virg

620

vit

virgilnár, m, 'strikke-dødning' (af virg-ill, strikke), hængt mand, Håvm 157.

virkd, /, omhu, omsorg (af virkr), kærlighed, v-a bænir Gd (3 8, kunde også op-. fattes som ét ord, jfr de følgende.

virkðafríðr, adj, meget smak, om en kvinde, Vitn IL

virkðavinr, m, fortrolig ven, milli v-a, Sól 13.

virki, n, vold, befæstningsvold, fæstning, v-is garðr Þfijalt 1; Sigv 1, 8, Valg 3, Mark 1, 21, Anon (XIII) B 10; om Danevirke, Vell 27; breitt v. Am 2,

12,  váligt v. ESk 1, 5, brjóta v. Sturl 6, 7; om v. betyder dette i v. skryddar hofuðkirkjur Mark 1, 25 er usikkert, men ikke sandsynligt; v. synes her snarest at betyde 'kunstnerisk udførte genstande', som helgenbilleder og lign. — Vins v., kar, drikkekar, vins v-is hirði-Sif, kvinde, VQl 7. — J/r Súð-.

virkr, adj, omhyggelig, kærlig, i sin virken (for en), enn v-i guð Sól 48; E Gils 1, 8, Vitn 14, lýðum v. Gd p 5; kirkja guði v-k Mv II 6; fold vas viga valdi v-k, föjede sig efter ham, adlød ham, Stúfr 2, meinum v., omhyggelig med hensyn til sine synder, from, EGils &J, 4. — Jfr all-, greið-, hag-, mikil-.

virtr, /, urt, den ikke gærede maltsaft, i vini ok i v-ri Sigrdr 17, svira v., blod, Krm 7.

viskdælskr, adj, fra, hørende til Viskar-dalr (i Halland), v-k ekkja Bkrepp 1.

vist, /, 1) opholdsted, v. himins Likn 31, himna v. Anon (XIV) Lv 3, v. með Kristi Stúfr 3, Gd 44, unaðs v. með goði Likn 52, eilif v. Leid 40, v. paradisar LU

13,   fÃ¥ v. LU 15. — 2) føde, e-m verðr gótt til v-a Tindr 1, 7, v. vas fengin vargi Ód 8; Leid 28, Kolb 2, 3. — Jfr dýrðar-, hér-, himins-, hirð-, hirðar-, sam-.

visundr, m, egl. bison-okse, v-ar horn, Merl I 14, mpstalls v., skib, Steinunn 2, hléborðs v., d. s., Am 3, 6; — egennavn på et skib (tilhørende Olaf d. hellige og Magnus d. gode), Sigv 12, 3; Anon (XI) Lv 4, ÞjódA 1, 4, Am 2, 9. 16. — Jfr hlunn-. át&y?/**^ 40/-

vit, n, 1) forstand, kløgt, v. manna Has 40, v-s es þprf Hávm 5, vitandi v-s Håvm 18, v. ræðr syni Håvm 88, v. ok vápn Sigrdr 36, eiga lof ok v. Håvm 9, véla ór v-i Hárb 20, margan stelr v-i vin Sigrdr 29, róð v-i bundin, forstandige råd, Sól 32. — 2) / pi. sanser, hreinsa v. Heilv 12, i leyndum v-um Heilv 14. — 3) identisk med dette ord er v. / forbindelsen á vit, for kendskabs skyld, for at skaffe sig kendskab til (deraf verbet vitja, at besøge); det sættes med betegnelser både for personer og steder, fara, koma á v. e-s går så over til at betyde simpelthen 'at komme til, at besøge', á v. Vilja bróður kom, bragte (i besøg hos =) til, Yt 3, koma manna meir aptr á v. Bdr 14, á v. min Brot 18; — áv. síns lands Akv 32, á v. friðlands Ótt 2, 8, á.

