vit

621

víð

þat vissi helzt rikis Sigv 12, 6, hitt skal v. meira vitis Korm Lv 14, súðir vissu nauða Sturl 3, 5, — vide om, kende til, barna veizt binna Am 84, v. geðs Hávm 20, v. manna Gudr II 9, v. rikis, føle ens magt, Sindr 7; v. alls ekki svarra, slet ikke kende noget til kvinden (og hendes natur), men her styres dog vel svarra af ekki, Korm Lv l. — 5) tyde på, bebude, draumr veit Hálfs VI 7, v. gótt Hålfs VI g o. s. v. — 6) part. v-andi, med gen. v-andi vits Hávm 18, margs v-andi Vsp 20; — part. pass. vitaðr, bestemt, vílstígr of v. Håvm 100, så es þeim vol Ir v., bestemt til kampplads, Vafþr 18, þeim vas varzla v-uð, bestemt, tildelt, Fj 16, hans es mér v£n v-uð, ham vænter jeg nu bestemt, Eirm 5. — 7) med præpp. og advv., med framm, v. framm, vide forud, se ind i fremtiden, Pry 15, — med fyrir, v. fyrir, vide forud, v. fyrir ørlog sin Håvm 56, v. fyrir gprla Hárb 4, v. får fyrir Reg 7, v. fátt fyrir Sól 35, — med of, v. of við-farar e-s, vide besked om, Krm 26, — med til, (omtr. ~ v. med gen. 2), v. til geðs síns Hávm 12; v-ask til, vide besked om hinanden, PI 23.

viti, m, 1) egl. 'bebuder, viser¹, ildmærke, bavn, sem v-ar brinni Arn 2, 17, bat raun v. kallaðr Qrott 19; blandt ildnavne, Pul IV pp 2. — I kenninger, for guld: v. óss PorgO, v. Rpkkva miðs B/hil 2, 3, marnar v. Bjhit 2, ig, v-ar valstaða Ht 86, v. hauktorgs GSvert 7, v. lauðar Hl 28 b. — 2) ravn (egl 'den varslende'), Pul IV tt l. — 3) stedsnavn i det vestl. Norge, unz Vikarr kom frá V-a innan Qautr II 6. — Jfr bóg-, fagr-, garð-, gunn-, haf-, hjaldr-, rauð-, sár-, veðr-, Og blóð-, veiði-.

vitinn, part., bestemt, givet, yak^v« enum eineygja Harkv 12.*£*£^^yjfi&^rír

vitja, (-aða, -at), besøge (af vit / fará' á vit), med gen., v. Vafþrúðnis Vafþr 1, v. vers annarrar Helr /, min at v. Sigsk 52, Ghv 19, v. atsitjanda Eg Lv 24; móður at v. Ghv 8, v. husa Helr 2, v. veggjar viggs Gunnl Lv 4, v. Garða BjH 3, v. Jórsala byggðar ESk 1, 4; absolut, Korm Lv 39; komme for at modtage noget, v. mála (af máli) Sigv 13, 7, v. epla Merl I 21;

—  absolut Vitn 11, — part. vitjendr, person (om en enkelt) som kommer i besøg, Korm Lv 14. — v. PBrún 4 er urigtigt for veita.

vitki, m, troldmand, v-a líki fórtu ver-þjóð yfir Lok 24, v-ar allir frá Vilmeiði Hyndl 33.

vitlausa, /, uforstand, dumhed, virða e-t v-u, som noget hvori der ingen mening er, Merl II 97.

vitlauss, adj, uden forstand, Helr 5, EGils 3, 9.

vitni, n, vidnesbyrd, Sigv 13, 25, Gd 10, Gd p 45, bera v. Rv 4, v. laga Gd 39, v. valfalls Vell 15, men stedet er uklart.

—  Jfr elbku-.

vitnir, m, 1) ulv (egl 'med (skarpe)

sanser\ af vit), Pul IV ee 1, Ht 56, Arn 3, 15, rjóða v-is varrar Nj 7, v-is hræ Brot 4 v. i; v-is olðr, blod, ESk 10, 1, v-is vin, d. s., ESk 7, 6; snæris v., skib, Hfr 3, 16, v-is váði, ulvens, j: Fenris-ulvens, modstander, Odin, Refr 3, 4, om Fenrir også Gri 23, Vafþr 53. — 2) sværd, Pul IV l 6. — Jfr blind-, graf-, hlunn-, hróðr-, hróðrs-, malm-, mið-, mjoð-, moð-, móð-, spor-, þjóð-.

vitnisburðr, m, vidnesbyrd, Vitn 22.

vi ir, adj, klog (om den medfødte klogskab), v. vellbroti Pjód 4, 1, v. vekjandi lpgráns Pmáhl 3, harða v. Isldr 11, v-rir beimar LU 74, jfr Has 29; v-rt vif Grip 51, Hfr Lv 18, om kvinder, Halli, Am 3. 12. — Som dværgenavn, Vsp 12, Pul IV ii 4. — Jfr all-, boð-, fjol-, marg-, orð-, slæg-.

vitra, /, visdom, kløgt, kraptr ok v. Mey 23; dygð ok v. (v. 1.) Mey 7.

vitrask, (-aðisk), vise sig (i drömme eller på anden overnaturlig måde), Merl Il 78, Heil 12.

vitrun, /, åbenbaring, Od p //, EGils

1,  7.

vitt, n, trolddomsredskaber, trolddom, v-a véttr, sejdkvinde, Yt 3. 21. Jfr Arkiv XI, 11 f

vitta, (-tta, -ttr), anvende trolddom, for-göre, forhekse, v-i hon ganda, hun gjorde stave istand til at bruges som trolddomsmidler (jfr magna), Vsp 22.

vittugr, adj, fuld af trolddom, om en spåkvinde, Bdr 4.

vizka, /, visdom, kløgt, Ófeigr 4, Rst 26 (ved rettelse), Likn 8, LU 46; v-u vegr Heilv 7. — ffr lpg-, sam-.

/. víða, adv, vidt, videnom, på mange steder, harða v. Rst 8, rata v. Håvm 5. 18, Alv 6, v. runnin, fra mange steder, Arn

2,   13, þeirs v-ast nenna Hfr 3, 10, riki stendr v. Vell 17; v. lands LU 19. — Jfr full-, megin-.

2. víða, (-dda, -ddr), udvide, i medium, Merl I 23.

Víðarr, m, Vidar, Odins sön (vokalens længde er sikker; egl 'den vidt herskende', af víðr), Odins hævner, Vsp 55, Vafpr 51; Gri 17, Lok 10, Pul IV g, e.

víðbláinn, m, navn på den 3. himmel (egl 'vidtblánende'), Pul IV ff nn.

víðbleiknir, m, skjold (egl. 'den vide, store, og gule'), Pul IV r 1.

Víðblindi, m, en jætte, Pul IV b 5 (jfr SnE I 408), V-a goltr, hval, HSt 2, 2 (jfr svalteigr), jfr Hjelmquist i Stud. i nord. fil. IV, 6, V-a svin, d. s., Anon (XIII) B 62.

víðboín, m, 'vid, bred, bund', v. glyggs kers, luftens vide bund, jorden, Sigv 7, 4.

víðbyggðr, adj, videnom beboet, tæt beboet, v-t vatn, med henblik på de mange øer, Sturl 5, 13.

víðeimr, m, 'havild' (af víð- = víði-), guld, Nj (XII) 10; skr. víðheimr.