ylfsk

632

yrml

ylfskr, adj, tulve-agtig\ fjendsk, farlig, y. es vegr okkarr Akv 8.

ylgr> /» {-'W)> ulvinde, Pul IV ee 2, rjóða y-jar tpnn Sigv 1, 12, til iyllar y-jar Eyv Lv 7, y. fær undarn Ott 1, 4, láta prn né y-i fasta Kfm 16, y. saddisk ísldr 11, y. svelgr sveita Drv (XI) 9, y. gekk á ná Jóms 31, y. fekk ulfs beitu Ött 3, 11, ala y-i blóði byrsta Ht 56, bverra sult y-jar vers (ulvens) Sigv 12, 27, y-jar tafn Vell 36; y-jar áttbogi Arn 6, 5, barn y-jar Nj 19; y-jar angrtælir, kriger, Arn 3, 5; — y. einaga, ringeagtende kenning for en kvinde, Bjhit l, 1. — snótar y., kvindens, o: Iduns, røver, Tjasse, Haus ti 2. — Elvenavn ('den røvende', hvis ikke navnet står i forbindelse med olga), G ri 28, Pul IV v 6.

ylgteitir, m, 'ulvinde-glæder', kriger (urigtig v. 1. Yggs t.), Pmáhl 9.

yllir, m, et til væven hørende redskab, jarnvarðr y. Darr 2; måske samme ord som y., blandt træers navne, Pul IV kk 1.

Ymir, m, (vokalens korthed fremgår af flere steder), 1) urjætten Ymir, år vas alda bars Y. byggði Vsp 3, Y-is niðjar, jætter, Vafþr 28, som verdens stof, Vafþr 21, Grí 40. 41, jptnar allir frá Y-i komnir Hyndl 33; Pul IV b 1. — Y-is hauss, himmel, Arn 3, 19, Frþ II 5, — Y-is blóð, havet, Obarr 2. — 2) navn på høg, Pul IV ss 2.

ymja, (umða, umit), hvine (om dump lyd), klinge, véttrima tungur umðu Bkrepp 8, almr umði Kjm 12, ymr et aldna tré, droner hult. Vsp 47, umðu oddláar Hák

8,  umðu plskálir Akv 34; ymr þjóðar bgl, høres buldrende, Anon (XIII) B 7.

ymni, vistnok den lat. form i pi., = hymni, sem glósa y. (V. 1. glosar hymni) Gd 43 (udt. im-); derimod foreligger isl. acc. pi. i dalir ymna drótni syngja Merl II 99.

ymr, m, (-s), dump lyd, varð ára y. Hhund I 27, y. varð á bekkjum, om mændenes udbrud af harme, Akv 38; y-inn get ek at heyrisk Gd p 29.

Ymsi, m, jætte (af Ymir?), Ymsa kind Pdr 2.

Yn, /, (-jar), elvenavn, Pul IV v 5. 6.

ynði, n, tilfredshed (jfr una), glæde, fryd, frydefuld tilværelse, hvílð ok y. Grott 2, y. ok blíða Hard 1, verða at y. Grip 44. 51, y-t láta engvir fait Mhkv 21, njóta y-s Vsp 64, missa y-is Ólhelg 10, standa e-m fyr y. Korm Lv 39, stiga upp með y. ESk 6, 5, jarls y. þóttumk ekki vesa Håvm 97, y-is ljómi Hhund I

9,   dagligt y. LU 5, fult y. Gmlkan 1, 3, y. himnarikis Andr 1, heiðr ok y. Gd 63, lausn ok y. Has 25, jfr 36, leggja y. við e-t, fatte elskov til noget, Katr 45; y. okkars vanda, fryd, tilfredshed, ved, Nj 2; — y-is Å“ski-Nirðir, som ønsker, higer efter, evig fryd, fromme mænd, PI 52 (i øvrigt ved gisning).

ynðisheimr, m, frydens verden (jfr munarheimr), Sol 33.

ynðismissa, /, tab af glæde, oss til y-u, os til liden glæde, til sorg, Grettis l.

