væn

627

vpll

G. for umoralsk vandel, Gudr III 10; bleyði vændr, beskyldt for, Haustl 2, bræði vændr Pdr 4, ofstopa v-dir Hást 2, frýju vændir, beskyldte for mangel på mod, Þorm 2, 3. — 2) give, udtale, håb, bu vændir mér gefa nakkvat, du sagde at der var udsigt til, at du vilde give, Þstf 2, 2; ek vænumk, Jeg håber, LU 87.

vændr, adj, yngre form for vendr, udført med omhu, prægtig, om en kappe, ÓTranon 6.

vængi se 3. vengi.

vængr, m, (-jar), vinge, af hans v-jum kveða vind koma Vafpr 37, (rúnar) á blóðgum v-jum Sigrdr 16, skaka v-i Sól 54, bar benþiðurr blóðga v-i ív 29. Forvansket (af vengis) öd 12. — ffr arnar-.

væni, n, forvœntning (af vón), es mér í heðin hvern handar v., jeg kan vænie, Hávm 73, styrjar v. Harkv 9, Ht 58, Anon (XII) C 20, rómu v. Harkv 17. — Jfr of-.

Vænir, m, Vennern, austr á V-i, på overfladen af (o: isen på), Gautr II 13.

vænligr, adj, som man kan have for-væntning om, esa nu v-t, det har ingen gode udsigter (med), St 1.

1.  vænn, adj, som man kan have hÃ¥b om, viðrlíf vasa sem vænst, behandlingen gav ikke særlig gode udsigter (med hensyn til livet), ESk 6, 60. — ffr ban-, ó-, skaut-, stor-, ør-.

2.  vænn, adj, herlig, yndig, skó'n, væn vin-Gefn Gunnl Lv 9, v. svanni SnSt 4, 7, væn kona ólhv 5, 3, v. sonr Nkt 68, dpglingr sólu vænni Rst 31, v-astr skapari foldar Gd $ 9, væn stétt, englene(P), hvis ordet er rigtigt, Mgr 37, væn sveit, dygtig skare, Jorns 39, v. vili (konu) Mey 34, v-ust tór Pét 29, vænstr vanði Gd 29, v. verðleikV Gd 19, v. VanÃ¥r elds, smuk ved guld, guldprydet, Vigl 13. — ffr stor-.

vænta, (-ta, -tr), vænte, v-um hins Krm 27, (maðr) v-ik þik rænti Nj 5, af annars dauða v-u aldrigi at Hsv 35, v. ens vildara hlutar Hsv 128; — þess v-ir mik Hym 18.

væri, n, føde, bar fekk hrafn v. P Tref 5.

Væringjar, m. pi, Væringer (i Mikla-gård), Valg 4, ESk 6, 53.

værr, adj, fredelig, rolig, i v-u ranni G ri 13; vær kona, fredelig, blid i sind, SnE II 218, om Placitus, blid, PI 36; hyrr munat hplðum værri, vil ikke unde (mere) ro, Bergb 3 (ved rettelse), værri unnusta mér an Tinteini, huldere, Korm Lv 49 (ved rettelse af nærri). — ffr lund-, ok

væstr, adj, medtaget af rejsestrabadser (søgang, jfr vås), v-ir (v. 1.) drengir Ftp I 17.

1.  væta, (-tta, -ttr), væde, v. hnjósk Gd /i 54, v. vingul Vpls 6, v. minn pgur HÃ¥rb 13.

2.  væta, /, væde, vand, mpttull dreginn ór v-u, vaskevandet, Mey 51.

vætki se vétki.

vætta, (-tta, -ttr), vænte (jfr vænta), nær v-ir þú þeira (skalda) Porm 2, 20, vættik (hins) Korm Lv 48, Þorm 1, 2, Arn 5, 19, v. dróttins Hfr 3, 27, Sigv 13, 14, sås vit v-um Hym 11, es ek vætt of hefk Fj 49, v. e-m bplva Gudr II 32, v. e-m bana Porm 2, 5, v. sins munar Håvm 96, v. sér annars Vigf 2, vættik pess LU 97, v. sér fríðs Sigv 3, 7, v. friðar PjódA 4, 9, v. harms Anon (XII) C 29, sem, es, v-ik Oddi 2, Has 57, Svarf 8, Porm 2, 25, v. lands Refr 4, 1, v. róm pi du (gen. anomal.?) Bplv 7, fór betr an v-ak Sigv 3, 2, v-ik miðr at Hhard 4; — upers. med acc, v-ir mik Sturl 8, 1.

vætti, n, vidnesbyrd, bera pung v. Eg Lv 35.

vættidraugr, m, 'løftende, bærende træ\ hjprbilju v., skjold-bærer, kriger, Nj (XII) 1.

vætti-Njótr, m, 'vœntende Njot (Odin/, oddgaldrs v., kriger, Tindr 1, 2. vætti-Njprðr se veiti-Njprðr. vættr se véttr.

vætulauss, adj, uden væde, ganga v-t, uden at blive våd, Mey 47.

Vpð, /, elvenavn, Pul IV v 6 (vel ikke fejl eller unojagtig skrivemåde for væð ? fem. til væðr).

voðvi, m, muskel, i en uforståelig sammenhæng, hvor „v-a hlpð" skulde synes at måtte betyde tårer, Bjhit 2, 2.

^v9?ⁿ» /» delfinart, Pul IV y 2; vagna ving-Rpgnir for ving- (s. d.) vagna-R., ving-v., jordens delfin (hval), jætte, Haustl 4.

vpk, /, våge, sjaldan hittisk feigs v. frørin Mhkv 25; orða v., ordvåge, mund, Merl II 82.

vpkna, (-aða, -aðr), blive våd, EGils 2, 14, ÓTranon 6.

vol, /, valg, forråd, eiga v. drengja, have at vælge imellem, Ófeigr 4.

voldugr, adj, mægtig (af vald; et ungt ord), om kong Hakon, Sturl 3, 2, v. herra Alpost 1, v-t fljóð Heil 5, v-g mey Mey 47, v. gramr Mlag 3, v. andi Gd 0 3, v-t vald Mv I 20. — ffr yfirvoldugr.

vpllr, m, mark, slette, Pul IV æ 2, Vafpr 18, á velli Vell 30, velli at, á Hávm 11. 38, á víðum v-i Korm Lv 16, fara víðan vpll, henover, Eg Lv 31, algroenir v-ir Akv 13, enskir vellir PKolb 3, 9, hratt á vpll brynju Hak 4, hlaða v-u val-fpllum Vell 32, hniga at v-i Hhund II 10, falla til v-ar PjóðA 4, 26, rjóða vpll Rp 37, fall til v-ar Drv (XI) 11; om slagmarken, halda v-i Vell 21, Drv (XI) 3. 7; v. Gnitaheiðar Akv 5; sporna v-u Vsp 24; misteltenen siges at være v-um hæri, fordi den vokser på træer (Bugge), Vsp 31; á v-um, på marken, tunet, Pmåhl 7. — / kenninger, for træer: v-ar fax, (gudernes betegnelse), Alv 28, — for guld: v. góins HolmgB 8, v. hyltinga Korm Lv 10, v. orms Od 13; — for slange: v-ar

40*