668

S. 402 merkja: merkðr dúkr, rettere vel ^ltöj med indvævede (ellerpåsyede) mønstre".

—  414 múspell: der kan nu henvises til

Braune i Beitråge XL.

—  428 sp. 1 1.9 læs N. sægs sindrs.

—  450 Páskalíus: læs Páskasíús.

451 Efter portgreifi Ulf. artiklen:

porthús, n, utugtshus, Mey 38. 480 Efter Sandvik Ulf. artiklen:

sangran, /, se songvan (hvor det rigtige antydes). 603 vel: 4. sidste linie tf. Láffler sst 334.

Angående 2. draugr 'træstamme, træ' (s. 83) har prof. G. Neckel i Beitråge XXXIX fremsat den mening, at ordet etymologisk skulde stilles til roden i drýgja („den der udøver, udfører"). Skønt dette på en måde kunde være tiltalende, kan jeg ikke göre denne forklaring til min; ordet regnes i SnE II 497 (hvad der burde være anført) sammen med ord som heggr, stofn, stafr, fjprr, borr som en del af en mandskenning; denne fra oldtiden stammende opfattelse kan jeg ikke forlade til gunst for en tvivlsom nutidsforklaring. Bj. Haldórsson anfører ordet i betydningen: „arbor arida spec. abies"; dette er næppe grebet ud af luften; jfr ags. drúgian 'arescere', og Falk-Torp Etym. ordb. dræne.

'â– ?6