Ynglingar, m. pi, efterkommere af Yngvi, Ynglingerne, den upsalske kongeslægt, Hyndl 16, soekja Y-a sjot til Uppsala Qautr II 22. — I sing. om en fyrste i alm., Pul IV hh 3, y-s barn Skall 1, Sturl 4, 1, y-s burr Arbj 3; Ótt 2, 19, ungr y-r Harkv 4 (her måske som Yng-ves efterkommer).

Yngvarr, m, Ynglingekonge, Yt 25.

Yngvi, m, 1) Ynglingekonge, (— Freyr), Y-a ætt Hak 1, Y-a þjóð, Svearne, Yt 7, Y-a gid, Nordmændene, Korm l, 7, áttstafr Y-a Hhund 155, Y-a konr Reg 14. — En anden Ynglingekonge, Y. Alreksson, Yt 12, Hal 6. — 2) fyrste, konge, i alm., Pul IV hh 3, Yt 6, Ótt 2, 10, Jór 4, Hallv 6, Arn 2, 13, PjódA 3, 31, Mark 1, 2. 7, Ht 93; — om Kristus, Pét 22, y. þjóðar, gud, Has 7. — 3) søkonge (vist identisk med den forste), Pul IV a 4; Y-a ping (jfr pingbirtingr), kamp, Eg Lv 41. — 4) sagnperson, Hhund I 52. — 5) dværg, Vsp 16.

Yngvifreyr, m, navn på Frey (jfr foregående), Pul IV g, jfr e (hvor Y. regnes til Odins sonner); mein Y-s, kamp, Hál 13 (denne enestående kenning står vel i forbindelse med Frey som afgrødens og frugtbarhedens gud).

vnniligr, adj, elskelig, som er værd at elske, Mey 17, Vitn 26.

yppa, (-ða, -ðr), løfte, hæve (af upp), Bors synir bjpðum ypðu Vsp 4, ypt egg, løftet sværd, Hl 9 a, ypðit lítt hurðum, åbnede døren med kraft; udtrykket hidrører fra den tid, da dören var til at skyde op, Am 47; upers. y-ir fjpllum Merl II 70; løfte op, fremføre, åbenbare, y. Gillings gjoldum, fremføre digt, Hal 1, nu skal y. Óðins npfnum Pul IV jj 1, y. verkum Ód 26, y. forum e-s Ht 80, y. dýrð e-s Arn 5, 18, y. kappi Arn 2, 1; y. svip-um, vise sit åsyn, Gri 45.

yppirunnr, m, 'hævende, løftende, træ', unnelds (guldets) y., mand, Rst 23.

yppipollr, m, s. s. foreg., y. ára blakks, som sætter skibet i fart, Sturl 3, 18.

yrða, (-ða, -t), tiltale (af orð), y. sveitir Mv III 22.

Yrjar, /. pi, Orlandet ved Trondhjems-fjorden, Gisl 1, 3.

yrkisefni, n, stof til at digte om, digt-ningsæmne, Arn 2, 14, Jorns 11.

yrkja, (orta, ortr), 1) egl. 'udføre et arbejde', yrkjendr, arbejdere, Håvm 59, yrkja á e-n til e-s, udfordre en til noget, y. á sól til saka, yppe strid med, Heidr 15. — 2) digte, kunna y. Sigv 13, 2, y. alivel Bjhit 2, 6, vant at y. ESk 6, 46; SnH 2, 7, Nkt 1, Jorns 5. 6, Mhkv 2, y. visu Bjhit 2, 21, y. of e-n, e-t ESk 6, 12, Jóms 4, LU 23.

yrlygr, n, høg, Pul IV ss 2; også som v. 1. til ørlygr 'skjold'.

yrmlingr, m, slangeunge, ptul augu sem y-i Rþ 34.