pir
661
pml
glreifr, örf/, øl-munter, let beruset, Akv 37, Hamd 18.
plreyrr se olunreyrr.
fMrún, /, Ö. Kiars datter, Vgl 4. 15.
plrúnar, /. pi, ølruner, skulde ristes på hornet mod svig fra en andens hustru, Sigrdr 7, allar o. Sigrdr 19.
Qlreðarnautr, m, sværdnavn, Pul IV l 11.
plsaðr, adj, mæt af øl, drekka hirð o-a Ht 86.
pl-Sága, /, 'øl-Saga', kvinde, Korm Lv 7.
plselja, /, ølbyderske, kvinde (jfr mat-selja), ÞBrún 1, Jorns 4.
glskakki urigtig læsemåde Rdr 4, se olskól.
plskipan, /, ordning ved drikkelag, Sturl 4, 31.
plskpl, /, ølskål, ølkar, brunnr o-a, øllet, Rdr 4 (rettelse for -skali, -skakki), vinhofgar 9-ir Akv 34, slukku o-ir Hamd 24, hafa hausa at o-um Am 82.
plsmiðr, m, øl-mager, ølbrygger, Ægir, St 8 (jfr Lokasenna).
plstafn, m, 'øl-stavn1, ølkar, 9-s hlutir, om en ølbolle (skol, bolli, ker, som den også kaldes), EGils 1, 27; 9-s lýsi-Grund, kvinde, Korm Lv 18, o-a Bil, d. s., HSt 2, 4, 9-s NJ9run, d. s., Hrafn 1.
plstr se J9lstr.
plteiti, /, munterhed ved drikkelag, Pdr 15, Jorns 11.
oltirr, m, sværd, Þul IV l 2 (jfr Falk, Waff 64).
plunbrandr, m, 'arm-ild', guldring, hrpnd-uðr o-a, gavmild mand, Ott 4, 1; her synes 9lun at være identisk med 9ln (blandingsform af dette og elin?); v. /. er arin-, urigtigt.
plun-grund, /, kun i kenningen eyðir eitrs 9-ar Nj 9, hvor eitrs 9. er = slange, dens grund, guld.
{riunn, m, et slags fisk (makrel, Nord-gaard), Pul IV x 1, Q\na vangr, søen, Rst 15, 9lna fold, d. s., Has 31, Rst 27, olna skeið, d. s., Hfr Lv 14, glna bekkr, d. s., Bragi 2, 3; à 9lun jarðar Hál 12, er forvansket og uforståeligt; — fjalla o., slange, PHjalt 2 (ved rettelse). — Jfr fjarð-, frán-, grjót-, lyng-, rand-.
plunreyrr, m, kun i kenningen 9-ar fjarnar J9rð Bjhit 2, 5, hvor 9-ar er — reyrar oluns, 'siv-fiskens, slangens'; dens fJ9rn (land), guld, dettes Jord (asynje), kvinde.
plverk, n, øl-tilberedelse, orka o-i ásar, magte tilberedelsen af 'asens" (Odins) øl, kunne digte, Korm Lv 47.
plviðr, m, — 9lr(?), elletræ, Pul IV kk 1.
plvir, m, nordmand (10. årh.), Eg Lv 4; gote (11. årh.), Sigv 3, 6.
Qlvishaugr, m, Alstahaugen (Trond-hjem), ESk 6, 14.
plværð, /, glad velvilje forekommenhed (af 9I = al og værð), full 9. Edraum.
glværr, adj, glad, forekommende, om gæstfri modtagelse, 9-ir urðu Am 5.
Qlvpr, /, sagnperson, Qrv IX 39.
Omd, /, 0 på Hålogaland, Andøen, Pul IV bbb l.
ymstr, n (eller m?), blandt sáðs heiti, Pul IV ddd 2.
1. pnd, /, 1) Ã¥nde, livsÃ¥nde, 9. gaf Óðinn Vsp 18, sÃ¥ledes ogsÃ¥ LU il. 46. 52, verpa 9-u, sukke (af smærte, kan ikke betyde 'at tabe bevidstheden"), Sigsk 29, Bjhit 2, 5, Ã¥nde = liv, fara 9-u Sigrdr 25, týna o-u HHj 37, Sigsk 60, Jorns 41, nema 9-u Pfagr 2, krefja a-ar, lade en dø, Has 62, Mark 1, 31, láta 9-u (dativ) Sigsk 53, láta 9. (acc. eller dat.) ESk 6, 60, PSær 2, 4, Porm 2, 13, 9. olq\ Pfagr 9, o. sn9kti LU 54, rrÃeðan à o. (dativ) hixti, om dødskampens lyd, Am 41, ala 9., leve, ESk 1, 2; sikkert fordærvet er Sigsk 33, hvor et verbum synes at mangle, hann mun ykkar 9. sÃðarri, man har antaget, at vesa var underforstÃ¥et, „han vil blive den sidste af eder med hensyn til livet".
— 2) sjæl, skyns9tn 9. Gd 36, prýða 9. manns kostum i orrostu andar Heilv 6, andar sór Qmlkan 1, 4, Heilv 12, Kristr hafi 9. Hfr 3, 29, goð framði 9. með sér ESk 6, 20, Haralds 9. ofar londum Stúfr 6, góðar andir fagna sælu Gd 20, kvaldar a-ir LU 22, a-a herfang angrleyst, det bytte, der bestod af forløste sjæle, SnE II 234.
2. pnd, /, (pi endr), and, Pul IV xx 2.
3. pnd, /, den indre del af gangen ind til de forskellige rum på en gård, skynda ut at a-ar, ud igennem gangen, Bjhit 2, 3.
pndottr, adj, barsk, frygtelig, o-tt augu Freyju Pry 27, 9. banda vinr, om Tor(s öjne), Húsdr 4. Urigtig v. 1. Skåldh 4 for 9ndurðr. — Som jættenavn, Pul IV b 4 cmen som v. 1. for 9nduðr.
Qnduðr, m, jættenavn (jfr foreg.), Pul IV b 4. — Gögler hos Harald hårfagre, Harkv 22, se Andaðr.
pndugi, -vegi, n, höjsœde (egl. betyder ordet vel 'hvad der hæver sig overfor hinanden, på to sider', jfr de to höjsœ-der), senda ór 9., om madgaver, Akv 36, i 9. Korm Lv 61, Krm 14. 29, i o. Ragn X'S; — o. geira, arm, G Surs 4, 9. guð-dóms blóma, Maria, Mdr 1.
pndurðr, -verðr, adj, 1) vendt, vendende imod, hørende til, i, den forreste række (mod fjenden), — 9-t folk PSær 2, 3, látinn 9. i odda éli Krm 22, bað 9rnu klóask 9-a Sigv 7, 5, Yngva él varð 9-t, kom i stand fra bægge sider, Skåldh 4.
— 2) hyppig om den förste del af et tidsafsnit, vår o-t Mark 1, 5, 9-t sumar Sigv 3, 10, þenna 9-an brum Sigv 13, 21, 9-t år Sturl 4, 4, at degi o-um Harkv 3, 9-an dag Hal 13, Am 53, Hæng II 2 b, røkr 9-t Am 3, 12. — 3) også stedligt, om den forreste side af noget, við o-t