víð

622

vig

víðfeðmir, m, den 4. himmel (egl 'den vidt favnende ), Þul IV ff, nn.

víðflogull, adj, vidtom flyvende, om ornen, Hæng VII 2.

víðfrægr, adj, berömt videnom, om Odin, Húsdr 8, om gud. Merl I 67; om helte og fyrster, Hamd 28, Þjód 4, 2, Ótt 2, 11, Sindr 2, Rst 13, Ód 5; — v-t mannfall Vell 24.

víðfrœkn, adj, videnom, allevegne, tapper, Hamd 28; mulig fejl for vig-.

víðforull, adj, som flakker, farer, videnom, Hæng V 6; som tilnavn, Qrv IX 63.

Víðgrípr, m, jætte (egl 'den vidt gribende'), Pul IV f 1.

Víðgymnir, m, jætte (ifølge SnE 1258), V. Vimrar vaðs, Tor, Húsdr 6; rimeligere er det at antage, at ordet er appellativ, som betyder 'gennemvadef eller lign.

víðgyrðill, m, 'vidt bælte", v. Vprðu, havet, ESk 13, 11.

víðheimr se víðeirnr.

Víðines, n, i Skagafjorden (Island), Qd p 19.

1.  víðir, m, pil, Pul IV kk 1.

2.  víðir, m, 1) hav (egl 'det udstrakte', af víðr), Pul IV u 2, v-i verpr Refr 4, 4, brim v-is gnýr Korm Lv 37, bungr v. Ht 74. — I kenninger, for blod: gallópnis v. Skúli 1, 1, — for skib: v-is fákr PI 42, v-is Valr GrHj 4, PJÓÖA 4, 9, veltireið v-is Hfr 3, 7, — for guld: v-is hyrr (ved rettelse) EQils 2, 13, v-is glœðr EGils 3, 11, v-is funi EGils 1, 11. — 2) hest, Pul IV rr 2.

víðkunnr, -kuðr, adj, videnom bekendt, — víðfrægr, PjódA 3, 9, Leið 19, v-ari þú verðir Skí 28.

víðlendr, adj, i besiddelse af vidt udstrakte) land(e), Graf 7, Pjsk 1, 1, Hfr Lv 5, Sigv 9, 3, Porm 2, 10, ESk 6, 17, Merl II 73.

Víðópnir, m, hane, (egl 'hvis gal høres videnom', af óp; skr. -om-), Pul IV uu, Fj 18. 25.

víðr, adj, vid, vidt udstrakt (til alle sider), stor, omfangsrig, især om jorden, lande eller dele deraf og om himlen, v. Nóregr PGísl 3, víð vallrauf Rdr 13, víð fold Rst 2, víð lpnd Hfr 3, 11, Gudr II 9, við grund Yt 35, Sturl 3, 3, jfr vind-kers v. botn, jorden, Årbj 18, v. vollr Eg Lv 31, Korm Lv 16, v. vangr Sigv 2, 2, v-ir Peizinavellir ESk 6, 52, víð frelsi Vinða vals Sindr 3, v-ir skógar VGI 3, víð heiðr Bbreidv 6, víð Gnitaheiðr Akv 5, vítt borð, om en kyststrækning, ved Limfjorden, Gráf 9, vítt sund Hfr 3, 17, v. Hjprunga vágr Jóms 20; om himlen, víð vinda mundlaug Rdr 20, v. vindheimr Vsp 63; víð Valhpll Grl 8, v. stpðull, om fårefolden, Hfr Lv 17; v-ir vegar Sigrdr 18; vitt bål, om Balders bålfærds-stabel, Húsdr8; v. iss Nj 27; om et skjold Sindr 6; om klæder, v-ar váðir Bbreidv 4; vítt stríð, stor kummer, PKolb 3, 1, víð vásbúð Bbreiðv 5. — vitt som adv, videnom, Tindr 1, 2, Sigv 12, 10, Mark 1, 22, Krm

9. 24, séa vitt, se vidt omkring, Vsp 29, vitt of komnar, komne fra mange sider eller langvejs fra, Vsp 30, vappa v. á veg Eg Lv 37, v-ara lpndum, udover jordens grænser, Ótt 4, 2, vindr es v-ast ferr Alv 19, — gen. víðs, skr. vitz, viz, langvejs fra, v. borinn (hrafn) Yt 19, jfr Aarbb. 1881 s. 234; — videnom, om lyd, Hrólfs 8; — forstærkende med et adj, v. mprg Hl 31 a, v. ramligr Merl II 50, — vitz urigtigt for unz Nkt 70. — Fem. Víð, /, elvenavn, Gri 27. 28, Pul IV v 1. — Jfr all-.

víðsvpl, /, elvenavn, Pul IV v 5, er urigtig v. 1. for iðsvpl, s. d.

víðþinguðr, m, en som holder ting videnom, hringa v., en som holder sværdenes ting videnom, kriger, Sturl 5, 7.

vif, n, kvinde (gift eller ugift, ung eller gammel), Pul III 2 a, IV i, Grip 16, Hdvm 102, Gudr I 13, Am 12, Korm Lv 39. 44, Qrett 1, 1, Vigf 2, v. konungs Grip 49, vitrt v. Grip 51, ógæfr of fpr v-a Jorns 3, at v-s rúnum Bjark 2, v. valnesk Gudr II 35, vindversk v. ESk 6, 29, vif en vígðu, nonner, ESk 13, 5, fræg-ast v., jomfru Maria, LU 28, gimsteinn v-a, d. s., Li/ 27; gørninga v., troldkvinde, Bbreidv 6, Óska v., jorden, ött 1, 2; áleggjar (stenens) Yggjar (jættens) v., jættekvinde, Arn 3, 11, hamra v., d. s., ísldr 2; mistar v., valkyrje, dens drifa, kamp, Sindr 1, odda v., d. s., Vell 8. — Som egennavn, Rþ 25. — jfr dýrðar-, geir-, mektar-, ósk-.

Vííill, m, sagnperson, Qrv IV $ 1 (eller Vif-?).

Vifilsey, /, sagnlokalitet, Hrólfs 3.

Vifir, m, dværg, Pul IV ii 4.

vifl, /, vaskebræt (bræt til at banke vasketojet med), vesa (at e-u) sem v. at brunni, være så hyppig ved noget (arbejde) som v. er ved branden, Korm Lv 22.

vifmarr, m, v. 1. for vifs marr Arn 3, 11, se vif.

vig, n, 1) drab, v. Halfdanar Grott 22, vitnis v. Vafþr 53, frá v-i Yt 9, af v-um Brúsi, efla v. Grip 12, lýsa v. Am 69, Hhund II 10, hvefja v-s Yt 13, iðrask v-s Hav 7, v-a tal Porm 1, 15. — 2) kamp (dog er det ikke let altid at skælne skarpt mellem bægge betydninger), Pul IV k 2, Hókr 5, Hák 4, Vell 20, at v-um Gri 49, finnask v-i at Vafþr 17. 18, vega v. Oddrgr 18, v-s ótrauðr Ski 24, vaða at v-i Reg 24, vekja v. Rp 37, benda v. G Dropl 5, herða v. Sigv 12, 7, fylgja v-um, deltage i, HÃ¥rb 24, deila v. með verum, afgore, Lok 22, varr við v. Lok 13, v-i vanr, om Odin, St 24, v-s prr Ött 1, 3, til v-s Eg Lv 29, Harkv 2Ã