æs

658

pðl

midgárdsormen, Qlv 1, jfr Has 31; — œ-isk blóð, blod strammede ned, LU 35; når det brages om sårene Hfl 7, foreligger der vist fejl (for æxtu); om mændenes stærke flugt Harkv 11. Part. pass. æstr, ophidset, i stærk fart, ött 3, 6, om Tor, Þdr 5, om Olaf d. hellige som kriger, Sigv 1, 1, œ. á ímu Hhund I 53, — om kamp, œst brynþing Hl 18 a, om bølgen, œ. alda ÞQísl 2, ÞjódA l, 16, om lynet, æ. elding SnE II 196. Ntr. æst adv, hurtig, kraftig, Qrett 2, 5, Nj 9.

cesidýr, n, 'rasende dyr', œ. flóðs, skib, Þorm 1, 4.

æsikaldr, adj, rasende, meget, kold, om skibet, Sturl 3, 12.

æsiliga, adv, rasende, hæftigt, geisa æ. Qd 42.

æsiligr, adj, rasende, æ-g eisa Mv I 22.

cesir, m, som ophidser, sætter i stærk fart, æ. odda gnys (kampens) Anon (X) III B 1, æ. fetilstinga (sværdets) Arn 3, 6.

æsirunnr, m, 'ophidsende træ', oe. egg-beys = æsir eggpeys, kriger, Kolb 2, 1.

œsi-Þrótír, m, 'ophidsende Odin', unnar hreina æ., Odin som sætter skibene i stærk fart, søfarer, mand, tsldr 15.

æska, /, ungdom, HolmgB 12, Qrtp 21, æ-u aldr Has 8; jfr ærska. — Jfr barn-.

æski-Baldr, m, 'ønskende Balder', æ. stála, kriger, Ód 3.

œskibjóðr, m, 'ønskende byder1, Gyd 6, men verset er så mangelfuldt, at resten af kenningen ikke helt kan bestemmes; dog hører dertil vistnok ordet valstafna 'armenes'; så mangler der et ord for 'ild\

œskijprð, /, 'ønsket jord, land', æ. urðar lax, ormens attråede land, guld, Hl 4 a.

o, u-omlyd af a, er af forholdsvis ung oprindelse. Dens oprindelige lyd har kun lidet fjærnet sig fra grundlyden, og således har det forholdt sig til noget ind i den historiske tid. Skjaldene i den ældre tid bruger a : o som helrim. Dette fremtræder stærkest i det 10. årh., men forsvinder i det 12.; da må lyden være

æskiliga, adv, ønskelig, Od p 13.

œskimeiðr, m, 'ønskende træ\ æ. hjaldr-skíðs (sværdets), kriger, Gldr 1, æ. hjpr-þings, d. s., Nj 7.

œski-Njprðr, m, 'ønskende Njord', æ. ynðis PI 52, æ. (ved rettelse) oddregns (kampens), d. s., Hav 7.

œskiruðr, m, 'ønskende træ', æ. or-veðrs (kampens) kriger, mand, Qrett 2, 10.

œskirýrir, m, 'ønskende forringer', æ. auðs som v. 1. til ár elda rýrir, Nj 28.

æskiselja, /, 'ønskende pilfetræ; jfr selja), ce. ols, kvinde, Mv I 14.

œski-Þrór, m, 'ønskende Odin', æ. unn-roðla (guldets), mand, Has 64. ' œskja, (-ða, -ðr), ønske, æ. sér Nkt 83, Hsv 86, æ. e-t LU 2.

œskublóm, n, ungdomsblomst, ung-domsglans, Mey 26.

æxla, (æxta, æxtr, og yngre: œxlaða), lade vokse, tiltage, forøge, forstærke, udføre med kraft, æ. styr Hgód, æ. flug hrælinns, lade (spydflugten) kampen tage til, Sigv 2,12; œ. gný darra, d. s., Jorns 30, jfr StjO II6: — œ. flærð, vise stor falskhed, Merl I 39, œ. strlð, volde stærk kummer, Am 104; æ. eljun, udfolde kraft, Qd 7; æxtr vegr, forøget hæder, Likn 41, æ. vell ok vegsmuni Merl I 52, æ. alt gott, lade alt godt vokse, fremkomme, Likn 39; — æ. vigslur, foretage (mange) vielser, EQils 2, 5; æ. oldrykkjur, foranstalte store gæstebud, Am 75, æ. einmæli, have samtaler under fire öjne, Am l, æ. skpp = láta skpp vaxa, lade skæbnen have sin gang, fremme skæbnen, Am 2 (hvis teksten her er rigtig, der må så i alt fald læses skjpldungar som subj.). Stgsk 18 står ordet absolut (hvis ikke det foranstående áttum skal læses ótt um (of), således Bugge), forøge sin slægt, avle bom.

bleven helt forskellig fra a. Senere på Island går lyden over til ö. Der er ting (skrivemåder), der tyder på, at denne overgang må henføres til 13. årh. Hvad der gælder o gælder også om forbindelsen ip, se herom Arkiv XXI, 244 ff

pðla, Rdr 13 (a)ðla) bor vist med K. Gislason opfattes som óðla, s. d.

O

C