gðl

659

old

oðlask, (-aðisk, -azk), opnå, erhvœrve, 9. ástir e-s Þry 29, þá 9ðlaðisk ok eiga gat Rþ 45, 9. bjart líf Mark 1, 28, 9. gott líf Leid 17, 9. hvern hlut Has 59, 9. bjartan enda Gd 25, 9. sess ok virðing Lil 7.

pðlingr, m, egl. 'en mand af höj byrd, adelsbyrd', fyrste, konge (vokalen er flere steder rimbestemt), Harkv 4, Pul IV hh 1 (bis!), Hál 12, Ognæv 2, Pjsk

1,  1, Graf 5, Od 9, Ht 12, Sigv 13, 27; Þjód 3, 1 (her dativ oðling), Grip 23, H Hj 13. 27. 29, Hhund I 2. 27. 33. 36, Brot 2 (FJs udg), Sigsk 10, Reg 5, Gudr I 18. 24, Oddrgr 10, Akv 40, Ghv 11. — / kenninger, for gud: 9. sunnu Kolb 1,

2,   9. r9ðla Has 16, Mgr 3, 9. himins r9ðla Þjsk 2, 9. r9Öla salar Leiö 33, 9. lopthjalms Leið 30, 9. mána tjalds Has 31, 9. aldar Ingj 2, 5, 9. Ã¥rs Likn 46; 9-a d9glingr ESk 6, 5.

pfgaz Sigv 11, 14 bör vist opfattes som verb. 9fgask (af 9fugr), stille sig uvillig til, vise sig fjendtlig imod, 9. buendr; det kunde også opfattes som superl. til 9fugr, og da henføres til mål.

pflugbarða, /, jættekvindenavn (egl 'med kraftig skægvækst?'), Pul IV c 4; ægir 9-u, Tor, Rdr 15.

pfiugr, adj, fuld af kraft (afl), kraftig (om legemskræfter), mægtig, 9. herr Am 6, 12, 9. lýðr PI 43, 9-ug ferð Katr 49, 9flgar aldir Arn 6, 7, 9%ar alnar Grott 11, jfr 9, 9flgastr manna Hyndl 14, 9. ofan sås 9II11 ræðr Vsp 65, oilg-ir ok åstkir æsir Vsp 17, 9. ok aldinn, om Heimdal, Rþ 1, om genfærd, Hhund II51, om gud, Leid 39, om konge, ESk 6, 68, Steinn

3,  6; 9-t riki Has 22, 9-g kristni Sturl 4, 28, 9. sigr Sigv 12, 8 (urigt.), 9. tirr Sturl 6, 9, 9. athugi Hsv 7; 9-t sverð Ht 65, oflgir eitrdrekar Sol 64. — Jfr dáð-, fár-, full-, gunn-, hríð-, móð-, vás-, þrótt-.

pfugmæli, n, vrang tale, bagvaskelse, ESk 6, 61.

pfugr, adj, bagvendt, modsat den naturlige retning, stjornur fara 9fgar Merl I 59, keyra ofan Eiriks menn pfga, baglæns, Jorns 38, 9-t stigandi SnH 2, 7; 9fgu heilli, med heldet mod sig, Sturl 4, 11, pfug olðrmól, samtaler ved drik, der udarter til skænderier, Sigrdr 29. — o\-gast se 9fgaz.

pfunð, /, avind, had, verða fyr 9. manna ESk 6, 58, jfr Ölhv 2, 6, gjald'a e-m 9., vise (i ord) sit had til en, udøse sin galde over en, Lok 12, ala 9. of e-t Korm Lv 17, séa við 9. Bjhit 2, 9, 9. vpknuð SnE II 248, 9. ok brætur Hsv 132, o-ar eitr Lil 77; — hadefuld misundelse, ala 9. of annars hagi Sol 61.

pfunðgjarn, adj, avindsyg, hadefuld, om en skinsyg person, Yt 12.

píunðkrókr, m, krog, d. v. s. krydsning med skibet, der vækker hadefuld misundelse, rísta e-m 9-k þunnu barði, foretage med skibet en så flot böjning, at

den kan misundes af andre, Rv 23' også i prosa findes ordet.

ofunðmaðr, m, avindsmand, mand som sætter splid mellem andre, 9-menn BjH 7.

pfunðsamr, adj, avindsyg, misundelig, 9-t hjarta Hsv 68.

pggr, m, en slags fisk, Pul IV x 2 (i hds skrevet med o, 9, é og ét g; af Nord-gaard forklaret som ^uuer, sebastes"). Mulig er den rette form augr (af auga, på grund af öjnenes störrelse; no. auger), 9-s búð, havet, EVald 2 (skr. a;Qs, yggs, ajgurs).

pglir, m, høg, Pul IV ss 2 (i det ene hds urigtig skr. eglir), 9-is barn, høg, Haustl 12. — / kenninger, for arm: 9-is stétt Leiknir, Katr 14, 9-is land Porm 2, 25, 9-is tun Katr 15, 9-is nes Katr 33.

Qgló, n, gård i Trondhjem, á O-i Hal 11.

Qgmundr, m, Kormaks fader, Korm Lv, 11. 52; mærkesmanden Tords broder, Sigv 12, 7.

9gn, /, blandt såds heiti, Pul IV ddd

I.  — bl. elvenavne, Pul IV v 2.

pgr, n, vig, især en lille vig, Pul IV u 2.

pgurr, m, væta minn 9gur, Hårb 13, af usikker betydning; den rimeligste er Richerts opfattelse, — byrde (madkurven som Tor bar); Falks forklaring 'mem-brum virile' er næppe rigtig, jfr følg.

pgurstund, Vpl 41: sótum við Volundr saman i holmi eina 9., af uvis betydning, den rimeligste forklaring er, at det — ifølge sammenhængen, æva skyldi — betyder 'en ulykkesstund', måske egl 'byrdefuld, trykkende stund' (jfr 9gurr). Jfr Falk, Arkiv II 339 f

pkla, n, ankel, I o. tók Qrv VII 14.

9I, n, (-va-st), 1) øl, o.° virðik svá Ht 25, bera 9. Eg Lv 4, Qri 36, bera lauk eða 9. Sveinsfl, bera framm o. Pry 24, signa 9. Eg Lv 3, bergja 9IVÃ