v. fóstrlands Likn 33, á. v. vagna vers Alv 3, fara holms á v. Eg Lv 28; á v. Rogheims HHj 43, á v. Danmarkar Vell 26, Ótt 2, 3, á v. Blálands Bplv 5, á v. Englands Ód 5, á v. Islands Grettis 4, á v. Bretlands Merl I 32. Endelig kan det også sættes i forbindelse med gærning, ganga [síns] verka á v. Håvm 59, á v. fanga Hæng V 4. — Jfr man-, png-.

vita, (vissa, vitaðr, jfr vitinn på sit sted), 1) vide, kende (konstrueres — når det ikke står absolut — på alle mulige måder, med acc, gen., infin., med ef-, hvårt-sætninger og lign.), absolut, einn v. né annarr skal Håvm 63, óvíst es at v. Håvm 1, Eirm 7, v. bykkjumk Lok 54, hverr of veit nema GStirs 21, eigi veit nema, man ved ikke om ikke, Grett 2, 3, vilk enn v. Bdr 8. 10. 12, v-uð enn eða hvat, ved I nu, har I den fulde forståelse eller hvorledes (o: ej), Vsp 27 o. s. v. (omkvæd); undertiden er præs. conj. brugt for præs. ind., þvít þú vel hvat v-ir Eirm 4; derimod er v-ir Vafpr 20 o. s. v. hypotetisk og svarer til ef med indik., forudsat at du ved'; 2. pers. veizt bruges hyppig i energisk tale, 'du ved", 'du ved bestemt' o: du skal vide, Håvm 44. 119, Lok 4, St 8 o. s. v. — 2) med acc, vide noget, vide, at der er, forholder sig så og så, v. vel mart Håvm 54, v. ævi e-s, kende ens liv, Tindr 1, 8, v. rómu væni, vide at man kan væn te, Harkv 17, hitki hann veit Håvm 22, v. óhppp, kende, Håvm 117, mey veitk eina. jeg ved at der er en, jeg kender en, Fáfn 40, v. orð á e-u, vide at noget omtales, besked om, Brúsi, v. vánir (vissu er præs. infin.) Jorns 25, v. ótta, vide at der er noget at frygte, Sigv 11, 7, ÞjódA

4,  9, v. enda lifs folginn Yt 23, v. skarð standa ófult St 6, v. deili á e-u, vide besked om, ESk 6, 41, v. angr Sigurði, vide at S. vil fÃ¥ sorg, Grip 20, v. goða heill ok guma, kende dem, Reg 19, v. val bráðir (vist for vals bráðir), vide at der kan væntes, Hhund II 43, v. sik baztan, vide at en selv er den bedste, Steinn 3,

5,   v. e-n sér leiðastan Ód 15, v. sér hungrbann, mærke at der er, ÞjódA 1, 7, vissi sér á hpndum nauðir, mærkede at der var, Vgl 11, jfr Sigsk 13; veit bip" byrskíð brjóta víði Ht 74, jarl vissi sik foldar missa, mærkede, at han, Am 2, 15, breiðask vissu vespld sina Am 2, 6; — v-i menn at, man vide, bör vide, Rst 26; hvar v-i pld hjarl liggja, hvor skulde man kende, hvor kender man, VellJ/7; infin. abs., vita ef, hvé, lad os fÃ¥ at viéíe, prøve, Eyv Lv 13, Eg Lv 3; v. far ef, gÃ¥ hen og undersøg om, Fj 43, v. atferð e-s, undersøge, EGils 2, 3. — 3) om hvad man ser i drömme, vissak fjándr standa, jeg syntes at mærke, at, GSúrs 29. — 4) med gen., tyde pÃ¥, vise, afreks veit ÞSÅ“r 2, 2, gleði minnar veit geipun Mhkv 1, at þér góðs v-i Sigsk 31, hræzlu pat vissi Am 99, sorgar veit ÞjóðA 4, 21,