pld
660
pir
skeslægt, som den til hver tid er\ hver tids 1) menneskehed, i alm., Þul IV j 3, meðan o. lifir Vsp 16, Fj 12 o. s. V., ott aldar Hfr Lv 7, nema 9. farisk Ht 96, holf es 9. hvar Håvm 53, i aldar r9k Vafpr 39, aldar rof Hhund II 41, aldar ørlpg Lok 21, aldar gipt Sturl 4, 10, angrfyld 9. ESk 6, 58. — 2) menneskeslægt, þaðan af aldir alask Vafpr 45, skapa allar aldir Has 1. — 3) mennesker i alm., ofte næsten afsvækket til at betyde 'man', f eks., 9. verðr at heyra Mark 1, 2, frétt hefr 9. Am 1, spurt hefr o. ESk 6, 12, vesa kveðr 9. Hfr 3, 22, hvar viti o. Vell 37, nu fiðr
9. S kult 1, 2; andre eksempler, hvor o. = menn, Tindr 1, 8, Bjark 5, Har-nid, Sigv 2, 8, Ht 13; of aldir Þmáhl
10, LÃkn 50, aldir vilja eignask Grip 17, 9ldum at ártali Vafpr 23. 25, ár með 9ldum HH/ 28, koma með aldir HÃ¥vm 27, alda hverr FÃ¥fn 10, Lok 8. 47, aldar róg Hávm 32, þvà bregðr o. við aðra Vell 13, leysa 9. ESk 6, 33, hlaða oldum, nedlægge folk, krigerne, BbreiÃ¥v 6. — 4) omskrivende, alda born, synir Vsp 20, Alv 15 o. s. v., HÃ¥vm 12, FÃ¥fn 16. — / omskrivninger: allvaldr aldar, gud, GSúrs 26, men konge, Ótt 2, 14, stillir aldar, gud, Mark 3, 1, konungr aldar, gud, PI 28, aldar vinr, fyrste, Ht 54; 9. Yngva, Ynglinger, eller fyrstebÃ¥rne mænd, Korm 1, 7, o. steins EUu, Jætter, Þdr 20; 9. barma = barmar Sindr 7, o. enskrar ættar = ensk ætt Ott 2, 11, ///norræn 9. Sturl 6, 7, aldar ætt Ód 1, o. þjófa" Sig v 3, 20; 9. imu elds, krigere] mænd, Has 39; — alda jaðarr, Odin, hans vé, Valhal, HÃ¥vm 107, sÃ¥ledes ved rettelse af alda vés jarðar. — 5) levetid, hans aldar mun getit Hák 19. — 6) tid, tiden og da i pi Ã¥r vas alda, det var tidernes (tidens) morgen, Vsp 3, Hhund I 1, aldir alda, sæcula sæculorum, LU 74. Det er naturligt, at kun pi har denne omfattende betydning; sing. har i enkelte af de anførte eksempler en betydning, der kommer den nær. — Jfr grjót-, hregg-, róm-, skalm-, skeggj-, skæru-, styrj-, varg-, ver-, vind-.
pldr (plðr), n, (-rs), 1) øl, þvà es 9. bazt Håvm 14, pu'st 9. of heitt Hym 32, jorð tekr við o-i Håvm 137, drekka 9. Hym*39, o-a dregg Eg Lv 35. — 2) drikkelag, at 9-um Ragn X 5, óminnishegri of 9-um þrumir Hávm 13. — I kenninger for blod: vitnis o. ESk 10, 1, gera o. (i pi) PKolb 3, 14.c
pldrmøl, n. pi, samtaler ved drikkelaget, o. fara til ofug Sigrdr 29.
pldrukkinn, ad], øl-beruset, 9-in ekkja Þmáhl 15.
pldrykkja, /, øldrikning, drikkelag, æxla o-jur Am 75.
pldugangr, m, bølgegang, Mark 1, 16.
pldungr, m, 1) (gammel) okse, Pul IV ö 3. — 2) ræv, Þul IV œœ.
pldurmaðr, m, hövding, fyrste (engelsk låneord), Jorns 11, PI 13, Merl II 63.
pl-Gefjun, /, 'øl-Gevjon\ kvinde, Haustl 20.
pl-Gefn, /, 'øl-Gevn\ kvinde, Haustl 11, i en forstyrret sammenhæng. SnE II 232.
91-Gerðr, /, -øl-Gerd\ kvinde, Eyv Lv 13.
plgylðir, m, 'elletræs ulv', ilden, Yt 29 (skr æl, v. I. hof-, hol-).
plir, m, skr oliR (i 757: . . litr, ordet er således usikkert; ælir?), slangenavn, Pul IV qq 1.
plkarmr, m, 'øl-beholder, ølkar, o-a Lofn, kvinde, HallbJ.
olkátr, adj, opmuntret af öl, let beruset eller måske snarere 'munter ved drikkelaget', Ormsp IV 2.
piker, n, ølkar, Heid 25; derimod er 9. urigtigt GSdrs 4.
plkjóll, m, 'øl-skib\ ølkar, elkedel, til at brygge øl i, Hym 33.
plknprr, m, 'ølskib\ hus, Edáð 3.
pikrøs, /, lækkerier (nydte) ved drikkelaget, til drikken, velja o-ir Akv 35, eta at 9-um Akv 36.
Qllumlengri, /, en 0 (egl 'længere end alle andre'), Pul IV bbb l.
pllungis, adv, helt og holdent, 9. illa Eg Lv 4, Eskál Lv 3, Ólhelg 9, o. ekki, eigi Hjålmp IV 13, Jorns 2, nita o. Sigv 13, 2, biðja o., meget indtrængende, P Kolb Lv 9, Grettis 14.
Olmóðr, m, sagnperson, Hyndl 21.
plmusa, /, 1) almisse, fattiggave, biðja o-u EGils 1, 24. — 2) — 9lmusumaðr, fattig, betler, fara með 9-um Qrv VII 5, ókunnir menn ok o-ur Hsv 14 (jfr SnE I 532).
plmpl, n. pi, samtale-æmne ved drikkelag, hafa e-t at 9-um Lok 1; ord ved drikkelaget, sonn munu verða 9. HHj 33. — Jfr drykkjumpl.
pin, (-ar; pi. -ar; yngre áln, alin), 1) alen, armen (fra fingerspidserne til albuen), i kenninger for guld: a-ar gim Gunnl Lv 7, a-ar leygr Ragn VI 2, a-ar leiptr Pmåhl 14; 9lna (for alna) grjót HolmgB 14, a-ar ormr Hal 12; a-ar dript, sølv, Hl 4 b. — 2) alen vadmel, 9. né penningr Lok 40.
pi-Nanna, /, 'øl-Nanna', kvinde, G S lirs 17.
Qlnir, m, således er måske dværge-navnet olni (748), ðln . . (757) at restituere; man kunde også tænke på Ólnir, Pul IV ii 4. — Formelt identisk hermed er måske navnet på en 'Odins 'són', der skrives ðlnir (757), olldnir (748), Pul IV e. -— Jfr grjót-.
plpt, /, svane, Pul IV xx 1, sem 9. á sundi Hfr Lv 15; Gestils o., skib, Eg Lv 23.
1. pir, adj, beruset, Hávm~J4, Grà 51, Lok 47; at 9lum stilli, da kongen var drukken, Yt 33.
2. pir, m, elletræ, i kenning for hår: o. vanga Årni 2, 1; — for mand: auðs 9. Nj 6, 9. gulls EGils 1, 1.