vind

617

ving

2. vin da, (vatt, undinn), 1) vinde, sno, dreje, v. hofði, dreje hovedet, Akv 6, v. vengi, dreje puden, Qudr I 13, v. stefnu sinni, dreje sin retning (til siden), Eyv Lv 4; v. síma ór sandi, sno, flette, Hårb 18, v. hals á kjúklingum, dreje halsen om på, Orett 2, 1, viðjar v-ask, snor sig om, Heil 19; v. vef, vinde væven, d. v. s., dreje vævbommen så at det færdigvæ-vede rulles op på denne, Darr 4 o. s. v., — v-ask i heitum, sno, dreje, sig, blive skæv, i løfter, lade være med at opfylde sine løfter, Rv U; — bær of vindr, de bliver gjort indviklede (j: sakar, se iøv-rigt vef ja), Sigrdr 12. — 2) bevæge rask, i ét tag, v. sverðum, trække sværd, Graf 7, v. logfáki upp, rykke skibet op af søen i et tag, Hym 27, skeyti vundin af strengjum, udskudte, LU 45. — 3) part. perf, undinn (salr) orma hryggjum, omviklet af, eller flettet af(P), Vsp 38; — snót, bugtende sig, undinn fránbaugr jarðar Pl 50; — især om ringe (spiral-ringe), undin hringa brot Ht 45, undin linns lond Egils (XII) 1; — om tove, undnar fesfar Refr 4, 2; — om det oprørte hav, undit grand gjalfrs grundar Sturl 5, 16 (tænkte digteren på mid-gårdsormen?).

Vindalfr, m, dværgenavn, Vsp 12, Pul IV ii 4.

vindáss, m. 'dreje-bjœlke', spil, blandt navne på skibets dele, Pul IV z 8.

vindbjartr, m, sværd (egl. funklende idet det trækkes'?), Pul IV l 4.

vindbláinn, m, den nederste himmel, Pul IV ff nn.

vindblásinn, adj, 'vind-udspilet', udspændt af vinden, v-it segl Sigv 3, 9.

vindbýsn, n. pl, 'vind-tegn1, d. e. tegn på at vinden er på sit hojeste (og at den snart vil bedages), bíða v-a Pjód 4, 2. ffr Arkiv XI, 25.

vindflot, n, 'hvad der flyder på vinden1, vanernes navn på skyen, Alv 18 (v. 1. vinds-).

vindfrekr, ad/, 'vind-grisk', krævende vind, v-ar hreggs hrærikytjur, om "smede-bælgene, Skall 2.

vindheimr, m, 'vind-verden', himlen, Vsp 63.

vindhjalmr, m, 'vind-hjœlm', himmel, v-s brúar, Bivrost, Hhund II 49.

Vindhlér, m, navn på Heimdal (jfr SnE I 100), hjalms fyllr (hoved) V-s, sværd, Ht 7.

vindkaldr, adj, kold på grund af vinden (den blæsende vind), v-kold vargtré, om galgen, Hamd 17; rókumk v-a vega Fj 47. — Fingeret navn (Svipdag), Fj 6.

vindker, n, 'vind-kar', himmel, v-s botn, jorden, Arbj 18, Sturl 4, 6.

vindlauss, adj, 'vind-løs', som ikke bevæges af nogen vind, om drikken i hornet, Yt 1.

vindligr, adj, truende med vind, nu

gerisk v-t, nu ser det ud til vind, Ingj 3.

vindófnir, m, 'vind-væver', himlens navn hos vanerne, Alv 12.

vindr, m (-s; yngre vindar EQils 3, 12), vind, storm, Pul IV oo l, Vafpr 36, LU 93, menneskenes betegnelse, Alv 20, af hans vængjum kveða v-d koma Vafpr 37, snarir v-ar Hyndl 42, þau á vági v. of lék Qudr I 7, kyrra v-d Håvm 154, standask v-d Reg 16, i v-i (skal við hoggva, róa) Håvm 82, Fåfn 11; ganga gognum orroslu sem v-d Stúfr 8; lasta v. LU 81; ofbeldi v-i fult, oppustet af overmod, LU 77. — / kennin-ger, for kamp: v. sverða Hfr 3, 17, v. brimis Sturl 4, 22, benloga v-ar (= ben-vindar-loga 'sværds') EQils 3, 12, v. skjaldar EQils 3, 9, — for himmel: v-a mundlaug Rdr 20, — for sejl: ript v-a ólhv 2, 9, — for sind, mod: v. bergjarls brúðar Anon (X) III Al,— for Kristus: v-s ráðandi EQils 2, 11. — Navn på en jætte (jfr Hræsvelgr), Pul IV b 5. — Navn på en hest ('den vindhurtige'), Pul IV rr 2; — v-ar / uforståelig sammenhæng, Audun 2. — Jfr austan-, brak-, byr-, él-, glaum-, glym-, hregg-, imun-, lasta-, snar-, styr-.

vindræfr, n, 'vind-tag', himmel, jofurr v-rs, gud, Ht 12.

vindslot, n, 'vind-ophør', vindstillets navn hos vanerne, Alv 22; iøvrigt har hds vindsflot, hvad der sikkert er urigtigt.

Vindsvalr, m, 'Vind-sval', vind-kølig, navn på Vinters fader, Ormr 2, 1; — som jættenavn, Pul IV b 5.

vinduðr, m, slange (egl 'den sig bugtende'), Pul IV qq 4.

vindugr se vingameiðr.

vindverskr, adj, vendisk, v-k vif ESk 6, 29.

vindþurr, adj, 'vind-tör', törret i vinden, viðr enn v-i Vpl 9.

vindbvari, m, sværd, Pul IV l 6. — ffr Falk, Waff 63.

vindold, /, vind-tid (fimbulvinteren), Vsp 45.

vindør, /, 'vind-åre', vinge, v-ára róðr, flugt, Anon (XII) C 11.

viney, /, 'græsslette-ø' (af vin, -jar), om Sælland (jfr vallrauf), Rdr 13.

vinfastr, adj, stadig som ven, tro i venskab, Ormr 1, 5, Has 55.

vinfengi, n, egl. 'ven man har fået', venskab,, v-in eru misjofn þá Mhkv 21.

Ving, /, elvenavn, Pul IV v 1.

vingameiðr, m, vindomsust træ (vinga /. vindga, af vindugr, jfr hpfgahallr, snúðgasteinn; jfr Arkiv XI, 9 /.), om Yggdrasil, veitk at hekk v-i á Håvm 138, om et træ, benyttet til galge (jfr vindkaldr), Hal 7, SnE II 212. — I kenning for arm: heiðis v. Eg Lv 12.

vingamold, /, den vindslagne jord, i en forvansket sammenhæng, Anon (X) II B 7.