell 8, Krm 14, vas til hreggs at hyggja Þmáhl 13, goðum es pat bakka Am 57. — 8) med sem og infin., vasat sem bjarta brúði í bing leggja Krm 13; med sem og konj., vasat sem hefðak Steingerði Korm Lv 61, vas sem elding færi Sturl 3, 15, vas nær sem ráð-inn væri ÞjódA 1, 19, griplur er sem hendi þá Mhkv 1; med sem og subst., var pat nær sem kveisuflug Mhkv 4; — nú es pat es, nu er det at, omtrent = nu (alene), Eyv Lv 2, Sigv 3, 11, Rv 2. — B) som hjælpeverbum, hvor prædikatet er subst, adj eller part, haukr réttr est bu Arn 2, 1, raun es ESk 6, 30, slikt eru (mærk plurf) yrkisefni Jorns 11, ekki es mér pokki LU 41, v. vinr e-s Håvm 42. 43, ef vill læknir v. Sigrdr 11, v. ein-valdi féar Fáfn 38, blautr erum bergifótar borr Eg Lv 44, lyst vprum bess lengi Am 78 (j/r lysta), þótti, snjallr v. Eirm 7, ill-úðigr þykkir oss Óðinn v. Hak 15, ann-arr konungr es fremri Krm 28, j/r 9, erak ærit gjarn Jorns 3, mjpk es fróðr ESk 6, 1, erumka þekt þjóða sinni St 18, på eru peir reifir Harkv 17, vasa bært Yt 13, es mér glatt hjarta Eirm 2, herr vas hund-margr at verja Jorns 22, væri betr Mhkv 25, láta sitt v. kyrt Krm 27, bat es fátt Haustl 13, svá er greinanda, skiljanda LU 9. 27, j/r 11, láta e-ja v. vammalausa, lade være med at beskylde en for fejl, Lok 53, v. hrœsinn Hávm 6, ulfa pytr þótti mér illr v. SnE I 94, biðk pik v. varan Håvm 131, emk handar vanr Lok 39; hvat es bat manna Vafpr 7, hvat es pat dýra Heiðr 17, hvat es pat undra Heidr 5 o. s. v.; flere eksempler af lign. art findes i Heidr.-gåderne; om alder, v. vetra tolf Helr 6; — især med part. perf af hovedverbet, of borinn væri Yt 6, vas almr dreginn Hfl 14, burr es kominn St 18, upp vas þá hildr of hafið Hák 2, mprg es þjóð of þéuð Hák 21, því es sýst ESk 6, 12, skylduð firðir v. Reg 7, es grjót at gleri orðit Hyndl 10, skór es skapaðr illa Hávm 126, unz brunninn es Håvm 57, så es undinn salr Vsp 38, vas skegg skapat Rp 15, h<!>tíð hefir verit haldin ESk 6, 36, jfr fårs vas flýtandi Am 4, så es vitandi es vits Håvm 18; sigr vas orð-inn, var bleven til virkelighed, var vunden, Gráf 2; vas of sprunginn, impf. om et ikke fuldbragt resultat, var nærved at være rævnet, Haustl 8, jfr St 8. — C) med præpp., v. af, være borte, af væri hofuð Hamd 28, — v. at hjaldri, ved, i, kamp, Jorns 9, v. at verki, deltage i en gærning, isldr 18, v. at Svplnis fulli, være ved, beskæftiget med, Korm Lv 22, hann es at þinni þorf Sigv 3, 21, v. at móti, være (stillet) imod, Jorns 22; v. at rógi, være årsag til, Hhund II 28, eitt vas at angri, var kilde til, Hhund I 5, v. at

móðtrega Sigrdr 30, Eir vprum par at meini QSúrs 13, — v. fyr, bebude, varsle, v. mun pat fyr nøkkvi Am 26, pat vas fyr betra ljósi ESk 6, 3, opt es pat fyr øxnum Am 20, pat es fyr eldi, fyr dul ok vil Qudr II 39; v. fyr hondum, være i vænte, Grip 36; v. fyrir, være tilstede i forvejen, fyrir vprum på Hast 2, v. fyr hildings skipum HHj 18, v. meira fyr pvi, have vanskeligere med det, HfrLv 22, fyrir kveðk mér minna (o: vesa), jeg siger det er mig lettere, Am 64, — v. i, Sigtýr vas í sœkialfi Atals dýra, var i ham, boede i ham, Graf 12, dróttinn sé í hjarta Qd 1, v. með, være i besiddelse af, v. með upreist hpri Mark 1, 23; — v. of, overgå, svá vas Sigurðr of sonum Gjuka Qudr II 2, v. allri þjóð yfir Sól 17; pat es enn of pann, fremdeles kan man sige om den, Håvm 46; v. sex tigir of einn, om, o: imod, én, ESk 6, 54, v. vilk ein of mina, jeg vil være alene om min plads, Egils (XII) 3, of sik es hverr i sliku, / sligt er enhver om sig selv, sorger for sig selv, Hårb 22; — v. ór, være (lavet) af, es 6r steini vas hpfuð á Hárb 15, v. ór golli Akv 7, Hhund I 33, Þry 4; — v. til, være til, være forhånden, fleiri til vóru hplfu hús-karlar Am 30; rejse, komme til, v. til Rúms (í háska) Sigv 13, 25, Mark 1, 12; eitt er til LU 21, hvat er til ráða LU 21; — v. und(ir), stikke under, flátt vas þó undir, der var falskhed bagved, Am 39, sem undir væri bani ykkarr beggja, som om derved antydedes, Am 12, hvat und því vp"ru QSiirs 35; stå til en, þótt smátt sé und einum, skont én ikke har meget at sige, Hfr 3, 27, es und einum mér folgin hodd Akv 26, halfr es auðr und hvptum Håvm 59, — v. við, være forbunden med, v. við svprfun ofmikla Am 76; saurs vara vant viðr, manglede ikke derved, i forbindelse dermed, Rv 2, v. yfir se v. of; — med adverbier, þats án væri, hvad man skulde have været foruden, Am 39, heidr an án v. Alv 7; v. framm, framm vas kvelda, det var ledet langt ud på aftenen, Brot 12, jfr dags vas heidr snimma Am 67; v. uppi, være forbi, uppi es geð guma (se iøvrigt uppi), Håvm 17; mindes, mun nafn uppi v. Grip 23; v. á braut, være borte, fjærnet, vas á braut hpfuð Hhund II 27; v. samt, være sammen (om ægtefolk), Ski 7; v. saman, leve sammen (om drenge), Ski 5; vgru peim bjóri bol mprg saman, samlede, Gudr II 23. — Ofte står konj. sé overflødigt efter an, an sé Håvm 10. 11, o. s. v., Ski 13. Ofte kan verbet helt udelades efter munu.

vesall, adj, 'ikke lykkelig, rig' (af ve og sæll Arkiv II, 226 f.J, ussel, elendig, v. maðr HÃ¥vm 22; i tiltale, Lok 40. 42; v-ol emk æ til litil Anon (X) I B 7, v. heimr LU 19, v. andi LU 77: veslar snýtur Qrv VII 16 (v. 1.), alls v. HÃ¥vm 69; sér veslari Ã