þrút

648

þræt

látri, hvorpå guldet viser sig som indlagte prydelser, besat med guld, ESk 11, 1; — dróít dreyra þ-in, om de størknede blodmasser, Rst 20. — Jfr all-, hug-, móð-.

þrútna, (-aða, -aðr), blive hoven, ophovne, opsvulme, vágr þ-aði Gísl 1, 15; kverkr þ-uðu EQils 1, 13; brjóst þ-ar Lil 54; — om djævlen, þ-ar svellr, af vrede og hævnlyst, Lil 15.

Þrym,/, (-jar), elvenavn ('den larmende'), Pul IV v 3.

bryma, /, larm, brag, randa þ. (sål. hds, for þruma?), kamp, Jorns 45. — Jfr hjpr-.

prymdraugr, m, 'larm-trœ', hrings þrymr, sværd-larm, kamp, dens draugr, kriger, Ód 14.

Þrymggll, /, 'bragende, klingende, hojf, navn på en dor, Fj 10, — på en kirkeklokke, SnE II 172.

Þrymheimr, m, 'bragets j: stormens, verderí, Tjazes bolig eller hjem, Gri 11.

1.  þrymja, (þrumða, þrumit), forblive pÃ¥ samme sted (jfr þruma) urokkelig, gjalfrs brandr þrymr á (øxi) ESk 11, 3, haf-leygr þrymr of hvítum digulskafli ESk 11, 8, þrymr (sing. for plur.J of pH lond ørlpgsfmu Reg 14.

2.  þrymja, (þrumða, þrumit?), tordne, larme, hvat þrymr þar Bragi Eirm 3, þrymr æ ok þrymr æ Anon (XIII) B 40.

þrymkennir, m, 'kamp-prøver' (af þryma for þrim-?), kriger, Ingj 2, 6.

Þrymlingar, m. pi, øgruppe (3 klipper egl 'de larmende', hvor søen bruser) på Nord-Agde, hringr Þ-a, havet, ESk 13, 13.

þrym-Njprðr, m, 'brag-Njord', fieina p., kriger, Isldr 26.

þrymr, m, (-s), 1) larm, brag, i ken-ninger for kamp: þ. Þriðja logs Vell 29, þ. stála ÞGisl 12, þ. þremja Korm Lv 30, jfr Rdr 10, þ. alma Hhund I 16. — 2) bue (egl 'den bragende'), Pul IV p. — 3) jætte, Pul IV b 2; hovedpersonen i Prymskv., Þ. þursa dróítinn.               "

þrymregin, n. pi, 'larm-magter, -guder', þremja þ., krigere, Rdr 10.

brym-Rpgnir, m, 'larm-Odin', vigeids (sværdets) b., kriger, Eg Lv 18.

brymseil, /, buestræng (af brymr, bue), þ-ar Vór, Skade (jfr beskrivelsen SnE I 94: ferr hon mjpk . . . með boga ok skýtr dýr), þ-ar Várar hvalr, okse, Haustl 5 (jfr den i Laufásedda — mindre nøjagtige — givne forklaring: hér er uxinn kallaðr þrymseilar hvalr); imidlertid beror denne kenning vistnok på et særligt sagn om Skade, der nu er tabt.

þrymskúr, /, 'bue-byge\ kamp, Korm Lv. 53.

brymsvellir, m, 'en som lader larm svulme', sár-geima-jpkuls (sværdets) b., kriger, Isldr 14.

þrymviðr, m, 'brag-træ\ bremja b-ir, krigere, mænd, Pmáhl 4.

þryngva, (þrpng, þrunginn), trykke,

presse, tvinge, (menn) þrungu hlýrtungli (i hpnd) mér, trykkede et skjold i min hÃ¥nd, gav mig, Refr 1, 1, þ. þritnr hundr-uðum (manna) und hramma (hrafni), tvinge dem ind under, fælde, Vell 25, þ. (hpfði) við tróði Pdr 14, þ. liði at hjaldri Sturl 2, 2, þ. skipa bprðum á Ipg Gldr 3, (ek) frá skeiðum þrungit á vafn ÞKolb 3, 1, þ. und sik, underlægge sig med magt, þ. und sik jprðu, láði Gldr 6, Arn 3, 7 jfr Gisl 1, 10, b. eyjum vestan und sik Ott 2, 19, þ. Nóregi und sik Hallv 6, þ. arf (acc. ?) und sik Hhund II20; þ. e-n ekka, trykke en med sorg, grÃ¥d, Fj 24 (uklar sammenhæng); þistill sás þrunginn vas í ofanverða pnn, stedet er uklart, her betyder b. enten 'stukket ind' eller 'presset', o: ved noget tungt der bliver lagt ovenpÃ¥ (tidslen; M. Olsen), Ski 31; eptir es ykr þrungit þjóðkonunga, / er blevet trængt bagved hovedkonger, I er kommet til at stÃ¥ langt under hovedkonger, Hamd 4; drpslum vas þrungit (í garði), var samlede til trængsel(P), Akv 32. — b. saman hjaldri, lade det komme til kamp, Ólhv 2, 10; — upersonlig, bryngr at, det trænges, trækker sig sammen til, om noget, der nærmer sig, Ã