yí

631

ylf

der står tilbage for en'; i lighed hermed er y. dannet ^len der står over en' (i dygtighed), vesa y. annars Ragn IV 1.

yfirbjóðandi, m, 'over-befalende' (efter-klassisk ord), hersker, y. engla ok þjóða, gud, LU 1, y. himins ok landa LU 52 (v. 1. -valdandi).

yfirbót, /, soning, y. synða, som udvirker synders forladelse, om jomfru Maria, Mv II 23.

yfirdómari, m, over-dommer, hersker, y. himna ljóma, solens hersker, gud, Gd p 22.

yfirdrótning, /, overdronning, y. gotna, jomfru Maria, EQils 1, 9, y. heims ok gotna, d. s., Gd p 4.

yfirgrœðari, m, over-helbreder, den hojeste helbreder, Mey 41.

yfirhildingr, m, over-konge, y. hverrar aldar ættar, gud, Ód 1.

yfirhpfn, /, overkappe, Rv 9.

yfirkóróna, /, 'over-krone', y. vifa, jomfru Maria, Mey 29.

yfirlit, n. pi, udseende, at y-um Lod I 1.

yfirmaðr, m, 'over-mand', hövding, pH þótti ætt með y-um Hyndl 13, hann telk y-nn Ött 1, 3, y. alls herjar Pstf 1, 3, y. þjóðar Leid 19, y. alþýðu lærðra ESk 6, 9, y. kristni (gen.) Gd$ 5, y-s bani Svert, ranglátr við y-menn, mod sine overordnede, Mv III 4.

yfirmeistari, m, overmester, hovedmester, hovedlærer, y-inn allra lista LU 51, y-ar Eddu listar Gd 78.

yfirmildingr, m, over-konge, y. engla veldis Mlag 1.

yfirmorðingi, m, over-morder, hovedmorder, om djævlen, LU 48.

yfirmusteri, n, hovedtempel, om templet i Jerusalem, Mey 15.

yfirpostuli, m, over-apostel, hovedapostel, om Andreas, Mey 1, y. ástar, d. s., Andr 2.

yfirprisandi, part, lovprisende i höje toner, Mey 32.

yfirskinandi, part, lysende over, Vitn 2.

yfirskjpldungr, m, over-konge, y. jofra ESk 6, 50, y. aldar ESk 6, 65.

yfirspennandi, m, omspænder, y. heima brennra, gud, LU 23.

yfirstillir, m, overkonge, y. himins ritar tuns, gud, Leid 42.

yfirvaldandi, m, over-hersker, hersker, y. himins ok landa LU 58.

yfirvoldugr, adj, overmægtig, Mey 4 (her danner vold, der er den senisl. form, rim på hold).

yfirpengill, m, overkonge, einn y„ om gud, Leid 14.

yfirþjóðkonungr, m, over-folkekonge, om Kristus, móðir y-s Mdr 9, y. jofra Mgr 28.

yfrinn, adj (kun i de usammentrukne former), overmåde rigelig, við ofrhuga y. Eg Lv 24, hinns gat y. (hug) Sindr 8, fagnaðr var þá y. Gd 27; y-it, adv, i hoj grad, Gd§ 17, LU 8.

yfrir, m, sværd, Pul IV l 6 (eller ýfrir ?),

Yggdrasill, m, 'Odins hest, j; galge', 'det træ, hvori Odin hængte sig' (jfr Håvm 138 ff), ask . . . heitir Y. Vsp 19, Y-s askr Vsp 47, GH 29. 30. 34. 35. 44.

yggjungr, m, 'den frygtelige eller den grublende', y. ása, y. blandt aserne, Odin, Vsp 28.

ygglauss, adj, uden frygt, uden ængstende tvivl, y-t es bat (y rimbestemt), Sigv 3, 16, biggja y-t alla sælu, uden angst, Rst 33.

yggr, adj, 1) frygtelig, mistænkelig, yggt vas þeim síðan, siden måtte de nære frygt, mistanke, hvis dette og ikke uggr er den rigtige læsemåde, Am 1. — 2) Odins-navn (-s, -jar), 'den frygtelige', Pul IV jj 8, Vafþr 5, Y-s barn, Tor, Hym 2, Y. stakk (Sigrdríf) þorni Få/n 43; Y-s ærir, aserne, Pdts 1, 1, Y-s niðr Vell 20, seið Y. til Rindar Korm 1, 3. — I ken-ninger, for kamp: Y-s at Sigv 1, 6, él Y-s Giz sv 1, Arm 1 (jfr élstœrir), Ött 2, 7, Hfr Lv 14, Jorns 29. 43, Hl 36 a, Y-jar veðr Am 2, 15, Y-jar leikr PI 34, — for sværd: Y-jar bål /sldr 13, Skåldh 4, Katr 46, Y-jar eldr Jóms 26, jfr 37, — for skjold: Y-jar tjald Ingj 1, 1, — for rustning: Y-jar gotvar Korm Lv 22; — for ravn: Y-jar mpr Hav 3, Am 2, 6, Y-s gjóðr Sigv 2, 9, Y-s svanr (jfr svan-gælir) Pstf 1,6,— for jorden: Y-jar brúðr Edád 3, Y-s man Tindr 1, 8, —for skjaldedrik, digt: Y-s fengr Jorns 2, Ht 31, Y-s full Arbj 6, Y-s mjoðr Vell 33, Y-jar bjórr Jorns 1, Mhkv 29, Y-s líð Korm Lv 14, Hhard 5, EilSn 1, Y-s ol (jfr piberi) Bragi Lv 2 — for kriger, mand: rimmu Y. Arn 2, 5, sóknar Y. P Skall 1, Y. Endils bjalfa Pveil, valbrikar Y. Hildr (ved rettelse); Y. góins vallar HolmgB 8; — for jætte: áleggjar (stenens) Y. Arn 3, 11. — Der er endnu to kenninger af lidt tvivlsom betydning: Y-jar valbygg og Y-jar fagrbygg; den sidste, Anon (XIII) B 60, synes kun at kunne betyde 'pile', medens den forste, PjóðA 3, 32, snarest må forstås som 'de faldnes dynger'; men man væntede, at bægge skulde betyde det samme.

yglask, (-ðisk), blive vred, barsk (af udseende), y-isk umbgerð Huglar, havet får et vredt udseende, ESk 13, 11; v. 1. til ylfask, Hildr.

ykkarr, pron. poss, eders (af to), y. sonr Ski 2, systir y-ur Sigsk 61, Hamd 3, segja frá ørlpgum ykrum Lok 25, drótna ykrum þjóni LU 87, ykru hvpru (her mangler vist tveggja) Hamd 9; ofte til-föjes beggja, y. beggja bani Re g 6, Am 12; Vpl 36, HHj 33.

ylfask, (-ðisk), blive vred, voldsom (af ulfr), ilt es við ulf at y. Hildr.

Ylfingar, m. pi, Ylvinger (sagnslægt), Hyndl 11, Hhund I 5 (Y-a niðr Hhund II 8. 47). 34. 49, Y-a man Hhund II 4. I sing. blandt kongenavne, Pul IV hh 3.