vé

611

vétt

skjalfa Hl 21 b, v. geisa Ht 52, gyld v. ríða ÞGísl 9, reisa v. fyr visa Blakkr 2,

1,  knýja vé Am 5, 16, bera v. ÞjódA 1, 17, veðrblásin v. /v 34.

3. Vé, véar se Véi.

Véboði, m, fingeret navn, Sól 16.

Vébrandr, m, isl. mand i 10. årh., Grettis 48.

vébraut, /, 'hellig vej', stærk vej(?J, hjaldr seiðs (sværdets) v., skjold, Gldr 1 (v. 1. var-, veg-); vanskeligere er tolkningen af ordet i Gldr 2, hvor en kenning lagar (v. 1. laðar) tanna v-ar mætir (v. 1. meita) synes at foreligge; lagar tennr er 'stene'', men disses v. er intet; der er vist noget forvansket heri.

Véey, /, ø i Romsdalen udenfor Trond-hjemsfjorden, Þul IV bbb 4.

végrimmr, adj,grum mod (de hedenske) helligdomme, om Olaf Tryggvason, Hfr

2,  4.

Véi, m, Odins broder (egl 'den hellige', j: Odin selv oprindelig), Lok 26, — pi véar, guderne (egl. 'de hellige'), Hym 39.

vékki se vétki.

véi, /, 1) kunstfærdighed, gerva sér vað við v-ar Hym 21; séa v-ar e-s, kunstige indretninger, krigsredskaber, Pskakk 1. — 2) list, bedrag, manna v-ar Hhard 17, véltr v-um Haustl 11, varask við v-um Drv (XI) 4, finna v-ar Grip 45, vita v-ar Oddrgr 18, hegna v-ar Ólhv 1, hugðu vétr v-a Am 5, standa á v-um, pønse på, anvende, Hfr Lv 14, gørva e-m v. Vpl 20, Grip 46, beita (e-n) v-um GSvert 10, Grip 40. 49, draga v. at e-m Grip 33; gørva v-ar til es, for at opnå noget, Hym 6. — Jfr man-.

véla, (-ta, -tr), 1) svige, bedrage, anvende list imod, vélum véltr Haustl 11, v. e-n Hfr Lv 12, Yt 2, Am 5, 22, Nkt 33, Hårb 37, Grip 35, Sigrdr 7, Am 92, v. e-n í tryggð, griðum ÞSkall 2, Hárb 34; Hálfs VI 4, IX 22; v. e-ja í verfangi Helr 13, v. e-n frá e-u, ved svig at berøve en noget, Hårb 20, v. e-n ór viti Hårb 20, v. e-n til féar, dræbe en for at få hans gods, Sigsk 16, goð véltu Þjaza, dræbte T., Korm 1, 6; v. e-n fjorvi Korm Lv 46, v. fjor e-s Ht 62, v. blik spån nar, være gavmild, Ht 40; — part. v-andi, som bedrager, svigfuld, hemmelig, modstander, gørva visa fjándr af vélondum StJ24. —

2)  indrette (pÃ¥ en kunstfærdig mÃ¥de; dette er vel den oprindelige betydning, jfr Bugge, Arkiv II 352 f), Valaskjplf v-ti sér óss í árdaga Grt 6; gramr v-ti svá, indrettede, magede, det sÃ¥, Edáð 5. —

3)  med of, have med noget at göre (ofte for at betegne en mindre god behandling), of bik v. vinir, det er venner, der (nu) har med dig at göre, Grí 52, v. morgum hlutum of annars eign, skalte og valte med en andens eje (til skade for ejeren), Sól 63 (v. L); i en forvansket sammenhæng Audun 2 (viællti).

vélakringr, adj, dygtig i list, rænker, om djævelen, LU 45.

vélamaðr, m, mand der anvender list, rænker, Katr 42.

vélanfasti, m, ild, Pul IV pp 2.

vélgjarn, adj, som pønser på list, Helr 5 (v. L).

vélheptir, m, en som stanser, tilbagestår, list, rænker, en som selv er uden svig, from mand, om biskop Gudmund, Gd p 61. — jfr vélrýrir.

vélinn, adj, fuld af svig, Gd p 28.

vélir, m, en som sviger, besnærer, til-intetgörer, v. veggja viðbjarnar, musens besnærer, kat, Bjark 7; v. Hildar fura (ved rettelse af ve la), sværdenes ødelægger, kriger, GPorg. — Jfr dag-.

vélrýrir, m, en som for minsker list, rænker, — vélheptir, from mand, om biskop Gudmund, Gd $ 10. 15, Gd 14 (ved rettelse).

vélsparr, adj, sparsom på rænker, oprigtig, ærlig, Haustl 4.

Vémundr, m, sagnperson, Qrv IV$ 3.4.

Véseti, m, dansk mand (10. årh.), Jorns 7, — sagnperson, Qrv IV p 4.

véstallr, m, tempel-alter, vorðr v-s, om en konge, Yt 12.

Vésteinn, m, sagnperson, Pul II 2; — isl. mand (10. årh.), G Surs 3. 10.

véstong, /, fane-stang, v. reistisk Ht 36.

vésæritunga, /, vanskeligt ord, der kun findes Hast 5: hildar borðs v., særitunga = 'sårende, bidende, tunge'; hildar borðs vé, skulde betyde 'skjold', men hildar borð er nok til at betegne dette; mulig er da vé her brugt forstærkende.

vétki, /, (af vét-gi 'ikke et væsen'; går i senere tid over til vætki og assimileres til vékki, forkortet til vekki? dativ véttu-gi, gen. véttergis), 1) ikke-væsen, ingen, intet, vegr es v. traðr Håvm 119, vas beim véttergis vant Vsp 8, var oss véttegis vant Qrv IX 46 (v. 1), hafðak þess v. vífs, intet af den kvinde, (fik) hende slet ikke, Håvm 102, ljuga v. Arbj 11, Grip 25, v. huggar Has 38, sýta v. Hfr Lv 28, vita v. Håvm 27, Sól 42, hræðask v. annat Kolb 2, 6, varr at véttugi Am 40, telr sér vétkis vant Hsv 109 (v. L). — 2) slet ikke, sås vekki sparði fjor Stúfr 8, hlíta v. ógnar-mólum Háv 10, en ek v. þvi vildi hlýða Orv IX 4, dulði þess v. Am 10, en v. halda Am 101.

vétlimi, m, skjold, Pul IV r 1 (v. I. vætt-; af vétt- til vega 'løfte'?).

vétt, /, vœgt, þú sýnir rétta v. Líkn 36.

vétta, (-ta, -tt), vœnte, v. sjaldan (rim: vétt- : rétt-), nære sjælden nogen for-væntning, Porm 2, 10.

véttr, vétr, /, (-ar, -ir; yngre form vættr; uregelmæssig gen. pi. vétna, yngre vetna), 1) væsen, om valkyrjer, vas sú ein v. HHj 27, om kvinder, von sé sú v. Gudr I 23, prm v., om Brynhild, Gudr I 22, org v.,^c om en spåkvinde, Korm Lv 54, vitta v. Yt 21, om en mare, Yt 3; — om overnaturlige væsner, rammar v-ir PKolb Lv9, hollar v-ir Oddrgr 9, illar v-ir Gd$ 17,

39*