vil                                                       625                                                       vis

'spåkvindens möje' ikke synes at give nogen god mening; et vilsinn fører ikke til bedre, medmindre dette kunde betyde 'behageligt følge'.

vilsinni, n, 'möjefuldt følge', möje, v-is spp, spå om trængsler og farer, Qudr II 38.

vílstígr, m, möjefuld vej, farlig vej, fare, svá vas mér v. of vitaðr Hávm 100.

vímarr, m, af ukendt betydning og måske kun beroende på fejl, geira v., 'spydsvinger'(?), i den forvanskede v. 1. til HolmgB 4.

vin, n, vin, margan stelr viti v. Sigrdr 29, v. vas í kpnnu Rp 32, (rúnar) í v-i Sigrdr 17, við v. eitt Óðinn æ lifir Qrí 19, drekka v. Akv 2. 14, komat v. á grpn Þórh 1, at v-i OSúrs 3, bera v. Eirm 1, Krm 18, velja v. húskprlum Rst 13, vekia e-n at v-i, /// vin-fest, drikkelag, Bjark 2, v. kailak bat Ht 25. — I kenninger, for blod: svíra^ v. Krm 7, hrafns v. Þmáhl 13, hrafna v. fsldr 1, vitnis v. ESk 7, 6; jfr vinna varg v. Nj 11, — for digterdrikken: valkjósanda v., dens beiðir, skjald, Korm Lv 21, Viðris v. EQils 1, 21, — for kvinde: v-s Vpr Has 52, v-s skorða (ved rettelse) Bjhit 2, 2, — for drikkekar: v-s virki VOl 7 (jfr hirði-Sif). — jfr hrafn-, seim-, ulf-.

Vin, /, elvenavn, Pul IV v 4.

1.  Vina, /, elv (egl. Dwina i Rusland), Pul IV v 3, Qri 28, á V-u borði Gráf 5; Lopts vinar (Odins) vinheims V., skjaldedrikken, digt, Vell 12; grænleikr V-u, guld, EQils 1, 22.

2.  Vina, /, = Vínheiðr (i Nord-England), V-u nær Eg Lv 10.

vindrykkr, m, vin, drikning, drikkeri, Mv III 3.

vineik, /, 'vin-eg', 'vinbærerske', kvinde, Rv 19.

vinfar, n, 'vin-skib', vinkar, bæger, Sturl 4, 33.

vínferill, m, 'vin-stV, vin-kar, bæger, Hym 31.

víngarðr, m, vinhave, SnE II 232, v-s eflir, om en præst, Od 10, om Skt Peder, Pét 32.

vin-Qefn, /, 'vin-Gevn', kvinde, Ounnl Lv 9.

vín-Gnóð, /, 'vin-Gnod' (skib), vinbeholder, Hertýs v., Son eller Bodn, dets austr, hvad der øses op deraf, skjaldedrikken, digt, Vell 3.

vingørfl, /, 'vin-tilvirkning', den tilvirkede vin, v. vitnis váða (Odins), skjaldedrikken, digt, Refr 3, 4.

vinheirar, m, 'vin-verden', vin-gæmme, Lopts vinar (Odins) vin, skjalde drikken, dens heimr, Odrørir (eller Son-Bodn), dens Vina, skjaldedrikken, Vell 12.

vinhpfugr, adj, vin-tung, v-hpfgar plskálir Akv 34. ^y

vinker, n, vin-kar, bæger, v-s Njprun, kvinde, Krm 20.

vinkjallari, m, vinkælder, v. guðs, om en biskop, Qd 71.

vínviðr, m, vinranke, Pul IV kk 3.

Viparr, m, jætte, Pul IV b 5 (jfr no. vipra, med langt i, 'bruge besynderlige skikke', og subst. vipra, 'påfund, gögle-spW).

1,  visa, /, vers, strofe, vinna v-u senda Korm Lv 56, yrkja v-u Bjhit 2, 21, kveða v-ur Gd (3 2, gerðak pessar v-ur Sigv 3, 1, v-ur Kolbrunar, de til et digt samlede strofer om K, Porm 2, 2, lúka v-u Sigv 13, 7, i sléttum v-um LU 3, jfr 2, eina kann ek v-u : ari sat á steini Anon (XIII) B 24, v-u skreytir, digter, Hfr Lv 5. — jfr gaman-, gleði-.

2.  visa, (-aða, -at), göre bekendt med (viss), vise, v. skipun dóma SnE II 212, v. e-m leið HÃ¥rb 55, Grip 24, v. himna stig Mark 1, 27 v. stig at baugi Sigv 3, 15, ogsÃ¥ uden leið, framm v. skpp folklíðpndum, fører fremad, FÃ¥fn 41, v. e-m til svefns, føre en til sængen, GSúrs 23, v. vpndum lýð til fjanda, sende dem til, Likn 28, v. e-m til valstefnu, føre en, udæske en til, Hhund I 19; v. e-m at e-m, føre en frem imod en, til kamp mod, Hfr Lv 23, v. framstafni i haf, lade forstavnen vende, bevæge sig, ud pÃ¥ dybet, Hallv 2, v. hpfði á helvega, lade sit hoved vende (nedad) mod, om løget, Heidr 7, v. augum á e-n, lade sine ojne rette sig mod, Hyndl 6; — svá vas á v-at, sÃ¥ledes blev der pegt pÃ¥, antydet, Am 12.

Visburr, m, Ynglingekonge, Yt 4. vísdómr, m, visdom, om den kirkelige lære, v-s grœðir, om Erik egode, Mark

1,  25; betra v-m Heilv 3; villa v-m, om messesangen, Sjórs 2.

vísendi, n. pi, kundskaber, Mag 1.

visi (yngre visir, næppe ældre end 14. årh. og findes i yngre hdss indsat for ældre visi, /. eks. Mark l, 18), m, fyrste (egl. 'anfører, som fører fremad', jfr visa), Pul IV hh 2, Pjód 4, 2, Hák 11, Hfr 2, 6, Bjark 6, Vell 5, Eskål Lv 1, Hhund I 7. 10. 14, II 3, Hfl 2, Sigv 2, 2, Pjsk 1, 1, Ott 1, 2, Rst 13, Ht 72 o. s. v., v-a ferð Yt 9, v-a ráð Harkv 17, v-a grein Ólhv 2, 1; v. alfa, Völund, Vpl 13. 32, v. verðungar Hák 4; v. hjarðar, tyr, Anon (XI) Lv 2; — / betegnelser for gud: v. vagnræfrs ESk 6, 71, v. veðrs hallar ESk 6, 2, v. sunnu setrs Has 13, v. vagna brautar Pét 14, v. vegs Likn 7, v. dáða Likn 12, v-a dróttinn, Kristus, EGils 2, 10. Jfr 1. visir.

vísiljós, n, Likn 9, kan ikke være rigtigt; der bör læses visum (til prum) ljóss.

/. visir, m, yngre form for visi (s. d.), der mulig er oprindelig i v. solar, gud, Mgr 27, v. jarðar ok sunnu leiðar EGils

2,  13.

2. visir, m, knop, den unge, endnu lille og umodne, frugt, mjór es mikils v., begyndelsen til noget stort er ofte lille, Ott 4, 1.

40