æg
655
ætt
Qri45, Æ-s grund, havet, Has 41. — I ken-ninger, for skjaldedrikken: æ. Óðins Hf 119, æ. ógnstoðvar (brystets) boðgœðis (Odins), Odins brysthav, Refr 3, 2, — for hjær-nen: æ. hjarna Yt 22, — for guld: æ-s bål Ht 3, æ-s eldr Sigv 13, 4, æ-s máni EGils 1, 18, æ-s (ved rettelse) sól Háv 11, æ-s blik(ruðr) Rv 13, — for skib: æ-s marr ESk 1, 1, æ-s jór Háv 14, æ-s hestr Nj 12, æ-s dýr Bjhit 2, 23; — æ-s kjaptar, havets (eller havgudens?) gab, det dybe hav, Refr 4, 2; — æ. — marr, hest, knýta æ-i, bidsle en hest, Rv 35; — æ-is bróðir, ild, Þul IV pp 1.
æki (el. æki?), n(?), navn på månen, Pul IV II.
æla, (-ða, -t), sprudle, strömme frem fa/áll), vatn æ-ir þars álar hallask framm SnE II 216.
æligr, adj, elendig, ussel, æ-g klæði Ragn II 5, æ-g spl, elendig sjæl, Has 22, æ. móðr sst 56.
ær, /, (gen. ær), hunfår, Korm Lv 16.
1. æra, /, ære, hæder (ungt låneord), LU 13, Mv I 25, Alpost 3, Mey 9, Mdr 41.
2. æra, (-ða, -t), ro (af pr), ært mun, der vil blive rót, ÞjóðA 4, 20, æ. verðr með prum SnE II 216.
3. æra, (-ða, -t), være frugtbar, give god afgrøde (af år), upers., akr æ-ir, marken er frugtbar, SnE II 216; illa ært Merl II 62.
ærligr, adj, ærlig, hæderlig (ungt låneord), æ-g kvinna Mv I 5, æ-g sæta Mey 41.
ærusnauðr, adj, berøvet ære, hæder, om Adam og Eva, LU 43.
æsta, (-ta, -tr), bede, ønske (af óst), med acc. pers., gen. rei, æ. kómu Hamd 24, æ. hal vistar Sigv 3, 8, æ. e-n griða Þorm 1, 11, æ. stefnu Halli 3, jfr ESk 6, 18. 21 0. s. v., æ. Krist vistar Le id 40, æ. vandliga Sól 28, jfr Likn 50, Gmlkan 1, 3, Has 4, Leid 2; v. 1. for biðja Hfl 2.
æti, n, føde (egl. 'som spises'), jætternes navn på byg, Alv 32.
ætla, (-aða, -aðr), 1) mene, tro, agte, draums æ-k pér, jeg tror du drammer, Hyndl 7, hafðak æ-t, det havde været min mening, Ski 37, lifa æ-ak mér, jeg agter at leve, Lok 62, spilla æ-k bóðum, jeg agter at dræbe bægge, Am 78; medium æ-sk = æ. sér, virðar æ-sk, mændene agter, Anon (XIII) B 43, bangat ætlumk, jeg agter mig derhen, Sól 29, æ-sk at móti e-m Sigv 11, 12. — 2) bestemme, æ. e-m andrán, tiltænke en døden, Gisl 2, dauði ætlaðr Grip 25, óðal vas ætlat Valg 6, sáttargorð er ætluð, tiltænkt, Mhkv 10, alls þó es fara ætlat, eftersom det dog er bestemt at rejse, Am 29.
ætna, Bjhit 2, 16, i forbindelsen æ. eyðir er dunkelt, muligt forvansket, et ntr. æta findes ikke ellers og eta kendes ikke
undtagen i betydningen 'krybbe', men del passer ikke.
***> /> (jfr ptt; om de enkelte former henvises til Skjspr. 50—51), 1) slægt i alm., St 4, Hyndl 13, Hhund II18, Hamd
4, vera æ-ar, tilhøre en slægt, Hyndl 27, æ. ok nafn Fj 46, eiga æ. saman Fåfn 13, æ-ir koma saman, mødes i en enkelt person, Vafþr 31, auka æ., æ-ir, formere sig, Gudr II 27, Rp 40, rekja æ-ir, opregne slægtregistre, Hyndl 45, øttum góðr, af god slægt, Bjark 2, Sigsk 18, Vell 18, gengr i æ. = er ættgengt, hører til slægten, er slægtsmærke, Arn 6, 7, drepa hofði à æ., bevidne sin herkomst (ved dygtighed), vise at man hører til sin slægt, Sturl 4, 1. — 2) ofte omskrivende med gen., æ. manna Sigv 10, 9, æ. seggja Hókr 2, æ. skatna Od 10, æ. gumna GunnlAd, æ. aldar Hfr Lv 7, æ. siklinga Ott 2, 10, jfr ensk æ. Ott 2, 11, æ. jotna, jotuns Hårb 23, Vsp 25, Ski 8, Pry 31, æ. andskota, djævle, Likn 38; nærbeslægtet hermed er æ. þræla Rp 13, æ. karla Rp 25, æ. Sindra, dværge, Vsp 37; — æ. geirmimis Hhund I 14, æ. Gjuka Hyndl 27, æ. Sigurðar Sigsk 64, æ. Niflunga Brot 16. — 3) om en enkelt person, sön eller afkom, æ. karls, bondeæt, Hhund II
2, æ. gœðings, pige af god herkomst, Jorns 15, æ. Eiriks, Olaf svenske, Sigv 3, 19, æ. Haralds, Olaf d. hellige, Sigv 10,
3, æ. Óláfs ESk 12, 5, æ. Sverris, Hakon d. gamle, Ölhv 2, 12, æ. Hilditanns, dansk konge, Eskål 2, 2, æ. Buðla Am 76, slægtning, ættir Jólnis Pdr 12, æ. Þórbjarnar Háv 7, æ. Játgeirs Ótt 3, 3, æ. Gjuka Arn 2, 9 (her menes Sörle og Hamdir), Hhund I 48. Om dyr: æ. ara, örne, H hund II 8, æ. varga, ulve, Arn 2, 13. — Jfr foður-.
ættaðr, adj, af en (vis) herkomst, æ-uð vel Mey 26.
ættarskadi (eller to ord), m, slægts skade (men sammenhængen er mangelfuld), Arbj 12.
ættarskjpldr, rigtigere i to ord, St 10, se skjoldr.
ættbaðmr, m, egl 'slægt-træ, -stamme', slægtsmedlem, Pul IV j 9.
ættbogi, m, 'slægt-bue', slægtrække, slægtgren, Pul IV j 9.
ættbætir, m, 'slægt-forbedrer', et udmærket medlem af slægten, der hæver den, æ. Torf-Einars, Torfinn jarl, Arn
5, 25.
ætterni, n, herkomst, slægt, Grott 8, Fåfn 4.
ættgóðr, adj, af god herkomst, höj-ættet, Jorns 1, Hókr 8, Ólhelg 9, Rv 19.
ættgrund, /, 'slægt-land', fædreland, æ. Engla Arn 5, 16.
ættgpfugr, adj, af höj herkomst, hoj-ættet, Gudr II 30.
ættingi, m, slægtning, Grip 10, Gyd 8.
ættførd, /, fædreland, Pstf 1, 3.
ættland, n, fædreland, breið æ-lond