þrauk                                                         644                                                           Ã¾rek

þrauka, (-aða, -at), gå tungt og slæbende, om heste, bærende en tung byrde, SnE II 172, þ. á brim, om skib, Orv IX 6.

þrauí, /, anstrœngelse, hård prøve (der kræver alle ens kræfter), fare, hljóta þ. af e-m Korm Lv 61, stofnask styrjar efni af þ. e-s QSúrs 2, skppuð es e-m þ. Grettis 2, 6; neyta snekkju til þ-ar, til det yderste, så længe og så kraftigt som muligt, ÞjódA 4, 23; gen. abs., þ-ar, af samme eller lignende betydning, til det yderste, kraftigt, ÞjóðA 1, 2; þ. þungra spjóta, kamp, Grettis 48.

þrautgóðr, adj, god (til at hjælpe) i fare, om jomfru Maria, Mv II 2.

þrá, n, trods, fasthed, mikit þ. Ragn V 12; í p., trodsigt, Hym 2.

þrábarn, n, kært barn (egl 'barn man længes efter'), þ. arnar, örn, Ht 32.

þrádrpttr, m, trodsig, kraftig trækken, tovtræ'kning(P) (hentyder mulig til en leg, jfr skinndrpttr, skinnleikr), snarr þ-ar, kraftig til tovtrækning, kraftig til modstand i alm., VGl 5.

þrágirni, f, 'trodse-lyst', lyst til at trodse (af þrá), þ. vanr, om jætten, Hym 28.

þrágjarn, adj, trodse-lysten, trodsig, Gudr II 44, þ. heimr Merl I 55 (af þrá).

þrágjariiliga, adv, betydningen 'trodsigt passer ikke rigtig, derfor er det rimeligere, at þrá her er stammen i pro, længsel, altså 'lœngsels-gœrne', ivrigt og gærne, Gudr II 17; bedre vilde betydningen 'trodsigt' passe Gudr II 31, men også her er den anden opfattelse at foretrække.

þrágprr, adj, fuldkommen ved trods, trodsig (modstander), við þ-um (rettelse for her-) St 14.

þráhvetjandi, m, ivrig opœgger, p. sóknar fráns (sværdets) þings (kampens), kriger, PI 45.

Þráinn, m, dværg, Vsp 12; — sagnperson, Qrv IV $ 5.

* þráiífr, adj, som ønsker liv, j: at leve længe, Yt 15.

þrályndi, /, trods, trodsigt sind, ÞKolb 1, 3.

þrályndr, adj, trodsig-sindet, trodsig, Steinn 3, 13, Fbr (XIV).

þrámeið,-, m, 'længselsfuldt trœ', auðar þ., 'træ der ønsker rigdom', mand, Ml 27 a.

þrámóðnir, m, person som i sit sind (móðr) længes, Þrúðar þ., Tor (som længes efter sin — røvede? — datter, Trud), Þdr 17.

þrátnæli, n, trodsig tale, strid i alm., lifa mun eptir þeira þ., mindes vil deres strid, Am 105.

Þrándheimr, m, Trondhjem, Þloft 3, 2, ÅKet, Þ-s mynni, Trondhjemsfjordens munding, Rst 15.

þrár, adj, trodsig, kraftig i modstand, est heitinn p. Ott 3, 3; ntr pratt, ofte, hyppig, Hl 9 a, Ht 33, EGils 1, 9. —

Som egennavn på en dværg, Pul IV ii 4, som v. 1. Vsp 12. — Jfr eljun-, gunn-.

þráreip, n, 'længsels-reb', þruma á þ-um, befinde sig i en længsels-tilstand, Sól 77.

þrási, adj, ivrig, verða þ. á vig, blive ivrig efter kamp, Þham l, 4.

1.  prefi, m, blandt sÃ¥dsheiti, Pul IV ddd 2, ordet er identisk med no. treve, „en trave, en hob af sammenlagte bundter, især en hob af skÃ¥ret korn pÃ¥ ageren, indeholdende 24 neg" (Aasen).

2.  prefi, m, omtale, raunlitit kømsk opt á þ-a, bliver ofte genstand for omtale (snak), Mhkv 4; jfr vb. að þrefa 'at kives'.

preftpnn, /, Akv 11, betragtes i alm. som ét ord, i bet. 'gribende tand' (pref-henført til stammen i þrífa), birnir bita þ-um; men þref er ellers ukendt.

þreifa, (-aða, -at), bevæge hænderne (for at føle sig for), p-ask umb, famle omkring sig, søge med hænderne, Pry 1, p. bragar fingrum at veigum rógs ræsis, føle med digtningens fingre på, undersøge kritisk, Eg Lv 15; p. til e-s, gribe efter en, Vigl 21.

þrekbráðr, adj, hurtig ved sin kraft, Sturl 2, 1.

þrekfœðandi, m, en som nærer ens kraft, þ. þjóðar, gud, Has 54.

þrekfprlaðr, adj, hvis kraft er udtomt, p. jarl Jorns 33.

prekhvass, adj, kraftig, ESk 6, 49.

þrekítr, adj, udmærket ved sin kraft, Porm 1, 12 (adskilt ved tmesis).

preklauss, adj, kraftesløs, fej, Snjólfr 4.

þrekleyfðr, adj, lovprist for sin kraft, Rst 28.

þreklundaðr, adj, med kraftigt sind, mod, kraftig, Eg Lv 10.

preklyndr, adj, s. s. foregående, ESk 6, 11.

þrekmaðr, m, kraftig mand, PI 20, Rst 21.

prekmikill, adj, kraftig, enn brekmesti gœðir gunnskára PGisl 11.

þreknenninn, adj, energisk ved sin kraft, Has 26.

þrekprúðr, adj, modig ved sin kraft, þ. yfirmaðr þjóðar, om Moses, Leiö 19.

þrekr, m, iboende kraft, forbunden med udholdenhed, hofum engi þrek HolmgB 12, af þrek Pdis 1, 1, Am 3, 14, þinn þ. fansk meir an þeira Ótt 2, 17, bera sinn þrek við sóknir Sigv 7, 10, þú hefr vanðan þik dýrum þrek Ótt 2, 3, margr maðr býr of minna þrek Ótt 2, 6, orka meira jpfnum þrek Arn 6, 17, orka þ-k Hskv 2,13, þrek þrýtr Ótt 3, 9; gorr þ-s Ótt 1, 3, her kan þ. stå i den anførte bet., men det kan også betyde 'heltebedrift'; denne findes i drýgja þrek Hárb 48, vinna þrek TorfE 3, Porm 1, 15, auka slíkan þrek Jóms 12.

þrekrammr, adj, kraftig, ESk 6, 71, Bergb 8.

pieksamr, adj, kraftig, Gautr Hal.